Stik imod regeringens ambitioner svinder det økologiske produktionsareal i Danmark ind for andet år i træk - men det er ikke nødvendigvis et problem. I hvert fald ikke hvis man har klimakrisen for øje, vurderer flere eksperter, som DR har talt med.
- Jeg ser det ikke som et problem, når det gælder klimaspørgsmålet – og egentligt heller ikke når det gælder miljøspørgsmålet, siger professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Når økologi i dag ofte fremhæves som det bedste valg, skyldes det, at Ø-mærket i danskernes bevidsthed er lig med klimabevidsthed, miljøhensyn og bedre dyrevelfærd. Men om økologiske varer er et grønnere valg, er mere nuanceret end som så.
- Økologi er blevet synonym med det bæredygtige valg, men på klimapåvirkning er det svært at sige, at det er mere bæredygtigt end konventionelt. Billedet af, hvad økologi bidrager med, er nok mere blandet end dét, der er den udbredte opfattelse, fortæller Jørgen E. Olesen.
Billedet bliver hurtigt mudret i diskussionen om, hvorvidt økologisk landbrug er bedre til at levere på klimaaftrykket. Sagen er, at der er lavere udbytte ved at dyrke økologisk, og derfor optager økologien mere landbrugsjord.
Derudover kommer krav om bedre plads til dyrene. Kombineret med de øvrige krav, der er på økologisk produktion, gør det, at en økologisk ko vil sætte det samme eller et endnu dybere klimaaftryk end en konventionel ko.
- Hvis vi har dyrene på stald, kan vi langt nemmere kontrollere foder og gødning og få belastningen ned, siger Jørgen E. Olesen.
Drop økologimålet
I det hele taget giver det ikke mening at holde fast i regeringens målsætning om, at det økologiske landbrugsareal skal fordobles indenfor de næste seks år, mener Jørgen E. Olesen. Man skal nærmere gentænke hele systemet.
- Jeg tror, at vi bliver nødt til at stille nogle højere krav til, hvor mange næringsstoffer eller klimagasser landbruget må udlede - uafhængigt af, om det er økologiske eller konventionelle landmænd. For der er ingen af dé fødevaresystemer, der sådan set imødekommer de mål, vi har, siger han med henvisning til at 2030-målsætningen om at sænke vores udledning af drivhusgasser med 70 procent i Danmark.
Også den grønne tænketank Concito sætter spørgsmålstegn ved den nuværende økologistrategi som den bedste vej til at komme klimakrisen til livs.
Michael Minter, der er programchef for Fødevarer og Forbrug i Concito, kalder strategien ”for simpel”, i og med at den sigter efter mere økologi – men ikke specificerer hvilken slags.
- Vi risikerer at ende med en øget kvægproduktion, og det vil være i modstrid med klimamålene og gøre det sværere at opnå dem. Så dér bør man overveje nogle betingelser for, hvilken økologi det er, der skal fremmes, hvis man vil vælge at holde fast i den målsætning, siger Michael Minter.
Han peger på, at en strategi snarere skal sigte på at flytte forbruget fra animalske produkter til plantebaserede fødevarer, mens det klimamæssigt spiller en mindre rolle, om noget er økologisk eller konventionelt.
Samme klimaaftryk
Økologien leverer dog på en lang række vigtige parametre, hvis vi skal have et bæredygtigt landbrug. Det mener både Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, der især henviser til sprøjtegiftsforbuddet i økologien.
- Det gør det nemmere at få biodiversiteten til at blomstre med flere planter, flere insekter og dermed flere fugle, siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
Her mener man også, at økologien er bedre, når vi taler udledning – og henviser i begge organisationer til, at der er et lavere klimaaftryk pr. hektar i økologien end i det konventionelle landbrug.
Ser vi på klimaaftrykket pr. kilo produkt, så bliver klimaaftrykket derimod det samme eller højere.
- Men det er mindre relevant at kigge på kilo produceret produkt, for hvis vi lægger om til økologi, får vi et andet sammensat landbrug, der ikke kan rumme lige så mange dyr. Så skal der ikke dyrkes ligeså meget foder, og på den måde kan vi frigøre plads til naturen, siger Sybille Kyed, der er Landbrugs- og Fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.
Politikerne må ikke vakle nu
DR har også været kontakt med flere økologiske landmænd, der hver især siger, at de ikke længere tror på økologien som den bedste vej gennem klimakrisen – og at de nu derfor vil omlægge til konventionelt landbrug, hvor udbyttet er højere.
At både landmænd og eksperter dermed tvivler på økologiens fremtid i Danmark, vækker bekymring hos formand for økologisektoren i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen.
Han køber ikke idéen om at gentænkte hverken strategien eller selve økologien.
- Den dér tankegang med, at man skal tage lidt af det bedste fra alting, og så bliver det nok godt, den tror jeg ikke på lige nu. Selvom vi alle sammen har nogle store udfordringer med at nå i mål klimamæssigt, så er det altså vigtigt, at vi tænker på alle de andre vigtige ting, der også er omkring biodiversitet, dyrevelfærd, miljø og så videre. Så jeg ville være rigtig ked af, hvis der ikke var nogen økologiambition fremover, siger Hans Erik Jørgensen fra Landbrug og Fødevarer.
Står til det landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) skal de nu ikke være så bekymrede i Landbrug & Fødevarer. Trods tilbagegangen i de økologiske landbrugsarealer - og tvivl om klimabelastningen fra den økologiske produktion - giver det i følge ham mening at fastholde en målsætning om mere økologisk landbrug.
- Det ændrer ikke på, at økologien kan mange andre ting – blandt andet når det gælder beskyttelse af drikkevandet. Men jeg er også med på, at der selvfølgelig er udfordringer i forhold til de måder, vi skruer ordningerne sammen på i forhold til økologien, som vi også løbende skal kigge på, siger Jacob Jensen.
Se også DR's dokumentarserie: