Ahmed Samsam deltog i et vigtigt angreb for terrorbevægelsen Islamisk Stat i 2014.
Sådan lød det blandt andet i den terrordom, som danske Samsam blev idømt i Spanien i 2018.
Angrebet var rettet mod en luftbase uden for byen Raqqa i Syrien, som var kontrolleret af præsident Bashar al-Assads styrker.
Belejringen af Taqba Airbase stod ifølge spanske retsdokumenter på mellem den 10. og 24. august 2014 og varede altså over flere uger.
Men faktisk opholdt Ahmed Samsam sig slet ikke i det krigshærgede Syrien i en stor del af perioden.
I hvert fald var dansk politi i kontakt med ham flere gange i løbet af august, hvor Fyns Politi adskillige gange stødte på ham.
Blandt andet blev han stoppet for at køre uden sele. I et andet tilfælde var det, fordi man mistænkte ham for at være i besiddelse af stoffer.
Det afslører dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i i forbindelse med den nye DR-dokumentar 'Agent Samsam'.
Du kan få et overblik over hans sommer her:
Tvivlsomme informationer
Oplysningerne er bemærkelsesværdige, lyder det fra Tore Refslund Hamming, der er ph.d. og forsker i jihadisme og ejer af konsulentfirmaet Refslund Analytics.
- Hvis det kan bevises, at han samtidig har været i Odense, så kan det være, at de informationer, der er blev lagt frem i retssagen, har været ganske tvivlsomme, siger han.
Ahmed Samsam blev i to retsinstanser i Spanien dømt for at have deltaget i angrebet.
Senere vurderede den spanske højesteret, efter en klage fra Ahmed Samsam, at beviserne for, at han havde været i Raqqa i 2014, ikke var tunge nok.
Højesteret omstødte dog ikke noget i dommen på den baggrund.
Ifølge DR's oplysninger tog spanske Guardia Civil, som efterforskede sagen, flere gange kontakt til danske myndigheder for at få oplysninger om Samsams samarbejde med efterretningstjenesterne.
Det spanske politi fik dog ikke svar.
DR og Berlingske har flere gange beskrevet, hvordan Ahmed Samsam i 2013 og 2014 rejste til Syrien som agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Ifølge DR's oplysninger var Ahmed Samsams opgave at rapportere hjem om de danskere, der rejste ud som syrienskrigere.
Eksperter: Alvorlig forvirring
Taqba Airbase i den centrale del af Syrien var i 2014 præsident Bashar al-Assads sidste bastion i Raqqa, og derfor blev basen forsvaret med næb og klør mod IS-soldater.
Til sidst overtog Islamisk Stat dog basen og fik fuld kontrol over Raqqa.
Ifølge Tore Refslund Hamming var det i sommeren 2014 ikke sådan lige til at rejse ud og ind af Raqqa.
- På det her tidspunkt var det relativt nemt at tage til Syrien. Det blev først rigtig svært senere. Men at komme til Raqqa ville tage noget tid.
Tore Refslund Hamming fortæller, at ruten ofte ville gå fra Istanbul i Tyrkiet og videre ind i Syrien.
- Man skulle igennem IS-kontrollerede områder, så det var relativt vanskeligt.
DR har desuden set dokumentation for, at Samsam tidligere på året i 2014 var blevet tildelt et indrejseforbud i Tyrkiet, hvilket kan have gjort hans muligheder for at komme til Raqqa endnu mere vanskelige.
Tore Hamming har derfor svært ved at se, hvilken rolle Ahmed Samsam kan have spillet i angrebet på luftbasen, hvis han samtidig var i Odense i dele af perioden.
- Det er nok ikke det store, han kunne have gjort. Det tyder ikke på, at han var en fysisk del af belejringen. Havde det været en anden form for støtte (end kamphandlinger, red.), havde vi nok hørt om det, og så var han blevet tiltalt for det tidligere. Det lyder som en relativt alvorlig forvirring.
'Tight program'
Tore Refslund Hamming understreger, at han ikke er jurist og derfor ikke kan forholde sig til de juridiske aspekter i den spanske dom.
Af dokumenterne fra Fyns Politi fremgår det, at der under slaget om lufthavnen i Raqqa den 10. til 24. august 2014 er ni sammenhængende dage, hvor der ikke kan redegøres for, hvor Ahmed Samsam opholdt sig.
- På ni dage er det så muligt, at Samsam har været i Raqqa for at kæmpe for så at vende tilbage til Fyn?
