100 ladetimer med Netflix på skærmen, kaffe i koppen og stængerne oppe i forruden.
Det var konklusionen, da afdelingschef Thomas Vraa Baiemler fra Aura Installation afsluttede et halvt år langt forsøg, hvor hans montør kørte rundt til kunder i en servicevogn drevet af el i stedet for diesel.
Problemet er, at montøren – lige som cirka halvdelen af hans kolleger – bor i en lejlighed i etagebyggeri, hvor de nuværende regler gør det meget svært at få etableret ladestandere.
Når montøren naturligt nok ikke ville bruge sin fritid på at lade service-vognen, var det eneste alternativ at bruge arbejdstiden, fortæller afdelingschefen ved Aura Installation i Aarhus.
- Vi har beregnet, at det koster os cirka 11.000 kroner om måneden, når han ikke kan lade uden for normal arbejdstid. Derfor satte vi ham over i en dieselbil igen.
Virksomheden er nået halvvejs med udskiftningen af vognparken for at kunne leve op til målet om at blive klimaneutral ved udgangen af 2026.
Det er lykkedes, fordi flere medarbejdere bor i parcelhus og får en ladestander eller arbejder ved kunder, som har ladestandere.
- Vi har høstet de lavt hængende frugter, fortæller Thomas Vraa Baiemler.
Branchen i opråb
Hvis ikke den sidste halvdel af dieselbilerne kan udfases, risikerer Aura Installation, der er en del af Aura Energi, ikke at nå sit klimamål. Derfor er der behov for markant bedre lademuligheder ved etagebyggeri, lyder det.
- Vores budskab er, at vi har en skævvridning af arbejdsmarkedet. Folk, der kan lade hjemme, kan blive op til 11.000 kroner mere værd i forhold til medarbejdere i en boligforening. Det er en ulighed på arbejdsmarkedet, siger Thomas Vraa Baiemler.
Men kan du ikke forstå, at folk kan tænke, at det her må I altså kunne finde en løsning på selv?
- Det varer ikke længe, før dieselbiler ikke længere kan bruges. Så alle kommer ud for det her. Kravene i dag er ikke høje nok, og det samme gælder hastigheden, hvormed ladestandere ved etagebyggeri udrulles, siger han.
Thomas Vraa Baiemler forklarer, at virksomheden har forsøgt en ordning, hvor montørerne lader bilerne på deres lager, men det gav for meget spildt transport.
Der har også været forsøg med, at medarbejderne kunne gennemføre nogle kurser, mens de sad og ventede på en opladt bil, men der viste sig hurtigt at være for mange timer at fylde ud.
DR har talt med en række virksomheder, der oplever de samme udfordringer med mangel på ladestandere ved etagebyggeri. Det gælder blandt andre energi- og telekoncernen Norlys og anlægsgartnervirksomheden Buus.
Derfor er det på tide, at politikerne får ændret de nuværende regler for etablering af ladestandere, lyder kravet fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der repræsenterer det tekniske erhvervsliv i Danmark.
- Vi har brug for, at de borgere, der eksempelvis bor i en boligforening, får en ret til at lade deres elbil. Der skal ske en investering i ladestandere ved etagebyggerier, så vi kan komme i mål med omstillingen i vores transportsektor, siger administrerende direktør Troels Blicher Danielsen.
For dyrt, for langsomt for besværligt
I bilejernes organisation, FDM, efterlyser de også langt bedre muligheder for at etablere ladepunkter ved etageboliger.
De henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at mere end hver tredje dansker enten bor i etagebolig eller rækkehus uden mulighed for at opsætte egen ladeboks og dermed have nem og billig adgang til opladning.
FDM fremhæver også, at andelen af elbilkøbere, der bor i etagebolig, er meget lille, når man sammenligner med parcelhuse.
Som reglerne er i dag, skal beboere i for eksempel en ejer- eller boligforening kollektivt blive enige om opsætningen af ladepunkter på fælles parkeringspladser, men det kan ofte være en barriere.
Derudover koster det også hurtigt mere end 100.000 kroner, så derfor skal der følge støttepuljer med, mener FDM.
- Beboerdemokrati, generalforsamlinger og bestyrelsesmøder gør det meget besværligt at få sat ladestandere op ved etagebyggeri. Det tager rigtig lang tid at blive enige om. Og seks ladestandere kan hurtigt koste 200.000 kroner, siger chefkonsulent Ilyas Dogru.
Han henviser til tidligere støttepuljer, der hurtigt blev flået.
Ilyas Dogru erkender, at det kan lyde provokerende at tilsidesætte beboerdemokrati, men han holder ikke desto mindre fast i, at det er helt nødvendigt, hvis farten på den grønne omstilling skal sættes op.
EU vil hjælpe
EU er også på vej med ny lovgivning, der skal skabe bedre muligheder for opladning på parkeringspladser tilknyttet bygninger - herunder også etageboliger.
Bygningsdirektivet, som Danmark skal implementere senest i maj 2026, vil fjerne administrative barrierer for at opsætte flere ladestandere ved etagebyggeri – både nyt, men også eksisterende.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men i en skriftlig kommentar henviser hun netop til den kommende EU-lovgivning.
- Den proces er undervejs, og jeg kan endnu ikke sige, hvordan det konkret udmøntes, skriver hun og slår fast:
- Alle bør kunne få adgang til at oplade deres elbil, uanset om man bor i lejlighed eller i hus.
Socialdemokratiets boligordfører, Anne Paulin, anerkender også problemet og melder, at regeringen vil arbejde for at gøre det lettere at etablere ladepunkter ved etagebyggeri.
Hun understreger dog, at regeringen ikke har lagt sig fast på en konkret model endnu, men at der skal ske noget.
- Målet er, at flere borgere i lejlighedskompekser med parkeringspladser får retten til at sætte ladepunkter op, siger boligordføreren.
Hun er dog ikke tilhænger af flere støttepuljer og mener, at elbilejerne, der bor i etagebyggeri, selv må til lommerne i en vis udstrækning.
- Lige som husejere selv betaler for en ladestander, vil det også kun være fair, hvis dem, der benytter ladepunkterne, betaler nogle af udgifterne. Heldigvis er elbiler billigere i drift, så det vil godt kunne betale sig at investere i at få sat ladepunkter op, siger Anne Paulin.