Jasmine ordner negle på 98-årige Aksel

18-årige Jasmine Angelloz har fået nyt perspektiv på livet efter en hård skolegang. Øjenåbnerne er tudsegamle.

Der har været flere nederlag end sejre i skoletiden for Jasmine Angelloz, især i de boglige fag.

Men på produktionshøjskolen i Brøndby har Jasmine fået en ny start på livet. Her går hun sammen med andre, som er i lære som frisører og kosmetologer.

Normalt ville de bruge sig selv som modeller, når de skal lære at ordne negle og give håndmassage.

I stedet bruger de modeller af ældre årgang: På det lokale plejehjem. Og når Jasmine ordner negle på Aksel på 98, så opstår der nye muligheder. Og de gamle elsker skønhedspigerne.