Da store mængder forurenet jord ved Nordic Waste sidste år begyndte at skride, frygtede man en miljøkatastrofe.
Nu er katastrofen afværget, og opgøret om regningen for oprydningen er i gang.
Konkursboet efter Nordic Waste har rejst et erstatningskrav på en halv milliard kroner mod flere medlemmer af den tidligere ledelse i selskabet og datterselskabet DSH Recycling, som også er gået konkurs.
Det kunne miljøminister Magnus Heunicke (S) fortælle i dag.
- Hele arbejdet med at afværge miljøkatastrofen, rydde op og få reddet landsbyen Ølst har kostet meget, meget store summer, siger han.
- Der er det jo eneste rimelige, at det er forureneren, den ansvarlige, der betaler den regning.
Kravet gælder dog ikke den udskældte milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, som ejede størstedelen af Nordic Waste.
Det oplyser Søren Møgelvang Nielsen, der er kommunikationsansvarlig for den tidligere ledelse i Nordic Waste og DSH Recycling, til DR.
Kravet er ifølge ham rejst mod Lene Lange, David York, Søren Jan Gran Hansen, Henrik Klausen, Kim Lange og Christian Ørnholm Nielsen.
De seks personer har i løbet af de seneste to år frem mod Nordic Waste-konkursen i januar alle bestredet forskellige poster i bestyrelse og/eller direktion i virksomhederne.
- Vi mener, at de rejste krav er ubegrundede, og har derudover ikke yderligere bemærkninger, skriver medlemmerne af den tidligere ledelse i Nordic Waste i en skriftlig kommentar.
Borgmester: 'På sin plads'
Nordic Wastes konkurs kom i kølvandet på en meget omtalt sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt ved Randers.
Staten bidrager med 200 millioner kroner til regningen for oprydningsarbejdet, mens Randers Kommunes regning ventes at blive 300 millioner kroner.
Borgmester i Randers, Torben Hansen (S), kalder i en skriftlig kommentar erstatningskravet mod ledelsen "helt på sin plads".
- Vi har et lovfæstet princip om, at forureneren betaler, og det skal forfølges, siger borgmesteren og tilføjer:
- Det ville være urimeligt, hvis borgerne her står tilbage med den regning.
Borgere i Randers frygter, at regningen for oprydningsarbejdet går ud over velfærden i kommunen:
Usædvanligt at rejse krav mod ledelse
Det er usædvanligt, at kuratorerne i et konkursbo går efter ledelsen i et selskab, som man i dag har gjort, fortæller Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet.
- Det kræver, at man har et grundlag for at sige, at ledelsen har handlet på en meget uhensigtsmæssig og ansvarspådragende måde, siger han.
Det kræver en del at løfte den bevisbyrde. Men kravet kan også handle om noget andet, vurderer han.
- Det kan være fordi man lægger vægt på det politiske ønske om at få afprøvet, om der er grundlag for at gøre et ansvar gældende.
I slutningen af november trak en kurator fra advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel sig fra konkursboet efter beskyldninger om mulig inhabilitet. Læs mere her: