Der skal sættes hårdt ind for at forhindre, at Rusland kan oversvømme Danmark og resten af EU med falske nyhedsmedier og propaganda.
Sådan lyder det fra flere danske europaparlamentarikere, efter DR har afsløret, hvordan en russisk statsfond omgår EU's sanktioner og finansierer flere nyhedsmedier i EU.
Formålet er ifølge interne dokumenter fra fonden at kunne sprede indhold til fordel for Rusland i Europa, efter EU har sanktioneret de russiske statsmedier RT og Sputnik.
Nyhedsmedierne foregiver at holde til i udkanten af Bruxelles og udkommer på en lang række europæiske sprog, herunder også på dansk.
Men i virkeligheden drives de fra Moskva.
- Det dur selvfølgelig ikke, og derfor skal vi ind og sanktionere endnu hårdere. Derfor har vi også foreslået, at man for eksempel kan blive sanktioneret for desinformationskampagner, for det er der ikke mulighed for i dag, siger Morten Løkkegaard, der er Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget.
Han erkender, at sanktionerne hidtil ikke ser ud til at have virket som ønsket, da Rusland ser ud til at have omgået dem.
Og at en del af løsningen derfor også skal være, at vi som borgere og samfund lærer at forstå truslen fra den russiske hybridkrig, så vi bliver sværere at påvirke.
Den erkendelse har politikere som ham selv været for lang tid om at nå frem til, mener Morten Løkkegaard.
- Vi bliver snittet i hele tiden, vores system bliver hele tiden ødelagt af de her små snit, så vi dør ved at forbløde som system til sidst uden egentlig at have mærket det. Og det er det skræmmende ved det, at denne hybridkrig netop har til formål at underminere vores demokratiske system. Stille og roligt, ganske langsomt, snit for snit, siger han.
'Russerne forsøger at ødelægge vores samfund'
Socialdemokraternes spidskandidat til europaparlamentsvalget, Christel Schaldemose, mener også, at de europæiske lande skal sætte hårdere ind mod russiske påvirkningsoperationer.
- Vi skal først og fremmest forstå, at russerne forsøger at ødelægge vores samfund. Vi er i en hybridkrig med dem, og derfor er det vigtigt, at vi også svarer igen med nogle metoder, som gør, at vi faktisk har en mulighed for at bremse en del af det her, siger Christel Schaldemose.
Hun peger konkret på, at myndighederne i højere grad skal følge pengestrømme fra Rusland, så de kan blive stoppet, at de sociale medier skal blive bedre til at fjerne desinformation, at nye medieplatforme med propaganda skal lukkes ned, og at politikere, der samarbejder med russiske efterretningstjenester, skal retsforfølges.
- Vi skal gøre meget mere af det, som vi i virkeligheden allerede gør. Vi skal samarbejde meget tættere og have fokus på, at russerne rent faktisk forsøger at påvirke os, at ødelægge vores samfund og at splitte os, siger Christel Schaldemose.
Forsker: Det er et kapløb
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel mener ikke, at det er realistisk fuldstændig at lukke ned for de russiske påvirkningsoperationer.
Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge, understreger han:
- Det er et kapløb, og russerne vil tænke kreativt, og de vil finde smuthuller. Så vi kan prøve at halse efter dem, og det må vi måske gøre bedre, end vi gør nu. Være mere nidkære i den måde, vi håndterer det på. Måske være lidt hårdere også i den måde, vi går til nogle af de her organisationer og enkeltpersoner på, siger Flemming Splidsboel, der forsker i efterretningsarbejde og sanktioner.
FE: Det handler om at underminere sammenholdet
Efterretningschef Anja Dalgaard-Nielsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bekræfter, at Rusland i stigende grad retter påvirkningskampagner mod Vesten.
- Det er typisk russiske myndigheder, der står bag. Det er også typisk, at efterretningstjenesterne er involveret, og derfor taler vi om vældig kapable og velfinansierede aktører, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
FE har i sine årsrapporter igennem flere år gjort opmærksom på truslen fra Ruslands hybride krigsførelse.
- De forsøger at underminere sammenhængskraften i vores samfund. Altså at forstærke de sprækker, der i forvejen måtte være i vores samfund. Og det handler om at underminere sammenholdet i vores alliancer i NATO og i EU, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Pravfond og fondens direktør har ikke besvaret de mange spørgsmål, som DR har sendt til fonden sammen med en række europæiske medier, som DR har samarbejdet med om historien.
Det russiske udenrigsministerium er heller ikke vendt tilbage med svar.
EuroMore afviser via e-mail ethvert samarbejde eller økonomisk støtte fra russiske fonde, organisationer og myndigheder.
I e-mailsvaret fra EuroMore står der, at mediet kun udgiver pålidelige oplysninger, og at folkene bag er uafhængige journalister, som med deres arbejde forsøger "at undgå den Tredje Verdenskrig, som vi nu bliver presset mod".
DR har tidligere afdækket Ruslands hybride krigsførelse i Norden i dokumentarserien Skyggekrigen: