Overenskomstaftalerne for mere end 600.000 lønmodtagere er her til middag faldet på plads.
Det gælder alt fra murere til butiksansatte, der har fået nye overenskomster, som vil gælde de næste to år.
Og 'ja'et til overenskomsterne var solidt. Faktisk har knap fire ud af fem fagforeningsmedlemmer stemt 'ja' til aftalen.
Men ét sted, i byggebranchen, blev det til et snævert 'nej'.
Blandt fagforeningen 3F's medlemmer inden for byggeriet var det 50,3 procent, der stemte 'nej', og 49,7 procent sagde 'ja'.
En af 'nej'-sigerne er tømrersvenden Christian Frank Nielsen, der befandt sig på en byggeplads i Roskilde, da aftalen blev stemt igennem.
Han kan dog godt se på den lyse side af det samlede resultat, som gik ham imod.
- Det er dejligt, at vi kan afgøre tingene på den her måde. At arbejdsmarkedet ikke er lovbestemt, som vi for eksempel ser det i Frankrig.
Det betyder dog ikke, at han er tilfreds med aftalen.
- I nederlagets stund synes jeg, at det bedste er, at der kun skal gå to år, inden vi skal forhandle igen, lyder det fra Christian Frank Nielsen.
Formand ærgrer sig
Claus Von Elling ærgrer sig også over resultatet, men af den modsatte grund.
Han er formand for 3F Byggegruppen og var altså med til at forhandle overenskomsten hjem, som hans medlemmer nu - snævert - har vendt tommelen ned til.
- Det er jeg da rigtig ærgerlig over, for jeg synes, det er et historisk godt forlig, siger Claus Von Elling.
De nye overenskomster har blandt andet givet de fleste to procent mere i arbejdsgiverbetalt pension og 1,8 procent mere på fritlønskontoen.
Og så er der opfundet et nyt boligtillæg, som skal hæve lønnen for udenlandske ansatte og undgå såkaldt social dumping.
Det har dog ikke været nok for flertallet af byggeansatte, som igen har vist sig at være blandt de mest kritiske i fagbevægelsen.
Ifølge Claus Von Elling er det dog ikke udtryk for, at hans medlemmer er mere krævende andre andre faggrupper.
- Byggefolk er et solidarisk folkefærd, der er vant til at skulle kunne klare sig selv. Så når man kan se på statistikken, at der er en gruppe, som har svært ved at klare sig selv og løfte lønnen (udenlandske ansatte, red.), så giver det en bekymring, siger Claus Von Elling.
'Jeg kan ikke se, at det kan være meget bedre'
Tilbage på byggepladsen i Roskilde er Christian Frank Nielsens kollega Torben Andreasen omvendt meget tilfreds med overenskomsten og 'ja'-resultatet.
- Mon ikke Christian giver en nederlagsomgang i skuret i morgen, lød det fra Torben Andreasen.
- Jeg kan ikke se, at det kan være meget bedre. Det er en klar forbedring af forholdene for lærlinge.
Aftalen sikrer blandt andet, at lærlinge og elever får otte procent mere i løn.
Minimalløn, normalløn og gennembrudsforlig. Overenskomsterne har sit helt eget ordforråd, du kan blive klogere på i vores leksikon:
Glæde hos fynsk tømrerfirma
På Fyn var der lutter varme følelser om det massive "ja" til aftalen.
Hos Tømrerfirmaet JM i Odense, var Nicolaj Højbjerg særlig godt tilfreds med, at man for at bekæmpe social dumping i aftalen har inkluderet et tillæg på 25 kroner i timen til udlændinge i de første fire måneder, de arbejder i byggeriet i Danmark.
Hvis de ikke på det tidspunkt har fået tilbudt en "passende bolig" af deres arbejdsgiver, kan tillægget blive forlænget i op til 12 måneder, fremgår det af aftalen for byggeriet.
- Det er vigtigt, at konkurrence er ens. At der ikke er nogle, der kan underbyde andre. Og samtidig skal vores udenlandske kolleger også havde ordentlige vilkår, lød det fra Nikolaj Højbjerg.
Derudover glædede han sig også over, at arbejdsgiver fremover skal betale to procent mere af medarbejdernes pension.
- Vi får en lille pose penge i form at de to procent, som mester skal betale.
Mester: 'Megagodt' at undgå strejke
Og de penge betaler mester gerne, så længe han kan holde savene kørende hos Tømrerfirmaet JM.
- Det var megagodt, at vi ikke skal ud i strejke. Det betyder, at vi kan fortsætte arbejdet, lød det fra en tydeligt lettet Ole Jensen, tømrermester i Tømrerfirmaet JM.
Lars Sandahl Sørensen, der er direktør i Dansk Industri, der repræsenterer arbejdsgiverne, mener da også, at det vigtigste er, at man har undgået en storkonflikt mellem parterne.
- Det havde kostet milliarder, hvis vi skulle have en storkonflikt nu.
- Det er en dyr overenskomst, og for nogle virksomhedskategorier også en for dyr overenskomst, men det er et balancepunkt, der overordnet set giver mening.