Fra den ene dag til den anden får alle danske politikredse nu mulighed for at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i sager om seksuelt misbrug af børn.
Det kan ske i sager, hvor man skal identificere børn, der udsættes for seksuelt misbrug.
Initiativet udspringer af, at en række partier i 2022 blev enige om, at politiet skulle gennemføre et forsøg med ansigtsgenkendelse. Det skete fra januar til november 2023.
Politiet konkluderede, at forsøget havde været en succes og kunne styrke arbejdet med at identificere ofre.
- Og det er derfor, at vi nu gerne vil rulle det her ud og give alle politikredse mulighed for at gøre brug af det her værktøj, siger Peter Hummelgaard (S) til P1 Morgen.
- Det kan jo vise sig at redde menneskeliv, lyder det fra ministeren.
- Teknisk set er den vigtigste del i det nye initiativ en algoritme, som politiet selv har videreudviklet på baggrund af materiale fra forskningsmiljøet, fortæller DR's tech-korrespondent Henrik Moltke.
- Algoritmen er tilpasset børn og billeder af denne type og kan screene, om det samme offer går igen på tværs af det materiale, som politiet har sikret i forbindelse med en efterforskning, siger han.
Politiet kan derefter lede efter matches på tværs af politiets billeddatabase, hvor der er hundredtusindvis af billeder fra tidligere sager om seksuelt misbrugte børn. Man kan dog kun identificere ofret, hvis der findes nye spor eller forbindelser til tidligere sager, forklarer han.
Værktøjet kan altså ikke selv identificere nye ansigter, fordi det er lukket miljø, understreger Henrik Moltke.
En justitsminister der 'skalter og valter'
IT-ordfører for SF, Lisbeth Bech-Nielsen, er dog knap så begejstret som justitsministeren. Hun er utilfreds med, at Peter Hummelgaard ikke har søgt demokratisk opbakning til initiativet i Folketinget.
- Problemet er, at regeringen hverken vil lave en lov om, hvordan man vil bruge ansigtsgenkendelse eller sætte en grænse for, hvornår man vil bruge det, siger hun til P1 Morgen.
- Det går altså ikke i et retssamfund, at det bare er en enkelt person, altså en justitsminister, der bare sidder og skalter og valter med, hvornår det er okay at bruge det.
Hun understreger, at hun bakker op om ansigtsgenkendelse i alvorlige forbrydelser, men at der mangler en definition af, hvornår det er tilfældet.
- Uden en lov og røde linjer frygter jeg en glidebaneeffekt, hvor man starter med det mest alvorlige, og så går man videre til det lidt mindre alvorlige, og så fortsætter det.
Også direktør i den juridiske tænketank Justitia Danmark, Birgitte Arent Eiriksson, er bekymret for, at det nye initiativ "løber løbsk".
- Vi står i en ret speciel situation, hvor de gældende regler simpelthen er så brede og uklare, at politiet kan komme til at gøre næsten hvad som helst, siger hun til P1 Morgen.
- I Danmark har vi en tradition for, at lige så snart politiet får et værktøj, så går der ikke ret lang tid, før udvidelsen af det går hurtigere og hurtigere, siger hun.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger, at han ikke vil sætte begrænsninger for teknologien, før vi overhovedet ved, hvad den kan bruges til.
- I takt med at de kriminelle bliver dygtigere og dygtigere og mere og mere kreative, så skal vi selvfølgelig også sikre, at politiet og vores myndigheder har de værktøjer, de har brug for, siger han.
"Konstant overvåget"
Direktøren for Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, frygter, at den nye ansigtsgenkendelse-teknologi kommer til at give borgerne en følelse af at "være konstant overvåget" og have betydning for, hvordan man opfører sig, ytrer sig og tør forsamle sig.
- Det kan for eksempel være, at man ikke har lyst til at vise sine politiske holdninger, og derfor undlader at gå med i en bestemt demonstration, siger hun.
Peter Hummelgaard siger, at den konkrete teknologi ikke kommer til at omfatte hverken realtidsovervågning eller ansigtsgenkendelse i det offentlige rum. Derfor mener ministeren heller ikke, at der er behov for at lave generelle rammer for brugen af den.
DR's tech-korrespondent Henrik Moltke vurderer ikke, at den nye teknologi, som den er blevet forklaret for ham, i sig selv bidrager til et overvågningssamfund.
- Som jeg forstår det, organiseres materialet ud fra hvilke ansigter, algoritmen finder. Det kender vi for eksempel fra ansigtsgenkendelsen på Apples iPhone, hvor det er brugeren, der giver de enkelte ansigter navne. Men her har politiet så et kartotek over kendte ofre oveni. Efterforskeren får så præsenteret hvilke billeder i den lukkede database, der matematisk set matcher bedst.
Han synes dog, at det er opsigtsvækkende, at ministeren ikke vil sætte generelle grænser for brugen af teknologien.
- Hvis politiet pludselig vil udvide forsøget til at omfatte andet end misbrug af børn, og for eksempel vil lede efter gerningsmænd indenfor andre typer kriminalitet, er der behov for en debat om både det etiske og retssikkerheden i det, siger han.
Og det kan Peter Hummelgaard ikke udelukke.
- Det er et nyttigt redskab, for det kan jo også ofte vise sig at redde menneskeliv. Så selvfølgelig kommer jeg ikke til at sidde og afskrive, at man kan bruge teknologi i andre sammenhænge, siger ministeren.
Hør mere i dagens P1 Morgen.