Stort netværk i Norden spreder disinformation: Rusland kører propaganda ud 'med stor kraft'

Mindst 152 personer i Danmark, Norge, Sverige og Finland spreder systematisk og i stort omfang historier, som ifølge eksperter er falske. De er med til at fremme Kremls dagsordener, vurderer eksperter.

Den danske partiformand Mads Palsvig, borgerjournalisten Jesper Larsen og den finske forfatter og aktivist Johan Bäckman indgår i mediernes kortlægning. (Foto: © Grafik: Mads Rahbek Hougaard)

Et netværk af personer i Danmark, Sverige, Norge og Finland med tråde ud i resten af Europa spreder systematisk og i stort omfang disinformation, der stammer fra eller bliver forstærket gennem massiv spredning af russiske aktører, troldefabrikker og statsmedier.

Det viser en kortlægning, som DR, NRK, SVT og Yle har lavet i forbindelse med dokumentarserien 'Skyggekrigen'.

I kortlægningen indgår 152 personer i Norden, som alle har delt flere forskellige historier, som ifølge eksperter og vestlige myndigheder er falske.

- Kortlægningen viser, at der er et signifikant antal personer i Norden – som har stærke eller løse bånd til det russiske statsstyre – der har forsøgt at påvirke informationsdelingen i Norden og Danmark, siger Jakob Bæk Kristensen fra forskningsgruppen AlterPublics på Roskilde Universitet.

Forskningsgruppen har gennemgået DR’s kortlægning og tilføjet data fra deres egen omfattende analyse af alternative nyhedsmiljøer i Norden.

- Det er et problem, når en udenlandsk stat er direkte involveret i at sprede disinformation med intention om at undergrave demokratiet, siger Jakob Bæk Kristensen.

Finne med tætte bånd til Rusland

Mange af personerne i de nordiske mediers kortlægning er meget aktive, arrangerer eller deltager i demonstrationer, tager på valgobservationer, hvor de er er med til at blåstemple valg i Krim og andre russisk-annekterede områder, og driver flere profiler på sociale medier.

Andre personer i kortlægningen er hyppige gæster eller bidragsydere i russiske medier som NewsFront, RT og Strategic Culture Foundation, der er sanktioneret i Vesten for at sprede propaganda.

Andre igen opererer i periferien af russiske efterretningstjenester.

Skyggekrigen

Et eksempel på en person i kortlægningen er den russisktalende finske forfatter og aktivist Johan Bäckman, der har været repræsentant for tænketanken Russian Institute for Strategic Studies (RISI) i Finland, Sverige, Norge og Danmark.

RISI er underlagt den russiske præsidentadministration og har været tæt forbundet med udenrigsefterretningstjenesten SVR.

Tænketanken er blandt andet blevet sat i forbindelse med forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Johan Bäckman har derudover en række kanaler på sociale medier, hvor han deler prorussiske budskaber, og han optræder ofte som ekspert i nordiske forhold i russiske medier.

Blandt andet har han været i studiet hos NewsFront, der er underlagt vestlige sanktioner, og som ifølge det amerikanske udenrigsministerium er forbundet til den russiske efterretningstjeneste FSB.

I 2022 blev Johan Bäckman idømt 60 dages betinget fængsel for at have chikaneret den finske journalist Jessikka Aro, efter hun havde afdækket en russisk troldefabrik i Sankt Petersborg:

Borgerjournalist i netværket

Johan Bäckman er forbundet til en række personer i de fire mediers kortlægning.

En af dem, han er forbundet med, er den danske borgerjournalist Jesper Larsen.

Som borgerjournalist driver Jesper Larsen sin egen hjemmeside, deler optagelser af demonstrationer, laver opslag på forskellige internetfora og skriver artikler og laver indslag om blandt andet Danmarks våbendonationer til Ukraine og russofobi i Europa.

Johan Bäckman og Jesper Larsen har mødtes og interageret ved flere lejligheder.

Blandt andet har de to i april i år deltaget i programmet ’Z’ på Johan Bäckmans YouTube-kanal, der har 7.750 abonnenter, hvor de sammen med to andre har diskuteret dokumentarserien 'Skyggekrigen'.

I et Twitter-opslag om programmet har Johan Bäckman kritiseret serien for at være en "falsk dokumentar" og en "ny form for informationskrig", der "leverer hadtale på bestilling for at legitimere Nato’s krig mod Rusland".

