I 1999 var computeren endnu ikke et apparat, som man var helt fortrolig med i den danske folkeskole.
Der var typisk tale om et par omfangsrige kasser med fast plads i et edb-lokale, hvor de lærere, der havde set lyset i teknologien, styrede slagets gang.
Den slags lærere var Carsten Borre Larsen og Bent Thomsen. Som it-vejledere på hver deres skole i Aabenraa Kommune fik de i 1999 en ide, der skulle vise sig at forandre folkeskolen – og senere hen forældrenes liv – markant.
I dag bruger alle landets skoler systemet SkolaIntra. I august sidste år loggede forældrene til landets 600.000 skolebørn på mere end 23 millioner gange. Det er her, lærerne arbejder sammen og ikke mindst her, forældrene får informationer fra skolen om deres børn.
- Jeg er da stolt over, at vi har kunnet drive et system i nu snart 20 år – og at man ikke forestille sig folkeskolen uden det, siger Carsten Borre Larsen, den ene af de to ”fædre” til SkoleIntra.
Vi taler sammen ved Carsten Borre Larsens køkkenbord, hvor ideen til Skoleintra tog form. Her mødtes Carsten Borre Larsen og Bent Thomsen og lagde grundstenene til et system, der nu hvert år bliver brugt til at sende mere end 200 millioner beskeder mellem lærere, forældre og elever.
Startede som et forsøg på at lokke lærerne til at bruge computer
SkoleIntra er i dag et system, der henvender sig til alle, der har noget at gøre på en skole. Forældrene har ForældreIntra, eleverne har ElevIntra og lærernes afdeling hedder selvfølgelig LærerIntra.
Men i 1999 var det kun lærerne, der var i fokus. Som it-vejledere på hver deres skole havde Carsten og Bent fået til opgave at få computeren og internettet ind i den almindelige undervisning. Men det var svært, for mange lærere at undervise eleverne i det, når de ikke selv brugte hverken computer eller internet.
- Vi kunne se, at når lærerne havde været på kursus, så glemte de rimeligt hurtigt, hvad de havde lært, fordi de ikke brugte det, fortæller Carsten Borre Larsen.
På det her tidspunkt havde internettet endnu ikke haft sit rigtige gennembrud i Danmark. Det var stadig under halvdelen af husstandene, der havde en computer og langt fra almindeligt for virksomheder at have en hjemmeside.
Derfor skulle lærerne have noget at bruge computeren til.
- Og der så vi, at hvis vi lavede et intranet, så kunne lærerne bruge computeren i deres arbejde med kollegerne.
Et intranet er en samarbejdsplatform for en gruppe medarbejde. Så det handlede om, at få lærerne til at se, at internettet kunne gøre det praktiske i deres arbejde lettere. Noget af det første, lærerne fik mulighed for, var at booke udstyr og lokaler på skolen fra computeren hjemmefra.
- Der var slet ikke tænkt på, at forældrene skulle involveres i det her, siger Bent Thomsen.
Spredte sig til hele landet
I første omgang blev det nye it-system installeret på Carsten Borre Larsen og Bent Thomsens egne skoler.
Men snart fattede de øvrige skoler i Aabenraa Kommune også interesse. I 2000 startede Carsten og Bent firmaet Skolesoft og gav sig til at sælge systemet til skoler i resten af landet. Og resten er historie, som det ville hedde i en amerikansk film. Ideen fængede an og SkoleIntra gik sin sejrsgang landet over.
I 2004 blev de første forældre inviteret med til festen i ForældreIntra og siden da er rigtig mange kommet til.
I august måned 2016 var der ca. 600.000 elever registreret i SkoleIntra og deres forældre loggede ind over 23 mio. gange i samme måned.
- Det var en overraskelse, at det udviklde sig sådan. Vi var glade, da vi fik det ud på fem skoler i Aabenraa. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det skulle blive et system, der var på alle skoler, siger Bent Thomsen.
Systemet, nogle forældre elsker at hade
I dag har forældre både adgang til den digitale kontaktbog, til børnenes lektier og ikke mindst til beskeder fra lærerne og klassens øvrige forældre online.
- Forældrene har jo alt andet end lige betydeligt bedre mulighed for at følge med i, hvad der sker i skolen. Og det må jo alt andet end lige være positivt, siger Bent Thomsen.
- Jeg har svært ved at se, at det kan være negativt at blive oplyst, tilføjer Carsten Borre Larsen.
Men det er der nu en del forældre, der mener. Der findes i hvert fald en gruppe, der mener, at de får alt for meget at vide.
En af dem er Heidi Schmidt Pedersen, der er mor til tre børn i folkeskolen. Hun mener, at informationsstrømmen på SkoleIntra har taget overhånd.
- Jeg synes, at jeg får alt for meget at vide. Det bliver jo os (forældrene, red.), der skal tage ansvar for børnenes skolegang. Og jeg synes, det er blevet for meget, siger Heidi Schmidt Pedersen.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a599182256187a406e0283ed8
Ikke systemets skyld
Carsten Borre Larsen mener ikke, at SkoleIntra er skyld i det, når forældre får for meget at vide.
- Det er jo sådan set ikke systemets skyld. Det er et spørgsmål om, at man på den enkelte skole skal beslutte, hvordan man anvender det. Det er et spørgsmål om en skolekultur, siger han.
SkoleIntras fædre mener også, at forældrene måske har glemt, hvor besværligt tingene var før SkoleIntra gjorde sin entré.
- Vi, der er så gamle, kan jo huske tiden før og hvor meget det har lettet os, siger Bent Thomsen.
- Dengang fik man en karakterbog to gange om året, hvis man var heldig, med nogle krydser og måske stod der, at Peter var flink of flittig. Nu er der jo nærmest daglige opdateringer, siger Carsten Borre Larsen.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a599186f36187a406e0283ef8
Nyt system på vej
I 2013 solgte Carsten Borre Larsen og Bent Thomsen deres firma til firmaet itslearning, der siden da har drevet SkoleIntra, med de to fædre som konsulenter. Men 1. januar gik både Carsten og Bent på pension
Og SkoleIntra står også overfor store forandringer. For kommunerne har besluttet at udvikle et nyt system, der skal erstatte SkoleIntra og indføres på alle landets folkeskoler i 2019. Det skal hedde Aula.
Selvom SkoleIntra fortsat vil være at finde på privatskoler, så er det alligevel en æra, der slutter for de to lærere fra Aabenraa.
- Vi er jo SkoleIntras fædre, så på en måde gør det selvfølgelig ondt. Men på den anden side, så kan vi også godt se, at det er et system, der har mange år på bagen og udviklingen gør, at det skal fornyes, siger Bent Thomsen.