Det var få uger inde i januar, da den danske gartner Niels Frantzen og hans colombianske veninde blev kidnappet uden for Cali i Colombia. En by, der er kendt som et af landets mest voldelige.
I mere end fem måneder sad de to fanget i junglen hos den colombianske oprørsgruppe FARC. Alt imens Niels Frantzens fire voksne børn i Danmark kæmpede for at få dem frigivet.
Familiens oplevelse er, at de uden meget hjælp og støtte fra danske myndigheder selv måtte stå for at forhandle med oprørsgruppen, skaffe løsesummen og i sidste ende købe deres far fri.
Og det har fået Niels Frantzens datter, Asta Frantzen, til at undre sig over de danske myndigheders ageren.
- Jeg forestillede mig, at hvis jeg stod i sådan en situation en dag, så ville der være ret meget hjælp at hente. Jeg er faktisk ret overrasket over, hvor meget man selv skal finde ud af og sætte i gang, siger Asta Frantzen.
I podcasten 'Mørklagt: Kidnappet' giver familien nyt indblik i den dramatiske oplevelse det var at forhandle deres fars frihed.
Her kan du få indblik i den opsigtsvækkende historie om Niels Frantzens kidnapning.
Ifølge Morten Bay Frantzen, en af Niels Frantzens tre sønner, følte familien sig både magtesløs og alene, mens gidseltagningen stod på.
- Jeg ville nok tage fat i en privat aktør, hvis det skete igen, siger han til DR.
Det endte familien også med at gøre i det konkrete tilfælde.
Behov for psykologhjælp
Også dokumentarist Daniel Rye har oplevet, hvordan hans familie følte, at de stod meget alene, da han for ti år siden sad fanget hos Islamisk Stat i Syrien i 13 måneder.
- Jeg har ingen tiltro til, at myndighederne har min families ryg, hvis det skulle gå galt igen. Det, tror jeg også, vi som familie er meget bevidste om, fastslår han overfor DR.
Daniel Rye fortæller, at familien gerne ville have haft mere støtte og rådgivning. Og at de kunne have brugt hjælp til helt lavpraktiske problemer som at tilgå Daniels Ryes offentlige post.
Han mener, at det kunne være en god ide, at pårørende får tilbudt psykologbistand, og at Danmark kan tage ved lære af tiltag fra udlandet:
- I USA og Storbritannien får man en tilknyttet en støtteperson fra regeringen, der står til rådighed for familien, og som kan hjælpe med alt, siger han.
- Ikke nok hjælp
Det er ikke kun gidslerne, der er ofre ved en kidnapning. Det er de pårørende også, som ufrivilligt havner i en svær og sårbar situation.
Det påpeger psykolog Robert Jonasen, der har været krisepsykolog i en række sager, hvor danskere er blevet taget til fange i udlandet.
- Jeg forstår, hvis der er nogen, der føler en vis form for svigt. Der er ikke den hjælp til rådighed, som der burde være, og det vil sige, at de (pårørende red.) er nødt til - på egen hånd - at skulle arbejde det igennem, siger han.
Hyrede forhandler
På et FN-møde i 2013 tilkendegav Danmark - sammen med en række øvrige lande - at myndigheder ikke forhandler med terrororganisationer, kriminelle eller lignende.
Derfor valgte Niels Frantzens familie at hyre Jens Serup til at hjælpe med forhandlingen.
Han er partner i sikkerhedsfirmaet Guardian og hjalp også Daniel Ryes familie med at forhandle ham fri fra Islamisk Stat.
Jens Serup fortæller, at han har været involveret i de fleste danske gidselsager de senere år, og han oplever ofte, at de pårørende bliver overrasket:
- De føler, at de står meget alene med det og har inden en forventning om, at der ikke er meget mere hjælp at hente. Pludselig oplever de, at de skal ty til sådan nogle som mig, fortæller han.
Serup fremhæver, at danskere er vant til, at den danske stat træder til i nød, og at det billede tørner sammen med myndighedernes manglende mulighed for at agere i gidselsager i udlandet.
Derfor burde myndighederne blive bedre til at kommunikere, hvordan og hvor meget de har mulighed for at hjælpe, lyder det fra sikkerhedseksperten.
Efter at have forhandlet i måneder for at få Niels Frantzen fri, endte det i 2022 med en løsesum på 65.000 dollars - svarende til cirka 450.000 danske kroner.
Ifølge Jens Serup løb regningen til sikkerhedsfirmaet op i omkring 500.000 kroner, som dækker hjælpen i både Danmark og Colombia. Blandt andet de løbende forhandlinger over flere måneder og frigivelsen i Colombia, hvor to lokale agenter var hyret til at overlevere løsesummen til oprørsgruppen.
Hør mere om Jens Serups forhandlinger herunder.
Udenrigsministeriet var involveret i sagen, men ifølge familien i et begrænset omfang.
Så selvom gensynsglæden mellem far og datter var stor, sidder Asta Frantzen tilbage med en følelse af uforståenhed.
- I Danmark er vi jo meget vant til, at når man virkelig har brug for hjælp, så får man hjælp, og det, at vi skulle betale os til hjælp, føltes forkert, siger hun.
"Vi skal have tæt dialog"
Hos Udenrigsministeriet fastslår Steen Hommel, direktør for organisation og borgerservice, at det ikke er rimeligt, at familier skal sidde tilbage med en følelse af, at de danske myndigheder ser passivt til, når de har behov for hjælp.
- Vi skal gøre, hvad vi overhovedet kan for at understøtte dem i en meget, meget svær situation. Der, hvor vi har vores begrænsninger er at levere meget konkrete løsninger, men vi skal være til rådighed, og vi skal have en tæt dialog, fastslår han.
Han siger, at Danmark oplever få sager, men at myndighederne kan bidrage med viden om kidnapningssager, og at de kan indgå i dialog med udenlandske myndigheder, hvis det er relevant for sagen.
Ifølge Daniel Rye har Udenrigsministeriet ikke henvendt sig til hverken ham eller hans familie for at evaluere og tage ved lære af de erfaringer, som familien gjort sig i løbet af de 13 måneder, han blev holdt som gidsel.
Steen Hommel vil hverken be- eller afkræfte, hvorvidt ministeriet har rakt ud for at samle op på Daniel Ryes sag.
- Men jeg vil gerne anerkende, at det er en god ide at række ud til de pårørende og få en dialog, lyder det.
Hør hele historien om Niels Frantzen kidnapning: