Der gik omkring 10 timer, inden et dansk fartøj var fremme ved et område i Østersøen, hvor der lå mindst et russisk flådeskib, der ifølge eksperter udviste mistænkelig adfærd få dage før Nord Stream-sprængningerne.
Det fremgår af åbne AIS-data fra den 21. september og den 22. september sidste år. Det vil altså sige fire dage før sprængningerne den 26. september.
Oplysningerne om skibene stammer fra opsnappet radiokommunikation fra den russiske flåde, som DR, NRK, SVT og Yle har fået adgang til i arbejdet med dokumentar- og podcastserien 'Skyggekrigen'.
Serien afdækker, hvordan russiske flådeskibe med kapacitet til at udføre undervandsoperationer var i umiddelbar nærhed af de nordlige eksplosionssteder i måneder og dage op til sprængningerne af Nord Stream-gasledningerne.
Et af skibene, SB-123, sejlede ud til området mellem de senere nordlige og sydlige sprængningssteder den 21. september om aftenen sidste år.
SB-123 er en 49 meter lang slæbebåd tilhørende Ruslands Østersøflåde, som eksperter vurderer kan bruges som støtte ved ubådsoperationer
Forsvarets patruljeskib, der hedder 'Nymfen', lå i Rødby Havn, inden det satte kurs mod Østersøen lidt før klokken 22. Det var fremme ved området omkring klokken 08 næste morgen. Data viser, at skibet sejlede afsted med relativ høj hastighed.
Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker ved Forsvarsakademiet, synes, at 10 timer "lyder umiddelbart af meget".
- De har muligvis haft rimelig ro og fred til at kunne lave det her, uden nogen har kunnet observere, hvad de foretog sig.
- Hvis de nu har placeret noget sprængstof nede på havets bund, så har der ikke været nogen ved siden af til at observere. Vi ved jo ikke, at det er det, der er sket, men det begynder jo efterhånden at se ret mistænkeligt ud, siger han.
'Et wake up-call'
Samme meldinger kommer fra Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Københavns Universitet.
- Det kan have haft den konsekvens, at der er foregået noget, uden at der er nogen, der opdagede, hvad der i princippet skete.
- Det lyder umiddelbart som lang tid at vente på, at man får en enhed ud i det pågældende område.
Begge eksperter understreger, at det rent teknisk ikke ville være muligt for 'Nymfen' at være hurtigere fremme end 10 timer.
Men de bider mærke i, at der ikke var andre fartøjer tættere på, som kunne nå frem. Fra Bornholm kunne et fartøj havde været fremme i løbet af et par timer, vurderer eksperterne.
For dem er det et udtryk for, at midlerne er begrænsede.
- Nord Stream-eksplosionerne har været et wake up-call for, hvor sårbare vi egentlig er, og hvor meget mere vi egentlig godt kunne bruge for at føle sig mere sikker. Men til syvende og sidst er det jo en politisk beslutning, hvor meget vi vil investere i det her, siger Øhlenschlæger Buhl og tilføjer:
- Det må man sidde inde i Folketinget og finde ud af.
Se afsnit tre af Skyggekrigen her:
Jens Wenzel Kristoffersen vurderer ligesom Kenneth Øhlenschlæger Buhl, at det i sidste ende handler om kroner og ører.
- Man kan altid diskutere, om det er optimalt (at der gik 10 timer, red.), men vi har jo et vist antal enheder i den danske flåde. De kan være placeret i havne rundtomkring, hvor det simpelthen bare tager noget tid at nå frem.
- Ellers ville det kræve, at vi havde enheder i hver eneste havn, og det kræver jo en helt masse flere skibe, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Heller ikke Søværnet eller Forsvarskommandoen er vendt tilbage på DR’s henvendelser.
Oplysninger om Dagbladet Informations dækning er blevet tilføjet i artiklen.