Tidligt i morges slog Københavns Politi til mod den organiserede handel med hash på Christiania, og 28 personer bliver fremstillet i grundlovsforhør, oplyser Ritzau.
Københavns Politi vil forsøge at få dem varetægtsfængslet efter en stor politiaktion rettet mod den åbenlyse hashhandel i Pusher Street på Christiania.
Hash, pistoler, penge og møbler konfiskeret
Under aktionen har politiet konfiskeret to kilo hash, tre pistoler, 875.000 kroner og værdier i form af blandt andet designermøbler.
Politiet oplyser, at i alt 28 personer blev anholdt, og at man altså mener, at beviserne mod dem alle er så gode, at de bør varetægtsfængsles.
/ritzau/