Artiklen er opdateret med svar fra PET på eksperters kritik.
Allerede få timer efter 63-årige Jesper bliver anholdt en decemberdag i 2021, får han at vide, at han kan få en mildere straf, hvis han tilstår at have lækket oplysninger fra sin arbejdsgiver PET og hjælper med at finde andre læk fra tjenesten.
Det fremgår af en intern notits fra PET, som DR har fået indsigt i.
Jesper er i dag sigtet for at have brudt sin tavshedspligt ved at tale med flere journalister om en fortrolig sag fra sit arbejde i PET.
Men fem måneder efter sin anholdelse får Jesper endnu et tilbud. Denne gang fra den operative chef i PET, Flemming Drejer.
- Det kan godt være, vi kan hjælpe dig, hvis du vil fortælle lidt om, hvordan graverjournalister arbejder og kommer med dine forslag til, hvordan vi kan undgå sådan en sag en anden gang, sagde PET-chefen ifølge Jespers hukommelse.
Det fortæller han i DR-udsendelsen "Mørklagt: PET-mandens hemmeligheder," hvor han for første gang giver sin version af straffesagen mod ham.
Jesper optræder af hensyn til sin sikkerhed kun med fornavn.
Ifølge DR’s oplysninger var han kildefører for terrordømte Ahmed Samsam, da han samarbejdede med PET.
Sigtet for at have lækket oplysninger
For at forstå, hvordan tilbuddet om en aftale hænger sammen, skruer vi tiden tilbage til den 8. december 2021.
Her bliver Jesper sammen med tre andre medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) anholdt og sigtet for at have lækket højtklassificerede oplysninger.
Blandt de fire er også Lars Findsen, som på det tidspunkt er øverste chef for FE.
Efter anholdelsen venter Jesper ud fra sin hukommelse omkring seks timer på at blive afhørt på Gentofte Politistation.
Men inden afhøringen får han og hans advokat at vide af en ledende jurist fra PET, at han har mulighed for en mildere straf, hvis han samarbejder.
Det siger han ja til, og han erkender alle de faktuelle forhold i sin sag.
- Det vil være omsonst at nægte de faktiske forhold. De har et omfattende materiale mod mig med aflytning og overvågning både hjemme og på arbejde, siger Jesper.
En speciel samtale
Jesper løslades allerede dagen efter sin anholdelse og er hjemsendt fra sit arbejde i PET indtil maj 2022, hvor han selv siger sit job op.
I den forbindelse indkaldes han til et fratrædelsesmøde af sin nærmeste chef, som alle, der forlader PET, skal have. Men det møde bliver aflyst.
I stedet bliver Jesper ringet op af operativ chef i PET, Flemming Drejer, som vil holde mødet med Jesper.
Til Jespers overraskelse skal mødet foregå i PET.
- Det er en dag efter arbejdstids ophør. Han hentede mig på en parkeringsplads, og så kørte vi i hans bil ned i parkeringskælderen under PET og tog elevatoren op til hans kontor, fortæller Jesper.
Først smalltalker de to, husker Jesper.
Men pludselig udvikler samtalen sig til at dreje sig om, at Jesper kan få set på sin sag med mildere øjne, hvis han fortæller, hvordan graverjournalister arbejder og kommunikerer.
Han husker, at han syntes, det var mærkeligt.
- Jeg ved, at der er masser af journalister ansat i PET, og de burde vide det bedre end mig.
Jesper ender dog med at sige ja.
Eksperter: Hans advokat skulle have været med
Fordi aftalen bliver præsenteret under, hvad Jesper tror, er et fratrædelsesmøde, er hans advokat ikke med.
Og det er uhensigtsmæssigt, mener Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet ved Aarhus Universitet.
- Man har en ubetinget ret til at få sin forsvarer med under en politiafhøring.
- For at kunne tage stilling til det, bliver man nødt til at blive oplyst, hvad mødet faktisk drejer sig om, så man ikke havner i en situation, hvor man bliver overrumplet eller fanget på det forkerte ben, siger han.
Samme vurdering kommer fra Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.
