Han kunne ikke kende forskel på 6 og 9 - men hans virksomhed blev solgt for millioner

Karsten Højer var både tal- og ordblind og dumpede i det meste i skolen. I dag er han mangemillionær.

Skolen var et langt nederlag for Karsten Højer - og han kunne ikke opnå det, hans far ønskede: at få en akademisk uddannelse.

Men han kunne noget andet.

Han havde forstand på teknik og it – og på at udvikle andre mennesker. Og det mindreværd han havde opbygget gennem sin skoletid, og som ofte spændte ben for ham i de første år på arbejdsmarkedet, forsvandt pludselig, da det en dag i 2012 bankede på døren.