- Jeg smadrer dig, når jeg kommer ud.
En ung dreng råber igen efter pædagogen på sit opholdssted og truer ham.
Konsekvenserne for drengen var for et år siden nogenlunde overskuelige - inden for syv dage var kommunen forpligtet til at lave en handlingsplan og sætte et møde op.
Men nu betyder nye regler, at han skal igennem et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn, der blev oprettet i alle landets politikredse 1. januar 2019.
Også selvom drengen i forvejen er anbragt uden for hjemmet og aldrig har begået noget kriminelt uden for opholdsstedets arealer.
Men den oplevelse er alt for voldsom for børn. Faktisk er den i mange tilfælde decideret skadelig, lyder det fra en række advokater, der ofte sidder ved siden af børnene i nævnet.
Møderne foregår i en retsbygning, og en dommer fører ordet. I alt kan der sidde op til 15 voksne mennesker omkring bordet, og de unge er tvunget til at komme - ellers henter politiet dem.
- Nævnet er fuldstændig overflødigt. Det rammer ved siden af skiven i forhold til de unge mennesker, man ønsker at nå, siger advokat Thomas Ghiladi.
- Der sidder børn ned til ti år, der er blevet slæbt ind i det rum og i to til tre timer udskammes og forhøres om egne, men også forældrenes dårligdomme. Det er efter min opfattelse at mishandle et barn, siger han.
Et af formålene er jo at ramme en hård kerne af unge kriminelle. I forhold til den gruppe giver nævnet vel mening?
- Efter min opfattelse indeholder serviceloven allerede de tilstrækkelige redskaber til at fange de unge kriminelle. Det har vi mange positive erfaringer med. Man burde i stedet give kommunerne flere ressourcer, så indsatsen kan komme langt tidligere, siger Thomas Ghiladi.
Advokat: Flest sager er overflødige
Særligt en hård kerne af de 10-17-årige udgør et problem, lød det fra partierne bag den politiske aftale om ungdomskriminalitetsnævnet - alle de borgerlige og Socialdemokratiet.
En rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor med udgangspunkt i unge født i 1996 viser, at én procent af årgangen mistænkes eller sigtes for ikke mindre end 44 procent af de straffelovsovertrædelser, hele årgangen begår i ungdomsårene.
Derfor blev loven lavet om, så børn og unge i højere grad end før kan mærke, at alvorlig kriminalitet har konsekvenser.
Kritikken haglede ellers ned over ændringerne, blandt andet fordi der nu er et større fokus på sanktionen, altså at straffe barnet, frem for på det socialfaglige arbejde. Og fordi politiets mere markante tilstedeværelse i sig selv gør, at det minder om et retssystem for voksne.
Ifølge advokat Kristian Korshøj er det gået nogenlunde som forudset af kritikerne. Han har allerede ført op mod 15 sager i ungdomskriminalitetsnævnet og vurderer, at omkring 80 procent af dem slet ikke har nogen effekt - nærmest tværtimod.
- Det er jo typisk børn, der har reageret uhensigtsmæssigt på en institution, og det vil de blive ved med. Og så kører den her tromle igen og igen og igen.
- For dem, der er anbragt på en institution og skal i nævnet, fordi de har truet en pædagog, har det ingen effekt. De har diagnoser og er anbragt i forvejen, så hvad kan blive værre for dem? De bliver trukket igennem det her én gang mere, siger Kristian Korshøj.
En af hans klienter er et barn, der mere end 40 gange har truet pædagoger på sit opholdssted. Han afventer lige nu en dom og skal efterfølgende igennem ungdomskriminalitetsnævnet.
- Han er en dreng med mange diagnoser og kan ikke styre sig. Han er frustreret i den situation, han er sat i, og reagerer. Når han har været i nævnet, reagerer han altid bagefter, fordi det er for meget for ham, siger Kristian Korshøj.
DR Nyheder har talt med seks andre advokater rundt omkring i landet, der også giver udtryk for, at det nye ungdomskriminalitetsnævn alt for ofte rammer de forkerte børn.
Ifølge Kristian Korshøj er der dog også sager, hvor nævnet giver mening. Det kan for eksempel være, når børn første gang begår alvorlig kriminalitet og skal have et rap over nallerne.
Kommuner: Mentalt ufordrede unge presses
Før 1. januar 2019 var det kommunerne eller det kommunale børn- og ungeudvalg, der behandlede sager om børn og unges kriminalitet.
I det nye ungdomskriminalitetsnævn spiller kommunerne fortsat en rolle, men den er langtfra så markant som tidligere.
Helle Støve er kommunernes repræsentant i et særligt koordinationsudvalg under ungdomskriminalitetsnævnet, og hun ser store problemer i, at nævnet ikke tager højde for, at mange af børnene er mentalt udfordrede.
- De har svært ved at kapere, hvad der sker ved det her nævnsmøde, hvor der sidder op mod 15 repræsentanter. Der er eksempler på børn, der sidder og griner, for de aner ikke, hvad der sker, siger Helle Støve.
- Den såkaldte håndbog bag loven beskriver ikke, om man kan behandle de her børn mere skånsomt, siger Helle Støve.
DR Nyheder har spurgt tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der satte ungdomskriminalitetsnævnet i søen, om en kommentar, men han vil gerne se ministeriets evaluering først.
Minister åbner for justeringer
Justitsminister Nick Hækkerup mener grundlæggende, at Ungdomskriminalitetsnævnet er nødvendigt, men han vil nu følge nøje med i evalueringerne og de erfaringer, der er gjort med nævnet.
- Det er ikke sådan, at himlen har åbnet sig, og så er det her nævn faldet ned som evigt saliggørende. Det skal vi selvfølgelig arbejde med.
Men justitsministeren vil se på, om nævnene er det rigtige værktøj, når det er unge med funktionsnedsættelser eller anbragte børn, der bringes for nævnet.
- Når vi evaluerer er det klart en af de ting, vi skal tage med ind. For vi skal ikke have et system, hvor vi tager fat i de unge for at holde dem ude af kriminalitet, så har det den modsatte effekt.
Har I lavet et system, der rammer for bredt, når der kommer mange med funktionsnedsættelser og som er anbragt gennem nævnet?
- Jeg synes, vi har lavet et system, som heldigvis favner mange. Men jeg er åben over for at justere loven, hvis det skulle vise sig, at der er ting, der ikke fungerer.