Det får vi ikke svar på i undersøgelsen af efterretningstjenesterne

At kunne beskytte statshemmeligheder har været alfa omega for begge efterretningstjenester i straffesagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen.

Derfor faldt sagerne mod de to, da Højesteret afgjorde, at de tiltalte kunne få retsdokumenter og anklageskrift fra sagerne med sig hjem, og at retssalens døre tilmed kunne åbnes.

Beskyttelsen af klassificerede oplysninger har også været et ufravigeligt krav fra regeringen i en undersøgelse af FE-komplekset. Det krav bliver nu opfyldt.

En kommende undersøgelse kommer nemlig til for foregå bag lukkede døre i hemmelighed med tre landsdommere i spidsen.

Undersøgelsen skal belyse, om "der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen" af Claus Hjort og Lars Findsen.

De usaglige hensyn kan være politiske eller personlige interesser og skal gælde alle relevante myndighedspersoner.

Sagen mod Lars Findsen og Claus Hjort handler om læk af oplysninger om FE's samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

I aftalen kan man mellem linjerne læse, at det er vigtigt, at der ikke slipper mere ud om det hemmelige samarbejde.

For eksempel når det gælder beretningen fra FE-kommissionen, som normalt offentliggøres.

For hvis kommissionen når frem til, at det kan skade Danmarks forhold til fremmede magter eller statens sikkerhed at offentliggøre konklusionens ordlyd, kan den hemmeligholdes.

I stedet kan kommissionen så udgive en hemmelig beretning til Folketingets kontroludvalg, der er underlagt tavshedspligt.

Men den mulighed er det uvist, hvor meget den menige dansker egentlig kommer til at få at vide om undersøgelsen.

For eksempel er det ikke sikkert, at vi bliver klogere på, hvorfor PET over for partiledere i Folketinget nævnte Lars Findsens sexliv.

De mest omtalte sager i FE-komplekset er uden tvivl sagerne mod eks-spionchefen og den tidligere Venstre-minister Claus Hjort Frederiksen.

Men da Lars Findsen blev anholdt 8. december 2021 i Københavns Lufthavn, slog PET også til mod tre andre medarbejdere fra efterretningstjenesterne.

De tre sager undersøges slet ikke med den nye aftale.

Den ene af sagerne har DR tidligere beskrevet.

Her blev Jesper, som af flere medier er udpeget til at have været Ahmed Samsams kildefører, ifølge DR's oplysninger anholdt og sigtet for at have talt med journalister.

Det samme gjorde en 60-årig kvindelig medarbejder hos FE.

Hun blev anholdt foran sin arbejdsplads og sigtet for at røbe statshemmeligheder efter at have været efterforsket med indgribende efterforskning som aflytning.

FE-medarbejderen blev aldrig krævet varetægtsfængslet. Nogle måneder efter anholdelsen blev sagen mod hende droppet, fordi sigtelsen var grundløs.

Ifølge DR's oplysninger har sagen haft store konsekvenser personligt og arbejdsmæssigt for kvinden.

Men det bliver altså ikke en del af FE-undersøgelsen, hvorfor sagen mod hende begyndte og endte som den gjorde.

Heller ikke Jespers sag og en tredje sag, hvor anklagerne blev droppet, bliver undersøgt. Det har ellers været et stort ønske for flere af de implicerede.

En sag, der til gengæld skal granskes, er den meget omtalte sag om terrordømte Ahmed Samsam.

Her lægger regeringen og SF op til at undersøge, om PET og FE har overholdt gældende 'retlige rammer' og 'retningslinjer'.

Det skal ske hos Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som kan indkalde relevante medarbejde til mundtligt at redegøre for forhold af betydning for sagen.

Medarbejdere i PET og FE har pligt til at møde op.

Ifølge SF kan ministre også blive indkaldt af Tilsynet, men de er ikke forpligtet til at give oplysninger. Deres deltagelse er frivillig.

Det har ikke været muligt for DR at få at vide, om medarbejdere, som ikke længere arbejder hos tjenesterne, skal møde op hos Tilsynet og forklare sig.

Ifølge PET er der ikke lovgivning eller regler for, hvordan en tjeneste skal agere, når en agent bliver anholdt i udlandet på sigtelser begået som agent.

Regler om, at en agent kan være straffri for forbrydelser begået som led i arbejdet som agent for PET, er nemlig kun gældende i Danmark. Det har tjenesten tidligere beskrevet i et svar til Folketingets granskningsudvalg.

Det fremgår ikke, om PET og FE har interne retningslinjer for civile kilder og agenter. Men når Samsam-sagen skal undersøges, er det altså den vej Tilsynet skal kigge.

Tilsynet kan også i den forbindelse undersøge beslutninger i PET og FE om at handle på en bestemt måde i sagen, men altså kun inden for tjenesterne.

Beslutninger på et politisk niveau indgår ikke.

At sende en Samsam-undersøgelse til TET er dog med til at indikere, at den nok er god nok, når medier har beskrevet et samarbejde mellem PET, FE og Ahmed Samsam.

Den nye Samsam-undersøgelse kræver først, at rammerne og lovgivningen omkring Tilsynet med Efterretningstjenesterne kommer på plads.

Undersøgelsen kan derfor ikke gå i gang med det samme.

Når TET er færdig, bliver konklusionen sendt til Folketingets kontroludvalg og forbliver dermed hemmelig. Offentligheden får dermed ikke viden om, hvad undersøgelsen viser.

Det gør Ahmed Samsam heller ikke selv.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) skal ændres og styrkes, men det er ikke en overraskelse.

Det skulle ske på grund af en ny praksis hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Vores tilsyn i Danmark var med andre ord ikke helt godt nok.

Alligevel får TET nu nye markante muligheder. For eksempel vil TET fremover kunne føre kontrol med operative beslutninger hos PET og FE.

Det betyder beslutninger, som træffes undervejs i aktioner, efterforskninger eller over for civile kilder og politiagenter.

TET skal ifølge aftalen have adgang til 'enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets virksomhed'.

TET skal også kunne få skriftlige og mundtlige udtalelser fra tjenesterne og relevante medarbejdere i de sager, som tilsynet ønsker at undersøgelse.

Det er en væsentlig ændring fra tidligere og betyder, at PET og FE nu kan kigges over skulderen på en anden måde end før.

Tilsynets konklusioner vil dog være hemmelige og bliver kun givet til Folketingets kontroludvalg, hvor de fem største partier er repræsenteret.

Her har politikerne tavshedspligt om, hvad de får at vide.