- Det ville da være et pænt tight program. Vi ved, at der er nogle syrienskrigere, der kun har været af sted i et par uger, så det kan selvfølgelig godt lade sig gøre at komme ind og ud på så kort tid. Men det virker usandsynligt, lyder det fra Tore Refslund Hamming.
Professor: Blev ikke taget alvorligt
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen har fulgt tæt med i DR og Berlingskes dækning af sagen om Ahmed Samsam.
Han har flere gange givet udtryk for, at han er kritisk over for de danske myndighedernes håndtering af sagen.
Professoren har også kritiseret myndighedernes argument om, at Samsam var blevet dømt i Spanien, selvom tjenesterne havde bekræftet, at han arbejdede som agent.
Senest har han i en kronik i Weekendavisen opridset sine kritikpunkter af Samsams sag sammen med professor emerita Eva Smith.
Lasse Lund Madsen har i flere omgange nærlæst den spanske dom, som også er blevet oversat til dansk.
Han siger, at der "snart ikke længere er noget, der kan forbløffe ham i sagen".
Men at DR nu kan dokumentere, at Samsam var på Fyn i dagene omkring et af de centrale anklagepunkter i den spanske dom, beskriver han alligevel som ”opsigtsvækkende”.
- Dommen hviler flere steder på et forkert faktuelt grundlag, og andre steder er den bevismæssigt tyndt funderet.
- Samsams forklaring om at han ikke deltog i angrebet blev tydeligvis aldrig taget alvorligt. Hans mulighed for at føre et effektivt forsvar var som følge af de danske myndigheders passivitet reelt umuliggjort. De oplysninger, vi taler om her, kunne jo have udstyret ham med noget nær et vandtæt alibi.
Hvis de spanske myndigheder havde vidst, at Samsam var i Danmark i perioden, hvad kunne det have betydet for den spanske dom?
- Spanierne fandt under retssagen Ahmed Samsams forklaringer utroværdige. Men det her kunne have været med til at ændre billedet og dermed måske også have haft en mere general betydning for de spanske dommeres vurdering af hans troværdighed.
Ahmed Samsam har tidligere afvist, at han deltog i angrebet. Faktisk var han slet ikke i Syrien i perioden, men i Danmark, siger han.
I dommen fra Spanien lagde retten blandt andet vægt på, at Samsams storebror over for politiet havde forklaret, Samsam var en del af at "belejre en luftbase i Raqqa i 2014".
I retten ændrede broren dog forklaring og sagde, at han følte sig presset af de spanske efterforskere, og at der var en sprogbarriere mellem dem.
Ahmed Samsam har forklaret, at han har deltaget i kampe i Raqqa, men at dette var i 2013 og ikke i 2014.
Advokat: Kunne have frifundet Samsam
Samsams advokat, Erbil Kaya, mener, at oplysningerne om Samsams opholdssted er endnu et eksempel på det, han beskriver som en fejlbehæftet politiefterforskning.
- For mig at se så er de her oplysninger med til endnu engang at understrege, at meget af efterforskningen i Spanien har været mangelfuld, og at man ved domstolene har lagt vægt på nogle ting, som har været på et tyndt grundlag.
Selvom den tredje retsinstans i Spanien vurderede, at beviserne for, at Samsam deltog i angrebet i Raqqa, var tynde, kunne det have haft stor betydning for Samsams forløb, hvis de danske myndigheder havde taget fat i politiet i Spanien, mener Erbil Kaya.
- Hvis der var en rød alarm, der blinkede fra dansk side til Spanien, og man havde videregivet oplysningen, så er det klart, at så var der måske flere ting, man kunne have gravet dybere ned i for at se, om tingene rent faktisk hang sammen, som spanierne troede.
Hovedanklagen mod Samsam har gået på, at han var en del af en frontløbergruppe til Islamisk Stat i Syrien. DR har afdækket, at politiet og domstolene i Spanien dog rodede rundt i to forskellige grupperinger.
Derudover er han også dømt for at have haft propaganda på sine telefoner og på YouTube, at have sendt propaganda til for eksempel sin bror og for to gange i 2016 og 2017 at have overført penge til kæmpere fra hans gruppe i Syrien.
DR har bedt det spanske antiterrorkorps, Guardia Civil, der har efterforsket sagen mod Ahmed Samsam, om en kommentar til DR's research.
Guardia Civil er ikke vendt tilbage.
Opdateret klokken 08.25 med et nyt citat fra Lasse Lund Madsen.