Indtil Sovjetunionen brød sammen i 1991 forsøgte landet at overbevise indbyggerne i Vesten om, at de sovjetiske idealer med afsæt i kommunismen var overlegne i forhold til Vesten.
Det skete især igennem brug af propaganda og disinformation.
Men i dag er Ruslands mål med deres propaganda og disinformation helt anderledes. Det mener Vlad Vexler, der er en politisk filosof. Han er født i det daværende Sovjetunionen, men som i dag bor i Storbritannien.
- Efter Sovjetunionens kollaps antog den russiske propaganda en meget mere postmoderne form. Den ville ikke overbevise os om, at noget var sandt, men at tvivle på at noget som helst er sandt.
Og der er grund til bekymring over Ruslands nuværende forsøg på at påvirke samfundene i Norden, lyder det fra Vlad Vexler.
- I bør frygte russisk disinformation i de nordiske lande. Russerne mener, at de kun kan vinde den her krig ved at det vestlige demokrati styrter sammen.
Målet er at så tvivl
Rusland har ifølge efterretningskilder og eksperter intensiveret deres kampagner med propaganda og disinformation i Vesten siden 2014.
Ifølge kilderne er det sket i forbindelse med en strategiændring, der er blevet vedtaget i kredsen omkring Ruslands præsident Vladimir Putin.
Målet med den russiske propaganda og disinformation er ifølge Vlad Vexler blandt andet at få borgerne i Vesten til at tvivle på demokratiet, som vi kender det.
- Rusland spreder disinformation med henblik på at få borgerne i Vesten til at miste tilliden til de politiske institutioner, og få dem til at tvivle på om deres politiske institutioner er legitime, og om de overhovedet er værd at bevare.
Vlad Vexler fremhæver det amerikanske præsidentvalg i 2016, som et eksempel på hvor Rusland er lykkes med at påvirke et vestligt land gennem disinformation.
- Der kørte en disinformationskampagne på nettet op til 2016-valget i USA. Formålet med den var at tage parti og puste til debatter, der i forvejen polariserede befolkningen maksimalt. De støttede simpelthen den kandidat, der skabte allermest kaos.
Netværk i Norden
I forbindelse med dokumentarserien 'Skyggekrigen' har DR sammen med de andre nordiske public service-stationer NRK, SVT og Yle afdækket et netværk på mindst 152 personer, der spreder russisk propaganda i Norden.
Personerne fra netværket tager fat i en lang række emner. Heriblandt corona-pandemien, Ukraine-krigen og Nord Stream-eksplosionerne.
Politiets Efterretningstjeneste er opmærksom på udviklingen her hjemme. Det fortæller PET's chef for kontraspionage, Anders Henriksen.
- Det er vigtigt at sige, at PET ikke er et tankepoliti. Vi går ikke og patruljerer, hvilke politiske holdninger folk har. Der, hvor vi sætter grænsen, er, hvis man er vidende om, at man viderebringer nogle budskaber, som en fremmed efterretningstjeneste har skabt for at skabe polarisering og splid i det danske samfund.
Demokrati skal ikke tages for givet
Vlad Vexler advarer om, at Rusland vil lykkes med deres disinformationskampagner, hvis landene i Vesten tager for let på situationen. At demokratiet ligefrem er på spil.
- Ser man på de mest stabile, vellykkede vestlige demokratier i nyere tid, får man det indtryk, at demokrati er ligesom solskin og ilt. Det vil altid være der, og hvis det lider et knæk, kommer det sig. Historien går op og ned, og selv når der er problemer, genrejser demokratiet sig af selv.
Men den opfattelse er en fejlslutning, mener Vlad Vexler.
- Demokratier er ligesom mennesker. De kan blive syge, kronisk syge, og de kan også gå hen og dø. Formålet med den russiske disinformation er at få os borgere til at begynde at behandle hinanden som fjender.
Du kan se mere om Ruslands forsøg på at sprede propaganda og disinformation i tredje og sidste afsnit af dokumentarserien 'Skyggekrigen' i linket herunder.