Det kunne næsten ikke ramme mere rigtigt.
Buskabet i fredagsbønnen i Hamad Bin Khalifa-moskéen i Københavns nordvestkvarter er klar:
- Det, at tro dårligt om andre, er haram (forbudt, red.)
Fra talerstolen i den store moské opfordrer en ung mand i lyseblå skjorte fredag eftermiddag til at handle i god tro. Undgå mistanke mod andre.
Blandt mændene på 1. sal bliver der lyttet. Og på 2. sal, hvor omkring 100 kvinder i alle aldre er samlet og har taget plads på det røde gulvtæppe og de sorte plastikklapstole.
Efter bønnen strømmer flere hundrede ud i det grå og regnfulde forårsvejr. Ude ved Rovsingsgade, hvor moskeen ligger, bliver de modtaget af en gruppe unge mænd, der forsøger at uddele flyers.
“Terrorisme” står der på omslaget. Og på en linje nedenunder fremgår det, at afsenderen er den ekstremistiske islamiske gruppe Hizb ut-Tahrir.
Formålet er at forklare, hvad Islam står for, og hvordan man forholder sig til et angreb som det, der netop er sket i Bruxelles, lyder det fra en af dem, der delte dem ud.
Flere af dem, dr.dk talte med efter fredagsbønnen, så dog ingen grund til at blive oplyst af Hizb ut-Tahrir.
- De siger, de ved, hvad Islam er, men du skal ikke tro på noget af det, de siger, som en sagde.
Angrebene får konsekvenser
Alle er de enige om, at det fåtal, der ved hjælp af den fælles religion legitimerer de dødbringende angreb, får for meget opmærksomhed. Og mange frygter, at angrebene får konsekvenser for dem alle.
- Faktisk tænkte jeg lidt over det, om jeg overhovedet ville tage til moskéen i dag. Jeg indrømmer, at jeg var en smule bange. Folk lægger mere mærke til mig i dag, fortæller Faiyaz Hussein og peger på sine lange hvide kjortel og bukser.
Han har boet i Danmark i fem år og kommer oprindeligt fra Indien.
- Vi er alle muslimer, men ingen kan bifalde det, der er sket. Det er simpelthen inhumant, slår han fast.
Ligesom mange andre mener han ikke, at terrorangrebet har nogen sammenhæng med hans religion.
Og han er ked af, at politikere og medier hælder mere benzin på bålet, som han formulerer det.
- Politikerne udnytter situationen til at fremføre en bestemt agenda, og medierne kan manipulere folk til at tro, hvad de vil, fordi de videregiver informationerne, siger han.
Bekymret for familien
Blandt flere er der en tydelig frustration over, at det fremhæves igen og igen, at de formodede gerningsmænd er radikaliserede muslimer.
En ung mand udtrykker irritation over, at han som muslim skal tage afstand fra angrebet, bare fordi han deler trosretning med dem, der står bag.
- Skal jeg nu gå og være bekymret for, at min kone, der bærer tørklæde, bliver spyttet på. Jeg kender min koran, og der står ingen steder, at man skal sprænge sig selv i luften, siger han.
- Vi er alle sammen imod det, der er sket i Bruxelles, det siger sig selv. Men vi skal huske, at det er IS, ikke Islam, siger Abdul, der bor på Nørrebro i København. Han vil helst ikke have nævnt sit efternavn. Der er ingen grund til at stikke næsen for langt frem, mener han.
Mange muslimer bliver dræbt
Sammen med Sheikh Muhammed Ali har han været til fredagsbøn. De bliver hurtigt enige om, at at der er for lidt fokus på, hvor mange muslimer, der bliver dræbt i angrebene.
- Jeg kan undre mig over, at der er forskel på, hvor meget opmærksomhed, det får, når der sker et angreb i Paris eller Bruxelles, men ikke så meget, når det sker i Tyrkiet, siger han og henviser til, at der inden for de seneste 14 dage har været angreb i både Ankara og Istanbul.
Dansk Islamisk Råd, der står bag moskéen og kulturcentret Hamad Bin Khalifa Civilization Center på Nørrebro i København, tager afstand fra angrebet i Bruxelles. På deres fb-profil henvises der til Sammenslutningen af Islamiske Organisationer i Europa (FIOE).
https://www.facebook.com/disrdk/posts/1083602121703769
Men fokus skal rettes det rette sted hen, mener Sheikh Muhammed Ali, der tror på, at en af vejene frem i forhold til at forhindre nye angreb er et samarbejde på tværs af Europa. For som han siger:
- Vi er alle ofre for IS.