Nej til digital post - men du skal alligevel tjekke boligstøtte og pension på nettet

Selv om du er fritaget for at modtage digital post skal blandt andet boligstøtte og førtidspension søges digitalt.

Fritagelse for at modtage digital post betyder ikke, at man også er fritaget for at søge forskellige ydelser digitalt. (Foto: © borger.dk)

De 476.000 borgere, der gennem en lang proces er blevet fritaget for at modtage digital post, slipper alligevel ikke for digitale opgaver.

Fra 1. december er det obligatorisk at søge alt fra boligstøtte og førtidspension til byggetilladelse og skilsmisse digitalt.

Ifølge loven om digital selvbetjening er de 476.000 borgere ikke fritaget. De er nemlig kun fritaget ifølge loven om digital post, skriver Politiken.

Skal overbevise kommunenI stedet må de ikke-digitale borgere, hver gang de skal melde flytning eller ændre boligstøtte overbevise deres kommune om, at de skal fritages fra at udføre digital selvbetjening.

Men det vil være meget forvirrende for borgerne, mener Jane Ussen, der er borgerservicechef i Vejen Kommune og formand for foreningen for borgerservicechefer.

Svært at forklare- Det er rigtig slemt. Det bliver svært for os at forklare, at der er tale om to forskellige lovgivninger. Borgerne vil tro, at de allerede er fritaget, for de har jo allerede fortalt myndighederne, at de ikke magter digital post, siger hun.

For hver gang en borger skal søge om noget, skal Borgerservice i gang med en individuel vurdering af, om borgeren kan gøre det digitalt. Og flytter borgeren til en anden kommune, skal en del af fritagelserne for selvbetjening tages forfra.

Stiller større krav Udbetaling Danmark er den centrale myndighed, som står for at tildele boligstøtte og en række andre sociale ydelser.

Her erkender digitaliseringschef Anders Schmidt Hansen,at det vil stille større krav til Udbetaling Danmark, når de skal håndtere de mange borgere, der fra 1. december skal søge digitalt om ydelserne alt muligt.

/ritzau/