- Det er meget farligt, for selvfølgelig er målet med denne kampagne også at marginalisere og kriminalisere enhver, der stiller spørgsmål eller afviger fra statens og regeringens linje, sagde Jesper Larsen i programmet.

Live i studiet hos 24syv

Men Jesper Larsen er også nået ud i etablerede medier med sine budskaber.

I april 2022 deltog han i radioprogrammet 'Krig i Europa' på 24syv, hvor han blev spurgt, om Rusland stod bag en meget omtalt massakre på civile i den ukrainske by Butja i marts sidste år.

- Nej, altså den der historie, vi får, den tror jeg overhovedet ikke på. Og der er jo alle mulige problemer med den, fordi Rusland forlod Butja den 30. marts, og så fire dage efter hører vi om de her lig, sagde Jesper Larsen i udsendelsen.

Derefter spurgte radioværten ham, om det var ukrainerne, der stod bag massakren.

- Jamen, jeg skal jo heller ikke dømme, men det ser sådan ud, svarede Jesper Larsen.

Se klip fra interviewet her:

’Mennesker er modtagelige for propaganda’

Enslydende budskaber om Butja-massakren er blevet spredt bredt af en lang række russiske aktører, herunder præsident Vladimir Putin, udenrigsminister Sergey Lavrov og statsstyrede nyhedsmedier som tv-stationen RT.

Jesper Larsen har delt en artikel fra RT på Twitter, hvor han har kommenteret billeder af "friske lig" fra Butja.

- Nogle var endda så friske, at de kunne bevæge sig, skrev han i et opslag om artiklen.

RT har siden foråret 2022 været sanktioneret og blokeret i EU for at begrænse udbredelsen af disinformation fra Kreml.

FN’s Menneskerettighedsråd har desuden undersøgt drabene på civile i Butja og konkluderede i sommeren 2022, at russiske soldater stod bag.

(Foto: © Grafik: Morten Fogde Christensen)

Massakren i Butja er et klart eksempel på, hvordan Rusland har forsøgt at påvirke opfattelsen af en begivenhed ved at oversvømme internettet og mediebilledet med falske historier, siger chefkonsulent Søren Liborius fra EU’s fælles udenrigstjeneste.

Han arbejder i en enhed, som gennem dataanalyse og medieovervågning identificerer og afdækker disinformation fra russiske aktører, som bliver spredt på tværs af Europa.

- Mennesker er modtagelige for propaganda og for disinformation. Og det kører Rusland ud med stor kraft, siger Søren Liborius.

Han beskriver, hvordan Rusland har opbygget et økosystem bestående af statsmedier som RT, falske profiler på sociale medier, bots, bloggere, troldefabrikker og hjemmesider drevet af efterretningstjenester til at distribuere disinformation.

- Russisk disinformation er et potent våben, hvis det ikke bliver imødegået og får lov til uimodsagt at oversvømme hele informationsrummet, for så bliver det samlet op og delt videre, siger han.

Ifølge Ruslands udenrigsminister, Sergey Lavrov, var massakren i Butja iscenesat. Her udtalelse videreformidlet på Twitter af Jesper Larsen.

Gik fra coronaskepsis til nazisme i Ukraine

De fire mediers kortlægning viser flere tydelige skift i de historier, som personerne i netværket har spredt.

Et eksempel på dette er, at en række personer i kortlægningen er gået fra at sprede konspirationsteorier om coronavirus og vacciner til at dele opslag om nazisme i Ukraine i forbindelse med Ruslands invasion.

Det billede genkender militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Jeanette Serritzlev fra sin forskning i disinformation.

- Groft sagt var der en hel del, der gik i seng den 23. februar 2022 som vaccinemodstandere, som vågnede op den 24. februar med en meget klar holdning til regeringen i Kiev og til Ukraine, siger hun.

Samme vurdering lyder fra Søren Liborius fra EU’s fælles udenrigstjeneste, der fortæller, at mange af de konti, netværk og kanaler, der først spredte vaccinemodstand og protester mod coronatiltag, senere begyndte at promovere budskabet om nazister i Kiev.

