Der er stor forskel på, hvor mange vikartimer der er på landets skoler. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet.
I gennemsnit bliver mere end hver 10. undervisningstime ikke afholdt som planlagt.
Men på ni skoler er omfanget af vikartimer særligt omfattende. Her er mindst hver femte time blevet dækket af vikarer i undersøgelsesperioden.
Står det til undervisningsminister Merete Riisager (LA), skal skolerne fremover offentliggøre, hvor mange timer der bliver dækket af vikarer.
- Der er nogle skoler, som har godt styr på det og har en fast lærerstab, og så er der nogle skoler, hvor det stikker helt af med vikartimerne. Derfor bliver vi nødt til at have en lokal gennemsigtighed, så kommuner og forældre kan se, hvordan det står til på de enkelte skoler, siger hun.
Ekspert: Sæt ind mod stress og sygefravær
I den helt anden ende af skalaen er der syv skoler, som kun har vikardækket eller opgivet at undervise i mellem 0 og 2,4 procent af de planlagte undervisningstimer.
Ifølge folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen skyldes de store udsving formentlig især to forhold.
Med folkeskolereformen fulgte krav om efteruddannelse og kompetenceløft af lærerne, og det kan føre til perioder med koncentreret lærerfravær på de enkelte skoler, mens de faste lærere dygtiggør sig.
Men så er der også skoler, der har et højt sygefravær og mange stressramte lærere.
- På de skoler, hvor procenttallet er så højt som 20 procent, kan man godt antage, at der er lærere, som er sygdomsramte eller på anden vis ikke kan være til undervisningen. Der må man dykke ned i årsagerne og sætte ind med løsninger, siger Andreas Rasch-Christensen.
Han peger på en række konkrete greb som for eksempel mentorordninger, der hjælper nyuddannede lærere med at komme godt fra start, som nogle skoler har gjort brug af med succes.
- Og der, hvor man kan spore mistrivsel, sygdom og stress blandt lærerne, skal der selvfølgelig ses på de vilkår, de arbejder under, siger han.
Om undersøgelsen:
- •
Der indgår tal fra 314 skoler, som ligger spredt ud over landet og er af varierende størrelse.
- •
Skolerne har registreret deres vikarforbrug hver dag i tre uger i april. Undersøgelsens varighed er fastsat for at udjævne daglige udsving – uden at skulle belaste skolerne med for meget ekstraarbejde.
- •
Ifølge ministeriet er der en statistisk usikkerhed på +/- 2-3 procentpoint.
- •
Det er første gang siden 2011, at ministeriet undersøger vikarbrugen. Det er dog svært at konkludere noget om udviklingen, da datagrundlaget ikke er helt sammenligneligt. I den tidligere undersøgelse blev 8,8 procent af timerne ikke gennemført som planlagt. Kilde: Undervisningsministeriet
Vil forhandle med KL
Undervisningsminister Merete Riisager medgiver, at der kan være gode grunde til, at der i en periode er mange vikartimer på en skole, fordi en stor del af lærerstaben er på kursus.
Men der bør ikke være vikartimer hver uge, understreger hun.
Ministeren har tidligere forhandlet med Kommunernes Landsforening om at få skolerne til at offentliggøre vikartal, og det spor vil hun gerne fortsætte nedad.
- Forældrene skal have mulighed for at få indsigt i, hvor stor en procentdel af timerne der afvikles som planlagt. For det er et kvalitetsparameter, og forældrene skal have mulighed for at tage sagen op med skolebestyrelsen og skoleledelsen, hvis de mener, at tallet er for højt, siger Merete Riisager.
Regionen med størst andel vikartimer
- •
Region Hovedstaden har den største andel undervisningstimer, som ikke bliver gennemført som planlagt.
- •
Samtidig tegner regionen sig for den største andel af vikarer uden læreruddannelse eller andre relevante kvalifikationer.
- •
Her står de uuddannede vikarer for 8,1 procent af vikartimerne, mens gennemsnittet for resten af landet er 5,9 procent. Kilde: Undervisningsministeriet
KL: Vi skal udbrede de gode eksempler
Formand for børne- og ungeudvalget i Kommunernes Landsforening Thomas Gyldal Petersen (S) påpeger, at skolerne har vidt forskellige vilkår.
- Nogle steder er det meget svært at få uddannet, kvalificeret personale, og andre steder er det nemt. Og nogle skoler skal have rigtig mange lærere på efteruddannelse, mens andre ikke skal have ret mange af sted. Det betyder noget for vikarforbruget, siger han.
Derfor tror han ikke, at offentliggørelse af nøgletal alene er en løsning.
I stedet skal der ifølge Thomas Gyldal Petersen ses på, hvad man kan lære af de skoler og kommuner, der har det laveste vikarforbrug, og brede viden og gode metoder ud over hele landet.
- Vi tror på, at vi sammen – og ministeren må gerne være med – skal finde de gode eksempler og veje til at få vikarforbruget bragt ned, så flere elever kan møde deres egen lærer, som har de rette kvalifikationer, når de går til undervisning, siger han.