Vi er i slutningen af november 2021. Tre måneder før russiske kampvogne ruller ind i Ukraine.
Mens det meste af Vesten i årevis har haft sanktioner mod flere af Putins rådgivere, så er Færøerne i gang med at forhandle med én af dem.
Den daværende færøske udenrigsminister er nemlig til officielt møde i Moskva. På den anden side af bordet sidder en russer ved navn Sergey Glazyev.
En mand der siden 2014 har været på både EU's og USA's sanktionslister for at være en af Putins rådgivere, og for offentligt at tale for Ruslands annektering af Krim.
Frihandelsaftale på dagsordenen
Dagsordenen for mødet i Moskva i november 2021 er handel. Nærmere bestemt en mulig frihandelsaftale mellem Færøerne og Den Eurasiske Union, som består af Rusland samt fire øvrige tidligere sovjetrepublikker.
Oplysningerne om mødet giver ifølge en ekspert og flere politikere indblik i, hvordan Rusland siden annekteringen i 2014 er lykkedes med at slå en kile ind i Rigsfællesskabet ved at skabe tætte bånd til Færøerne, mens resten af kongeriget og EU har lagt stadig mere afstand til Putin.
- Færøerne har jo fra 2014 og frem samarbejdet og samhandlet med Rusland på en måde, som ligger helt ved siden af den generelle EU- og Nato-kurs, siger Jens Worning, der i en årrække var dansk generalkonsul i Skt. Petersborg. Han følger fortsat Rusland tæt i sit arbejde som rådgiver og kommentator.
Den Eurasiske Union er ifølge Jens Worning et russisk forsøg på at lave en form for Putin-kontrolleret alternativ til EU.
På mødet i Moskva bekræfter den daværende færøske udenrigsminister ”forslaget om forhandlinger om en frihandelsaftale” mellem Færøerne og Den Eurasiske Union. Det fremgår af referatet fra mødet, som er underskrevet af både den færøske minister og Sergey Glazyev, som sidder på en toppost i Den Eurasiske Union.
Sammenligner vestlige ledere med Hitler
Den nu tidligere Putin-rådgiver Sergey Glazyev er flere gange kommet med voldsomme ytringer mod Ukraine og Vesten.
I klippet herunder fra et interview med den kinesiste tv-station CGTN i 2014 kalder han det ukrainske styre for ”fascistisk”, og han sammenligner de vestlige landes ageren i Ukraine med Hitlers ageren over for Sovjetunionen.
Flere danske partiledere finder det færøske ministermøde med Sergey Glazyev opsigtsvækkende.
- Når man sidder over for sådan nogle typer, som Rusland stiller med her, så skal der selvfølgelig ringe diplomatiske alarmklokker, siger den Radikale leder Martin Lidegaard.
- Når man driver udenrigspolitik og handelspolitik, så er det jo nogle gange, man møder kulørte personligheder. Men i dag synes det jo klart for enhver, at det der var helt galt, siger De Konservatives formand Søren Pape Poulsen.
Tidligere færøsk minister fortryder ikke møde
Jenis av Rana, der som daværende færøske udenrigsminister holdt mødet med Sergey Glazyev, skriver til DR, at det ikke var op til ham, hvem ”modpartens” forhandlingsleder var.
- Jeg fortryder ikke besøget i Moskva, heller ikke kontakten med Den Eurasiske Union, fordi netop den ulykkelige krise mellem Rusland, Ukraine og vores vestlige demokratier viser, hvor vigtig enhver dialogmulighed mellem mennesker er, skriver Jenis av Rana, der i dag er menigt medlem af det færøske parlament.
Han understreger, at hans parti ikke var en del af den koalitionsregering, der i 2014 indledte de første forhandlinger med den Putin-positive union.
Nuværende færøsk minister: Uheldigt møde
Den nuværende færøske udenrigsminister ser i dag kritisk på forgængerens møde med Sergey Glazyev.
- Det må jeg nok indrømme, det var noget uheldigt, siger Høgni Hoydal, der også er formand for partiet Tjóðveldi, der arbejder for færøsk selvstændighed.
Han tilføjer, at Færøerne efter Ruslands invasion af Ukraine har kopieret EU’s sanktioner og dermed også indført sanktioner mod blandt andre Sergey Glazyev.
Men nogle af de udtalelser, han er kommet med, er jo helt tilbage fra 2014?
- I lyset af vores holdning til og vores fordømmelse af det, der skete 24. februar (Ruslands invasion af Ukraine, red.), så kan jeg godt se, at det er et uheldigt møde, gentager Høgni Hoydal, som selv sad i opposition, da mødet blev afholdt i november 2021.
Arbejdet for frihandelsaftale med Rusland siden 2014
Mødereferater, som DR har fået aktindsigt i, viser, hvordan den færøske regering siden 2014 har arbejdet for at få en frihandelsaftale med Rusland.
I årelange forhandlinger har færøske ministre holdt officielle møder i Moskva og i Torshavn med topfolk fra Rusland og Den Eurasiske Union.
Det har passet godt ind i Ruslands overordnede plan om at destabilisere de vestlige alliancer, vurderer tidligere generalkonsul Jens Worning.
- Ruslands interesse er jo at få så mange kiler ind i det europæiske samarbejde som muligt, siger Jens Worning.
