De seneste uger har en bandekonflikt raseret i Danmark, hvor især de københavnske gader har været hårdt ramt.
Der har været eksempler på skyderier, på eksplosioner og den foreløbige kulmination kom 8. august, da en 43-årig mand blev dræbt af et skud i hovedet tæt på en legeplads og skole på Nørrebro i København
Ingen tør lægge sig helt fast på, hvad konflikten bunder i.
Men ifølge DR’s oplysninger kan et tyveri af en større mængde narkotika, formentligt hash, have været startskuddet. Ifølge oplysningerne skulle tyveriet være begået af personer, der har relation til Loyal to Familia (LTF).
Politiet har tidligere overfor DR bekræftet, at man har kigget i det spor, og ifølge DR's oplysninger arbejder politiet ud fra en teori om, at det altså er personer med tilknytning til LTF, der skulle have bestjålet et kriminelt netværk og i stedet for at finde en økonomisk løsning, er det endt med skyderier i de københavnske gader.
En lignende oplysning har også tidligere været fremme i Berlingske og Ekstra Bladet.
Ekspert: Klassisk eksempel
Ifølge lektor i kriminologi ved Lunds Universitet David Sausdal er det et helt typisk eksempel på, hvordan en konflikt blandt kriminelle kan eskalere.
Han betegner det sågar som "en klassiker".
- Det er den forretning, organiserede kriminelle driver og drives af, så hvis der er andre, der stjæler markedsandele eller det, som markedet afhænger af, altså narkotika, så er man nødt til at svare igen.
- Og måden, man svarer igen på i bandemiljøet, er jo ikke at anlægge en sag ved domstolene. Det er at gå i krig med hinanden og bruge volden som en måde at løse det på.
Ifølge David Sausdal taler man om, at bander skal have "en voldskapital".
- Det skal de have for at statuere et eksempel, så miljøet ved, at hvis man træder denne bande over fødderne, så kommer der et stærkt modsvar.
- Som bande er man nødt til at vise, at man er klar til at begå voldshandlinger, for hvis man ikke gør det, kan andre bander jo komme ind på ens territorium eller stjæle ens narkotika. Volden er på den måde en nødvendighed inden for bandernes logik.
Hør David Sausdal fortælle her:
Drab var kulmination
Allerede tidligere på måneden sagde Torben Svarrer, ledende politiinspektør i politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, at man arbejdede med en teori om, at narkotyveri kunne være en årsag til skyderierne.
Den foreløbige kulmination på konflikten kom torsdag den 8. august, da en 43-årig mand blev skuddræbt på Hans Tavsens Gade på Nørrebro.
Manden blev dræbt af et enkelt skud i hovedet. En tilfældig kvinde blev ramt i ryggen men overlevede.
Ifølge DR Nyheders oplysninger var manden ikke registreret som bandemedlem af politiet, men han har haft en relation til LTF.
En 29-årig dansk mand er varetægtsfængslet for drabet, men ifølge politiet er der medgerningsmænd på fri fod.
Torben Svarrer fra NSK sagde tidligere på måneden sådan her:
Lister med mål
Det ukendte - eller unavngivne - netværk, som LTF er i konflikt med, består primært af danskere, men har også tætte relationer til de svenske kriminelle.
Ifølge politiet opholder flere af de styrende skikkelser i både LTF og netværket sig i udlandet.
Som allerede beskrevet hos DR, så findes der deciderede jobopslag på svensk på lukkede fora på nettet, hvor der søges efter personer, som for penge vil eksempelvis skyde eller foretage eksplosioner i Danmark.
DR har også set lister med konkrete mål. Det gælder både specifikke personer og områder. Det har ikke været muligt for DR at verificere ægtheden af disse.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere beskrevet, hvordan begge parter i konflikten køber "kriminelle ydelser" fra Sverige.
Hvornår stopper det?
Professor i pædagogisk psykologi og forsker i bandeforebyggelse ved Aarhus Universitet Line Lerche Mørck tør ikke gætte på, hvornår bandekonflikten ser en ende.
Myndighederne har etableret visitationszoner på Nørrebro og på Amager, og det kan være måde at bremse konflikten på, påpeger hun.
- Visitationer er rigtig vigtige, når der er en konflikt lokalt, fordi man kan få våben af gaden. Det vigtige er, at man bruger det med omtanke, så de ikke bliver for langvarige.
David Sausdal siger, at dansk politi allerede har gjort flere ting, der virker:
- Man skal gøre mere af det, man allerede gør. Dansk politi har jo vist sig ganske effektive. Der er mange eksempler, at de har fanget mange af de unge på vej ind over grænsen, eller lige inden de begår deres forbrydelser.
Men han kommer med en løftet pegefinger til politikerne. I de forgange uger har der været meget snak om skærpet grænsekontrol, som man har indført, og ansigtskendelse.
- Nu skal man benytte det her som mulighed for virkelig at forstå, hvad der kendetegner den moderne bandekriminalitet. Den er grænseoverskridende mellem Danmark og Sverige, og den er mere digitaliseret. Så vi skal have flere indsatser og mere viden, som retter sig mod, hvor bandekriminaliteten bevæger sig hen.
Politiet har tidligere meldt ud, at man har haft mindst 25 episoder siden april, hvor unge svenskere er hyret til at begå kriminalitet i Danmark - et tal der også omfatter kriminalitet, der ikke nåede at blive begået.