- Det viser, at man har prøvet at aktivere nogle netværk, som har svag eller ingen tillid til myndighederne, for at undergrave de europæiske regeringers politik, uanset om den så omhandler coronatiltag eller støtte til Ukraine, siger han.

Personerne, der viderebringer den russiske disinformation, ved ikke nødvendigvis, at de er med til at fremme Ruslands regerings dagsordener, siger Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet.

- De her mennesker ser måske ikke sig selv som talerør for Kreml. De kan typisk have en oplevelse af, at de selv kritisk og reflekteret har tilegnet sig den information, som de distribuerer på forskellig vis, siger hun.

- Det viser, hvordan russisk propaganda også virker: Man behøver ikke nødvendigvis at fodre folk med pro-Kremlske budskaber. Man kan få dem til selv at opsøge dem.

Kobler sig på alternative historier

Et eksempel på en person i mediernes kortlægning, der har spredt konspirationsteorier om først covid-19 og derefter om nazisme i Ukraine, er danske Mads Palsvig, der er formand for 'Velstandspartiet – Jorden Frihed Kundskab'.

Partiet søger at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Mads Palsvig er forbundet til en række personer i mediernes kortlægning, herunder til borgerjournalisten Jesper Larsen, der blandt andet har holdt oplæg om falske historier om Rusland for 'Velstandspartiet'.

Mads Palsvig har deltaget i adskillige demonstrationer i Danmark og andre steder i Europa med kritik af den danske regering, Nato, USA og Vesten, udsender nyhedsbreve og har en række profiler på sociale medier, hvor han har delt opslag og historier med indhold, der ifølge eksperter er disinformation.

Opslag fra Mads Palsvig delt i februar 2023 på Twitter. (Foto: © Grafik: Morten Fogde Christensen)

Ifølge Jakob Bæk Kristensen fra RUC vil der være personer, som springer med på den ene bølge af disinformation efter den anden, fordi de som udgangspunkt er imod systemet og opsøger deres viden i alternative nyhedsmiljøer.

- En af de primære måder, som russisk disinformation bliver spredt i dag, er ved, at aktører planter frøene rundt omkring i bestemte onlinemiljøer, hvor der vil være personer, som for eksempel er indignerede over deres eget land, der er klar til at gå med på den agenda, der bliver delt, siger han og tilføjer:

- Så når der er relativt ubetinget støtte til Ukraine i mainstream-medier og blandt politikere, vil der være nogen, som med det samme begynder at sætte spørgsmålstegn og er helt klar til at hoppe med på alternative informationer.

Her ses Mads Palsvig ved en demonstration ved Folketingets åbning 4. oktober 2022:

Kan udgøre en trussel mod Danmark

Hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) er man opmærksomme på, at Rusland forsøger at forstærke konspirationsteorier for at skabe splittelse i Vesten, siger kontraspionagechef Anders Henriksen.

Han understreger, at PET ikke er et tankepoliti, der patruljerer på folks politiske overbevisninger.

- Men hvis det lykkes en fremmed efterretningstjeneste at puste til politisk splid og at skabe nogle nye skillelinjer i det danske samfund – eller måske få forskellige grupper af danske borgere til at komme i konflikt med hinanden – så udgør det en trussel mod Danmark, siger han.

Både PET og eksperterne i disinformation vurderer, at borgerne i Danmark og Norden generelt er modstandsdygtige over for disinformation.

- Men hvis de­­t først får fat, vil det give en udenlandsk magt større incitament til at pumpe mere disinformation ind. Så vi er nødt til at blive ved med at være varsomme, siger Jakob Bæk Kristensen fra RUC.

Borgerjournalist Jesper Larsen ønsker ikke at stille op til interview. Han skriver til DR, at han ikke ønsker at indgå i en historie, der i hans opfattelse har til formål at udstille ham.

Mads Palsvig er også blevet tilbudt muligheden for at kommentere, at han indgår i en kortlægning over personer i Norden, som systematisk spreder disinformation.

I en udtalelse på sit partis hjemmeside skriver han:

- Jeg deltager ikke i udsendelser eller artikler, hvor ordet konspirationsteoretiker og tilsvarende grove diskriminerende smædeord indgår. Specielt ikke når de er rettet imod systemkritikere.

Johan Bäckman har ikke ønsket at stille op til interview om, hvorfor han spreder disinformation.

Ruslands ambassade i København har ikke besvaret DR’s henvendelser.