Mikroplast er små fragmenter på mindre end 5 millimeter, som er overalt omkring mennesker. Det indgår i plejeprodukter, tøj, møbler, tæpper og altså også i mad.
Det viser en undersøgelse foretaget for DR's Madmagasinet, som tirsdag aften gennemgår 13 produkter, hvoraf 12 indeholder mikroplast. Særligt honning indeholder store mængder.
En stor del af plastikken kommer fra bildæk, viser en nyligt offentliggjort norsk undersøgelse.
Det norske Miljødirektoratet har gennemgået omfanget af mikroplastik i Norge, som viser at omkring 8000 ton mikroplast udledes om året. Heraf kommer 5000 fra bildæk og vejmarkering, skriver rapporten.
Som asbest - måske
Hvor farlige disse partikler er for mennesker, ligger ikke helt fast.
- Mikroplast har mange paralleller med asbest. Det er et problem for kroppen at håndtere meget fine fibre, siger Henrik Beha Petersen, miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change.
- Min formodning er, at når det er så udbredt i miljø, mad, luft og land, så kommer kroppen på en eller anden måde på overarbejde. Det her er med til, at vi kommer lidt på overarbejde, siger han.
Ifølge den hollanske forsker Heather Leslie har det stor betydning, at de er så små, for så udskilles de ikke bare med afføringen:
- Den største bekymring lige nu er de helt små partikler, der kan optages i tarmen og nå andre områder af kroppen, hvor de skaber celledød, infektioner eller andre typer immunkrævende tilstande, siger Heather Leslie.
Binder sig til giftige stoffer
En anden udbredt teori er, at selvom plastikken ikke i sig selv er sundhedsskadelig, så kan den binde andre sundhedsskadelige kemikalier til sig.
- Hvis plastik bliver ledt ud i vandet, så er der kemikalier, som ikke er vilde med vandet og vil opløse sig. Men hvis de kommer i kontakt med plastikpartikler, så vil de binde sig til dem, siger Øko-toksikolog Kristian Syberg fra Roskilde Universitet.
- Og hvis plastikpartiklerne derefter havner i vores mad, så bliver vi udsat for nogle af de kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, som vi ellers forsøger at undgå.
Grund til at undersøge nærmere
Miljøplast er højt på dagsordenen i Norge, og det norske miljødirektorat skriver i forbindelse med en stor rapport, som udkom i december:
"Mikroplastbiderne kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer. I tillæg binder de sig til miljøgift fra omgivelserne. Når mikroplast spises af dyr, kan giften ryge med videre op i næringskæden og i værste fald havne på vores madfad til sidst."
Der er god grund til at undersøge forureningen og dens konsekvenser yderligere, mener forsker fra RUC, Kristian Syberg.
- Problemet ser ud til at være omfangsrigt. Og indtil vi får afklaret hvor omfangsrigt, så er der grund til bekymring.
På verdensplan bliver der for tiden produceret rundt regnet 100 millioner ton plastic, hvoraf 10 millioner ton ender i havet. Der er flere eksempler på større marinedyr som hvaler, fisk og fugle, der mister livet, fordi de forveksler plasten med føde eller bliver fanget i plasticposer.
Bliv klogere på mikroplastik i Madmagasinet klokken 21:55 tirsdag aften.