Nannas karakterræs sendte hende på psykiatrisk afdeling

Mange unge mener, at topkarakterer er nødvendigt for et godt liv, viser en ny undersøgelse.

10 eller 12. For mange unge er det de eneste karakterer, der rigtigt betyder noget.

Men ikke nok med det - mange af dem kobler også de høje karakterer direkte sammen med et godt liv.

Det viser en helt ny undersøgelse fra Psykiatrifonden.

Om undersøgelsen:

  • 1000 kvinder og 500 mænd mellem 16 - 24 år har besvaret spørgsmål.

  • 41 procent af de unge under uddannelse er kun tilfredse med deres præstation, hvis de har fået 10 eller 12.

  • Og 42 procent er enige eller meget enige i, at topkarakterer på uddannelsen er nødvendigt for at få et godt liv.

23-årige Nanna Maria Lester begyndte i sidste uge på en uddannelse som ergoterapeut.

Og det er på mange måder en ny start for hende. For ikke bare startede hun på en ny uddannelse, hun startede også på et liv, hvor den hun er, og hvor god en person, hun er, ikke længere skal hænge uløseligt sammen med, hvad hun får i karakter.

Altid god i skolen

Men sådan har det ikke altid været. I mange år hang Nannas selvværd uløseligt sammen med at få høje karakterer i skolen.

- Jeg har altid været god til at gå i skole. Til at lave lektier, være aktiv og få gode karakterer. Og jeg synes ikke, jeg var god til så meget andet, så det blev meget vigtigt for mig at præstere godt i skolen. For det skulle kompensere for alt det, jeg ikke kunne, fortæller hun.

Og når hun fik ros for de gode karakterer, føltes det godt. Og rigtigt.

Op gennem folkeskolen og på HF gik det sådan set også ok. Her er pensum fastlagt, og når det er læst, er man med. Men da Nanna i sommeren 2015 begyndte på en videregående uddannelse, begyndte det at gå galt.

- Jeg har altid være perfektionist og kunne godt lide at klare mig godt. Det kan de fleste, men for mig blev det et krav. Jeg skulle have gode karakterer og kunne ikke lide, at nogen var bedre end mig. Det havde jeg svært ved at håndtere, fortæller hun.

Læste uden stop

Så Nanna læste og læste. Hun kunne slet ikke finde ud af, hvornår hun havde studeret nok. Kravene var mere diffuse end på HF. Og det begyndte at presse hende i hverdagen.

Nanna brugte mange kræfter på udadtil at ligne en, der havde styr på det - på uddannelse og job, men langsomt begyndte facaden at slå revner.

Og en dag på jobbet som afløser på et plejehjem, brød hun sammen i gråd og blev sendt hjem med en sygemelding. Og det blev også til en sygemelding fra studiet efter kun et semester.

Men Nanna kunne slet ikke slappe af derhjemme, og til sidst brød hun helt sammen i angst, depression og stress.

I en måned var hun indlagt på psykiatrisk afdeling, mens hun langsomt begyndte at bygge sig selv op igen. For hvem var Nanna, når hun ikke fik gode karakterer? Og ikke mindst - var hun overhovedet noget værd uden dem?

Du er noget værd uanset

En samtale med en læge satte sig spor, fortæller Nanna

- Han sagde til mig, at det er ikke din præstationer, der afgør, hvor meget du er værd. Du er noget værd, fordi du er til. Din værdi er ikke afhængig af, om du klarer dig godt eller dårligt.

- Først forstod jeg ikke helt, hvad han mente. Men efterfølgende var en kæmpe befrielse og meget anderledes for mig at tænke på den måde.

Det blev et vendepunkt for hende. Og blandt andet på grund af de ord, er det en anden Nanna, der nu er startet på en ny uddannelse. Nu skal det handle om at nyde livet, og hvor et 7-tal er en rigtig god karakter, fortæller Nanna.

- I dag har jeg det godt. Jeg er kommet ud over min sygdom, jeg har ikke nogen symptomer mere.

- Jeg synes selv, jeg har godt selvværd nu. Jeg starter på et nyt studie nu, og kan have den hverdag, som jeg gerne vil have.

Mange andre som Nanna

Studievejleder på Frederiksberg Gymnasium, Ida Ellehammer Johansen, oplever mange unge, hvor karaktererne gør ondt i livet, og hvor en dårlig opgave eller prøve vælter alt omkuld.

- De unge, der er kede af det, fortæller ofte, at det er en dårlig karakter eller dårlig prøve, der er årsagen. De sidestiller karakteren med det at være et godt menneske, så at sige, forklarer hun.

- Mange har en meget snæver arena for succes, og det er skolen - og helst 10 eller 12. Ellers er de en fiasko, forklarer Ida Ellehammer Johansen.

Og det bekymrer hende.

- Det er enormt trist, at de laver den kobling og forbinder en karakter med et godt liv. Et liv er mere end en karakter og faglighed i skolen. Hvis de ikke lærer, at det at være glad kommer indefra, så synes jeg det er meget trist.

Hun opfordrer til, at man deler de her tanker med sine venner, for mange tror, at de er de eneste, der har det sådan. Og så skal man sørge for at have aktiviteter udenfor skolen, som betyder noget for en, og som giver indhold og energi på andre fronter.