Der er tradition for, at landets undervisningsminister ønsker folkeskolelærerne god skolestart hvert år efter sommerferien.
Det samme gør landets nyudnævnte børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), i dag i et brev, der er sendt til alle folkeskoleansatte.
Men rene høflighedsfraser nøjes hun ikke med.
For ministeren bruger også brevet til at berøre det, hun selv kalder 'elefanten i rummet', nu hvor Socialdemokratiet igen har regeringsmagten.
Nemlig den efterhånden gamle og betændte konflikt mellem den tidligere socialdemokratisk-ledede regering, kommunerne og lærerne, som brød ud med lærerlockouten og det efterfølgende lovindgreb over for lærernes arbejdstid i 2013.
I det netop udsendte brev skriver Pernille Rosenkrantz-Theil:
- Jeg har også som socialdemokratisk undervisningsminister et håb om at kunne genopbygge den tillid, der led et knæk, sidst Socialdemokratiet havde regeringsmagten. Forløbet var uskønt, og det kommer ikke til at gentage sig. Men her ved jeg, at ord ikke rækker. Tillid skal genvindes gennem handling.
Lærerformand: Godt signal
De nye udmeldinger glæder formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at lærerne blev dybt skuffede over at blive lockoutet i fire uger. Det var helt urimeligt, for lærerne knokler hver eneste dag for at give eleverne den allerbedste undervisning, siger Anders Bondo.
Han føler, at der i dag er en ny stemning, hvor samarbejde omkring folkeskolen er mere i højsædet.
- Nu siger ministeren, at det var uskønt, at vi skal videre, at vi skal have genoprettet tilliden, at det er regeringens ansvar, og at det er handlingerne, der tæller. Det synes jeg samlet set er et godt signal, lyder det fra lærerformanden.
Fylder stadig meget
Under lærerlockouten i 2013 følte mange lærerne, at de blev kørt over, da et flertal af Folketingets partier med Socialdemokratiet i spidsen afsluttede den langvarige overenskomstkonflikt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening om lærernes arbejdstid med et lovindgreb.
Loven satte et punktum for 25 dage med op mod 67.000 vrede lærere, lukkede skoler og bedsteforældrepasning i april 2013.
Og i dag er det stadig lov 409, der regulerer lærernes arbejdstid, og ikke en overenskomstaftale, som det ellers er normalt i Danmark.
Lærerne blev blandt andet pålagt at være på skolerne i alle ugens 37 timer - også i forberedelsestiden.
- Det er efterhånden mange år siden, men det er stadig ikke en afsluttet proces, og det fylder stadigvæk rigtig meget hos lærerne. Det bærer vi en stor del af ansvaret for i Socialdemokratiet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Vil nu lytte
Undervisningsministeren lægger ikke konkrete initiativer frem, der skal genopbygge tilliden.
Men noget skal der ske - og det kan tage lang tid.
- Jeg mener, at det er vores forpligtelse som socialdemokrater at rydde op i det igen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og udtrykker forståelse for lærernes frustrationer.
I første omgang vil hun lytte til skolelærere, skoleledere, elever og forældre for at blive klogere på, hvad der virker og ikke virker i den danske folkeskole.
- Der har fra lærernes side været stor kritik af en del af de styreredskaber, der de sidste 20 år er blevet lagt ned over folkeskolen, hvor lærerne i lighed med utrolig mange andre medarbejdere i det offentlige føler, at vi suger fagligheden og dermed arbejdsglæden ud af hverdagen, lyder det fra ministeren.
Her fremhæver hun blandt andet de nationale tests i de mindste klasser, som noget af det, der skal ændres på.
Formanden for Danmarks Lærerforening ser frem til at drøfte med ministeren, hvilke handlinger der kan gøre folkeskolen, lærernes undervisning og arbejdsvilkårene bedre.
- De rigtige eksperter i skolen er lærerne. De står ude i klasselokalet hver eneste dag og ved, hvor skoen trykker. Og når ministeren nu signalerer, at vi skal samarbejde, og hun skal lytte til lærerne, så tror jeg, at der er mange lærere, der vil tage det som et rigtigt godt signal, siger han.
For det nytter ikke noget at have en folkeskole, hvor lærerne for eksempel har 30 lektioner om ugen og kun bruger tiden på at fare fra en lektion til en anden, mener Anders Bondo.
Flere penge?
Undervisningsministeren vil ikke udtale sig om, hvorvidt kommunerne, der har folkeskolerne under sig, skal have flere penge tilført til at forbedre lærernes arbejdstid i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.
Det foreslog flere af de røde støttepartier ellers under valgkampen.
- Alting går bedre, hvis vi lader finansministeren forhandle finanslov i stedet for undervisningsministeren, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:
- Men det er klart, at når vi er gået til valg på at styrke folkeskolen og styrke daginstitutionerne i Danmark, så følges det selvfølgelig op i forbindelse med de finanslovsaftaler og økonomiaftaler, vi laver.
Det er først i 2021, at der skal lande ny overenskomstaftale mellem lærerne og kommunerne, der fungerer som arbejdsgiver.
Men allerede ved udgangen af året skal en arbejdstidskommission komme med sine anbefalinger til, hvad der skal ske med lærernes arbejdstidsregler.
Det blev bestemt, sidst lærerne forhandlede overenskomst.