Solens stråler rammer puden, fuglene kvidrer, og du slår øjnene op. Fuldstændig groggy, tung i hovedet og med mørke rander under øjnene.
Du har sovet dårligt.
Det gør mange af os en gang i mellem. Bekymrende mange, siger overlæge Poul Jennum, som er leder af Dansk Center for Søvnsygdomme.
Faktisk melder lige under halvdelen af alle voksne, at de har været generet af søvnbesvær eller søvnproblemer i løbet af 14 dage, viser Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, som er en helt ny rapport om danskernes sundhed.
For 15 procent af den voksne befolkning er disse søvnproblemer 'meget generende'. Og det er flere end tidligere. I 2010 var det 10,2 procent af den voksne befolkning, der meldte om store gener på grund af dårlig søvn i forbindelse med Den Nationale Sundhedsprofil.
Og den stigning er både ret markant og altså også ret bekymrende, siger overlæge Poul Jennum.
- Stigningen i søvnbesvær er et signal om, at det ikke står for godt til med vores helbred generelt. Søvnbesvær er nemlig ofte en markør for andre problemer - især psykiske, så som stress eller depression - men også fysiske.
Poul Jennum er især bekymret over, at der er mange unge, som oplever dårlig søvn. Han vil gerne have, at der bliver kigget nærmere på hvorfor. Selv ser han en sammenhæng med, at der er sket en række ændringer i vores livsmønster. Skærmen og de sociale medier fylder mere – også lige inden sengetid - flere spiser for usundt og motionerer for lidt. Og det påvirker søvnen, siger han.
Har du styr på, hvad der giver god og dårlig søvn?
Men der er også et andet problem, som gør, at flere oplever, at de sover for dårligt, vurderer Poul Jennum. Vores forventning til, hvad der er god søvn, er simpelthen vokset ud af proportioner.
- Det er en fejl at tro, du skal sove, fra du lægger hovedet på puden, til vækkeuret ringer næste morgen for at have sovet godt. Det findes stort set ikke. Og hvis du har forventning om det, så kan du kun blive skuffet.
Den skuffelse kan i sig selv give dårlig søvn, men nogle gange tror vi simpelthen også, at vi sover dårligere, end vi reelt gør, forklarer Poul Jennum.
Flere henvises for søvnsygdomme
Løsningen er på den ene side en ændring i vores livsstil, siger Poul Jennum.
- Man opnår god søvn ved at leve sundt.
På den anden side skal vi erkende, at vi alle sammen sover dårligt en gang imellem.
- Det er faktisk et sundhedstegn, at vi reagerer følelsesmæssigt og for eksempel mister søvn, hvis vi ligger og grubler, når livet strammer.
Det betyder dog ikke, vi skal ignorere de søvnproblemer, der varer ved, uddyber han.
Og samtidig med at flere oplever søvnproblemer, er der også flere, der søger behandling for søvnsygdomme. I hvert fald får Center for Søvnsygdomme henvist flere til udredning.
- Vi får kun henvist dem med de allersværeste søvnsygdomme. Dem, der har søvnapnø eller svær narkolepsi blandt andet. Og alligevel ser vi en stigning der.
På fem år er antallet af henviste personer til søvncenteret steget fra lige over 2.400 om året til over 3.000 om året, viser tallene fra Dansk Center for Søvnsygdomme.
Og det er vigtigt, at egentlige søvnsygdomme behandles, siger Poul Jennum. For mens både længerevarende søvnproblemer og -sygdomme kan give for eksempel indlæringsvanskeligheder og problemer med at klare hverdagen med job og et socialt liv - så kan søvnsygdomme også øge risikoen for for eksempel blodpropper.
Men hvis du dagdrømmer om at fikse dine søvnproblemer med sovemedicin – så skal du ikke gøre dig de store forhåbninger om, at det rigtigt hjælper, advarer Poul Jennum.
- Sovemedicin er symptombehandling. Det kan sagtens få dig til at sove, men ikke til at få det bedre. På lang sigt får du hverken mindre stress, et bedre job eller mere glæde i hverdagen af at sove - hvis du ikke også får kigget på det bagvedliggende problem.
Hvornår skal man så gå til lægen?
Oplever du, at du sover dårligt, er det vigtigt først og fremmest at kigge dine søvnrutiner efter i sømmene, mener Poul Jennum.
- Man kan godt sige, at en god nats søvn starter, når man står op. Man skal helst stå op og gå i seng nogenlunde samme tid hver dag.
Netop faste søvnrutiner hjalp da også 43-årige René Gervig Hansen til at få bugt med den søvnparalyse, der var godt og grundigt i gang med at ødelægge al hans nattesøvn, da han var i tyverne.
Søvnparalyse er en tilstand, hvor ens hjerne bliver bevidst midt i søvnen, samtidig med at ens krop er lammet – og drømmene fortsætter. En tilstand, der fik René Gervig Hansen til at spørge sig selv:
Men da René Gervig Hansen oplevede, at paralyserne kom, når han var særligt stresset, gik han aldrig til lægen med det.
Det er ellers en tommelfingerregel, siger Poul Jennum, at hvis ens søvnproblemer påvirker ens vågne tilstand i mere end tre måneder – så er det på tide at søge hjælp.
- Hvis man har lette søvnproblemer, men kan klare sin hverdag både følelsesmæssigt og fysisk, så er der normalt ikke de store problemer. Hvis ens dagligdag derimod er påvirket, således at ens funktion er påvirket, så er det et tegn på, at søvnens kvalitet er så ringe, at man bør tale med sin læge.