Martin Lidegaard, der var udenrigsminister i Danmark, da EU-sanktionerne mod blandt andre Sergey Glazyev blev indført i 2014, er enig.
- Når Rusland er interesseret i at lave en handelspolitisk aftale med Færøerne, så er det, fordi det sender et signal om splittelse mellem Færøerne og EU, siger Martin Lidegaard, der i dag er politisk leder hos De radikale.
Den udlægning afviser den færøske udenrigsminister i dag.
- Vi er bestemt ikke blevet brugt til noget, selvom nogen måske vil udlægge det sådan. I alle vores relationer gør vi ligesom alle andre lande. Så tager vi stilling til, hvad det er for interesser, dem som vi laver aftaler med, også har. Det er jo ikke noget særligt. Det har vi været vant til siden Anden Verdenskrig, siger Høgni Hoydal.
Kvotekrig med EU fik Færøerne til at se mod Rusland
I 2014 begyndte EU, og dermed også Danmark, at vedtage sanktioner mod Rusland på grund af annekteringen af den ukrainske halvø Krim.
Men Færøerne er ikke medlem af EU. Tværtimod havde Færøerne på det tidspunkt et konfliktfyldt forhold til EU. På grund af en strid om fiskekvoter havde EU i et år fra august 2013 til august 2014 lukket helt af for færøsk eksport af fisk til EU-landene.
Det fik Færøerne til at kigge mod Rusland.
Året efter - i 2015 - åbnede Færøerne et repræsentationskontor i Moskva. Det var en ”kerneopgave” at indgå en frihandelsaftale med Rusland, stod der sort på hvidt på repræsentationens hjemmeside indtil for en uge siden.
Samme år begyndte Færøerne at holde officielle møder med Den Eurasiske Union om den mulige frihandelsaftale.
Voldsom stigning i eksport til Rusland
Mens forhandlingerne gik i gang, begyndte den færøske eksport af fisk til Rusland at vokse markant. I en årrække frem til Ruslands invasion i Ukraine udgjorde eksporten til Rusland omkring 25 procent af den samlede færøske eksport.
DR fortalte i går, at den fiskeriaftale, som Færøerne og Rusland har, betyder, at russiske fisketrawlere i dag stadig kan få adgang til færøske havne – i modsætning til Danmark og resten af EU. Blandt dem er fisketrawlere, hvor norsk politi har fundet militært udstyr ombord, og som derfor er mistænkt for at spionere mod Rigsfællesskabet.
Eksemplerne på Ruslands nære bånd til Færøerne bør mane til eftertanke både i de danske og færøske regeringskontorer, mener De Konservatives formand.
- Russerne har én dagsorden. Det er at udvide imperiet, og det er at få stor indflydelse i en masse lande. Og vi kan dårligt tillade, synes jeg, at det her kunne ende med en stor russisk indflydelse på Færøerne og dermed på Rigsfællesskabet, siger Søren Pape Poulsen.
Færøsk minister: Vi var gået fallit
Den færøske udenrigsminister forklarer i dag, at Færøerne begyndte at forhandle med Rusland og Den Eurasiaske Union, fordi Færøerne var ”gået fallit”, hvis de ikke fået haft adgang til andre markeder efter EU's boykot af færøske fisk.
Men i 2015 havde Rusland jo lige annekteret Krim. Gav det ikke anledning til overvejelser om, hvorvidt det var klogt at binde sig tættere sammen med Rusland?
- Det gjorde det absolut. Men det var simpelthen en situation, hvor Færøerne havde været boykottet i et helt år, hvor der pludselig var andre muligheder, og så prøvede man at udbygge det. Selvfølgelig ville man nok have vurderet sagen anderledes, hvis man vidste, hvad der skete i 2022, siger Høgni Hoydal med henvisning til Ruslands invasion af Ukraine.
Færøerne har ”stoppet” frihandelsaftale med Rusland
Mødet i Moskva i november 2021, hvor den daværende færøske udenrigsminister mødtes med den sanktionsramte tidligere Putin-rådgiver, blev det foreløbigt sidste mellem det færøske landsstyre og Den Eurasiske Union.
Parterne blev egentlig enige om at mødes igen på Færøerne i 2022, hvor der også skulle afholdes et forretningsforum med deltagelse af erhvervsorganisationer fra Rusland og de øvrige lande i Den Eurasiske Union.
Men på grund af den russiske invasion i Ukraine i februar 2022 har Færøerne indstillet processen om en mulig frihandelsaftale med Rusland.
I en mail til DR har det færøske landsstyre oplyst, at forhandlingerne er ”sat i bero”, mens Færøernes udenrigsminister siger til DR, at de er ”stoppet”.
- Vi har jo fra første dag fordømt angrebskrigen og sat en stopper for de forhandlinger, der var, siger Færøernes nuværende udenrigsminister Høgni Hoydal.
Men er ideen om den her frihandelsaftale død, eller er den sat på pause?
- Den er selvfølgelig stoppet. Hvordan verden ser ud om mange, mange år og så videre, det kommer andre politikere til at tage stilling til, siger Høgni Hoydal.
Han forklarer, at Færøerne arbejder på at få bedre aftaler med EU, så Færøerne i højere grad kan afsætte forarbejdede fiskeprodukter, som i dag er belagt med op til 25 procent told.
Den Eurasiske Union er ikke vendt tilbage på DR’s henvendelse om sagen.