- Samtalen giver anledning til nogle principielle betænkeligheder om, hvordan den her afhøring er foregået. Det stiller spørgsmål om den her plea-bargaining, hvor man forhandler om ens tilståelse og strafnedsættelse, siger han.
Jesper bliver nogle måneder efter mødet med Flemming Drejer indkaldt til et egentligt møde om 'en aftale'.
Her er hans advokat til stede.
Det samme er juridisk chef i PET, Rasmus Kieffer.
- De mente jo, at jeg kunne fortælle, hvordan jeg kontaktede en journalist, hvordan kommunikationen foregik og sådan noget.
- Det er helt klart min opfattelse, at PET’s formål var at få afsluttet den sag hurtigst muligt, uden vidner, dokumenter og sådan noget, siger Jesper.
DR har fået indsigt i noter fra mødet.
Her står, at Jespers oplysninger ifølge PET har bidraget til at kunne efterforske og opklare strafbare handlinger begået af andre.
I et svar til DR skriver PET om en mulig nedsættelse af Jespers straf, at det ikke er unormalt, at et bidrag til en sags opklaring kan indgå som formildende omstændighed i en straffesag.
Selve strafudmålingen vil i alle tilfælde være op til retten.
- Det er samlet set PET’s vurdering, at håndteringen af forløbet er sket i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning og er udtryk for saglig sagsbehandling, skriver PET til DR.
'En virkelighedsopfattelse, der er off'
Både Frederik Waage og Lasse Lund Madsen hæfter sig ved, at Jesper har skullet forklare om journalisters metoder.
- I det her tilfælde er det så graverjournalister. Den tilgang til den frie presses og journalisters arbejde finder jeg stærkt bekymrende, siger Lasse Lund Madsen.
- Det vidner efter min opfattelse om, at der i PET’s ledelse er en usund kultur og en virkelighedsopfattelse, der er off.
Frederik Waage påpeger, at det er kontroversielt for efterretningstjenester at være interesserede i journalisters arbejde.
- Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er lovligt, at efterretningstjenester kan interessere sig for, hvordan journalister arbejder, men det stiller nogle principielle spørgsmål om sagligheden i hele den her sag, siger han.
PET afviser usund kultur
PET afviser i et skriftligt svar, at der generelt er grundlag for at kritisere forløbet.
PET vurderede, at Jespers nærmeste chef kunne blive et vidne i hans straffesag, og at det derefter var Flemming Drejer, som kendte Jesper bedst.
Derudover vil PET af principielle årsager ikke gå ind i indholdet af personalesamtalen, men afviser, at omstændighederne omkring fratrædelsessamtalen var odiøse.
- Det bemærkes, at PET gennem hele forløbet har haft en interesse i at klarlægge omfanget af lækager og forebygge nye lækager, herunder ved at forstå, hvorfor medarbejderen valgte at bryde sin tavshedspligt fremfor at bruge PET’s whistleblowerordning eller gå til tilsynsmyndighederne, skriver PET.
PET afviser desuden, at der er tale om en usund kultur internt i PET, ligesom de afviser, at journalisters arbejde er genstand for efterforskning i PET’s arbejde.
- Det er vigtigt at forstå, at mens PET's medarbejdere selvfølgelig nyder godt af ytringsfriheden, som er en grundpille i vores demokrati, så bærer de også et særligt ansvar i kraft af deres rolle. Medarbejdere i PET har en vidtrækkende tavshedspligt, hvilket betyder, at de ikke kan dele klassificerede eller følsomme oplysninger uden for organisationen.
PET påpeger, at medarbejdere, der overtræder tavshedspligten risikerer at blive genstand for en straffesag.
- På grund af det ansvar og de potentielle konsekvenser, det indebærer for PET og vores medarbejdere, er PET nødt til at interessere sig for sager, hvor medarbejdere uberettiget har videregivet klassificerede oplysninger til medierne. Det er nødvendigt for at forstå omstændighederne og motivet bag ulovlige lækager, så vi kan forhindre fremtidige læk fra medarbejdere.
Se dokumentaren ”Mørklagt: PET-mandens hemmeligheder” her.