Som en del af genåbningen af Bornholm vil øens spildevand på forsøgsbasis blive testet for spor efter covid-19.
Den melding kommer, efter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i starten af februar bad Statens Serum Institut (SSI) om at udarbejde et notat om, hvordan test af spildevand kunne bruges i teststrategien.
Notatet er endnu ikke offentliggjort, og af genåbningsaftalen fremgår det ikke klart, hvordan forsøget på Bornholm skal udformes. Blot at teststrategien skal suppleres med forsøget, "når dette er klart".
Spørger man SSI selv, er det heller ikke muligt at blive klogere. Herfra lyder meldingen nemlig, at de på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om, hvordan overvågningen præcis kommer til at foregå.
Som en vejrudsigt
Har SSI brug for gode råd, så kan de dog vende blikket mod Hjørring Kommune i Nordjylland, hvor det lokale vandselskab løbende har screenet det udledte spildevand i kommunen for covid-19.
Erfaringerne herfra har vist, at andelen af covid-19 i spildevandet fulgte udviklingen for antallet af borgere, der blev testet positive i kommunen.
- Med vores erfaring, nu hvor vi har kørt med det i et halvt år, så ser det ud som om, at vi er en lille bitte smule foran – vi kan simpelthen forudsige udviklingen en lille smule før, man ser det på PCR-testen, forklarer Jacob Andersen, der er produktionschef i Hjørring Vandselskab.
- Du kan betragte det som en vejrudsigt – du får en lille advarsel, før der rent faktisk begynder at ske noget.
"Perfekt" redskab til at fange nye bølger
Der er blandt andet to årsager til, at spildevandet kan fungere som en slags vejrudsigt, forklarer Per Halkjær Nielsen, der er professor i Miljøbioteknologi ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
For det første udskiller kroppen typisk virus tidligt i forløbet, og derfor vil de personer, der bærer smitten, sende virusset ud med eksempelvis deres afføring, før de bliver testet.
For det andet fanger metoden også smitten hos de personer, som ikke oplever symptomer og derfor ikke bliver testet.
- Det er specielt velegnet til at overvåge, om der kommer en ny virusbølge – hvor der er lokale områder i landet, hvor der lige pluselig begynder at komme flere syge, forklarer han.
- Nu hvor vi laver regionale oplukninger igen, ville det være perfekt at holde øje med de her områder, og se om der sker noget, for man får simpelthen de her svar nogle dage tidligere, end man ellers ville.
Faktisk er der noget, der kunne tyde på, at spildevandsovervågningen også kan bruges på helt lokalt niveau. Det kunne for eksempel være på bydelsniveau eller til at fokusere på bare en enkelt bygning som for eksempel et plejehjem eller en efterskole.
Det er der eksempler på fra både USA, hvor flere universiteter har gjort det, og Storbritannien, der netop har igangsat et forsøg, hvor spildevandet på 70 skoler overvåges.
Per Halkjær Nielsen er også positiv omkring brugen af lokal spildevandsovervågning.
- Der er flere og flere lande, der gør det. Så det skal vi også gøre derhjemme, men vi skal først lige teste det lidt. Der har været enkelte test allerede, som ser ret lovende ud, siger han.
Spildevand styrer indsats hos Hofor
Det er blandt andet Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, der har afprøvet den helt lokale spildevandsovervågning på selskabets hovedkontor i Ørestaden.
Her går omkring 200 medarbejdere på arbejde, under corona, hver dag. Ingen af dem bliver kviktestet ved ankomsten, og i stedet styres selskabets indsats af spildevandet, fortæller Jes Clauson-Kaas:
- Hvis der er tegn på smitte, så tager vi en prøve igen næste dag, og hvis der stadig er tegn på smitte, eller den måske endda stiger, så kan vi få en virksomhed ind, der laver kviktest på alle, der er i bygningen.
Se Jes Clauson-Kaas forklare, hvordan spildevandsovervågningen rent praktisk fungerer på Hofor. Klik på play.
Endnu har selskabet ikke oplevet, at der har været en høj koncentration af smitte i spildevandet og dermed ingen erfaring med at bruge metoden under de forhold. Men for Jes Clauson-Kaas er lokal overvågning af spildevand en oplagt måde at målrette testindsatsen fremadrettet.
- Hvis vi skulle kvikteste alle vores medarbejdere hver dag i resten af 2021 - det ville begynde at være dyrt. Og det er måske lidt spild af penge. For hvis vi får at vide fra spildevandet, at der ikke er noget, så er der ingen grund til at lave de store tests, mener han.