Parcelhuset midt i Ringsted emmer stadig af sommerferie.
Men om få dage er freden forbi for de tre skoledrenge, der bor her. Penalhuset skal fyldes op med friske blyanter, gymnastiktøjet skal lægges klar, og mor skal til at tjekke ForældreIntra.
Det sidste er mor, som her i huset hedder Heidi Schmidt Pedersen, ikke udelt begejstret for.
- Det er en blandet fornøjelse, siger Heidi, da hun for første gang efter sommerferien taster sit kodeord på mobilen og kommer ind i systemet, som mange forældre elsker at hade.
Her et par dage før skolestart ligger de første beskeder allerede klar. Det handler blandt andet om første skoledag, skolemælksordningen og et cykelløb. Alle ting, som Heidi Schmidt Pedersen finder gode og relevante at få at vide som forælder.
Får alt for meget at vide
Men hvis det går, som det plejer, vil Heidi Schmidt Pedersen inden længe blive rigtig træt af al den information, der tikker ind fra børnenes skoler.
- Jeg synes, at jeg får alt for meget at vide. Det bliver jo os (forældrene, red.), der skal tage ansvar for børnenes skolegang. Og jeg synes, det er blevet for meget, siger Heidi Schmidt Pedersen, der er pædagog og til daglig arbejder med udsatte børn.
Som mor til tre børn i folkeskolen får Heidi Schmidt Pedersen rigtig mange beskeder om gymnastiktøj, der skal huskes, lektier, der skal laves og meget mere. Men særligt når det gælder den ældste søn, der skal starte i 8. klasse, ville hun ønske, at der kom noget mindre.
- Hvis der har været en konflikt i et frikvarter, så vil jeg egentlig ikke høre om det, hvis den er blevet løst i skolen, siger Heidi Schmidt Pedersen.
Børnene lærer ikke at tage ansvar
ForældreIntra har givet forældrene mere indblik i deres børns skoleliv end nogensinde før.
Med adgang til listen over lektier kan Heidi Schmidt Pedersen følge detaljeret med i, hvad sønnerne har læst i dansk og regnet i matematik. Men hun mener, at hun som mor kommer til at fylde for meget i børnenes skolegang.
- Jeg synes faktisk, at man fratager børnene muligheden for at vise, at de kan selv. De skal lære at tage ansvar for egen læring, men det gør man ikke. Man lægger det over til forældrene.
- Men hvad er problemet ved det, hvis det betyder, at de rent faktisk får lavet deres lektier?
- Når de skal videre på gymnasiet eller handelsskolen, eller hvad de nu skal, så er der jo ikke nogen, der sørger for det. Så får de et ordentligt gok i nødden, siger Heidi Schmidt Pedersen.
Savner snakken om opdragelse
Heidi Schmidt Pedersen understreger, at det ikke er hverken lærere eller forældre, der gør noget forkert - for reglerne for, hvordan det skal være, findes ikke. Men hun savner snakken om, hvordan forholdet mellem skolen og hjemmet skal være, og hvilken indflydelse det har på opdragelsen af børnene.
- Jeg frygter, at vi kommer til at stå med unge mennesker, der er møgforkælede, siger Heidi Schmidt Pedersen.
- Men kan man så ikke bare ignorere de beskeder og lade børnene klare det selv?
- Det kunne man jo godt. Man kunne slå notifikationerne fra på telefonen. Men så bliver man også set som de forældre, der ikke vil, siger Heidi Schmidt Pedersen.