- Får du lavet noget? Altså ud over ballade? råber Mette Tosti ud ad vinduet på sin Skoda.
- JA, lyder det omgående fra Nadine, der sammen med sin familie står i døråbningen til deres parcelhus.
- Hvad laver du så? spørger Mette Tosti.
- LEKTIER, råber Nadine og skraldgriner.
'Lektier' er vist det helt rigtige svar, når man tænker på, hvem der spørger.
Mette Tosti er nemlig klasselærer for Nadine og hendes klassekammerater i 1.b. Og i dag ser de to hinanden for første gang i flere uger.
Ligesom på alle landets andre skoler er der 'adgang forbudt' i 1.b-lokalet på Spangsbjergskolen i Esbjerg.
Video: Jeppe Bruun Christensen, © DR Nyheder
Afsavn og frustrationer
Det er middag i netop 1.b's klasseværelse på Spangsbjergskolen. Frokosttid.
Under normale omstændigheder ville der sikkert brede sig en liflig odør af leverpostej, frugtstænger og makrel i tomat fra madkasserne lige omkring det her tidspunkt. Og decibelniveauet ville helt sikkert ikke være for sarte ører.
Nu er her helt stille.
- Jeg savner eleverne helt vildt ekstremt meget. Det her med, at vi ikke har den daglige kontakt med hinanden… For mig er det et afsavn. Og en frustration over, at jeg jo ikke kan holde dem i hånden på samme måde, som jeg ville kunne gøre, hvis vi havde undervisningen heroppe, siger Mette Tosti.
Da hun fik beskeden om skolelukning nummer to, blev hun i første omgang lettet. Det var utrygt for hende at være i kontakt med op til 100 børn om ugen.
Men lettelsen blev hurtigt afløst af tvivl. Det er nemlig ikke kun vigtigt at lære vokalerne at kende, når man er elev i folkeskolens alleryngste klasser.
- Nedlukning nummer to kommer ubelejligt, når man tænker på, hvad de skal nå rent fagligt, men også hvad de skal nå rent socialt. Altså det her med, at de skal lære at gå i skole. Hvad det vil sige at gå i skole, siger Mette Tosti.
I Esbjerg Kommune er der ikke nok computere eller iPads til, at hun kan forvente deltagelse til digital live-undervisning fra samtlige børn i klassen.
Mette Tosti optager derfor sin undervisning i dansk, engelsk og billedkunst og lægger det på en lukket kanal på Youtube, så familierne kan sætte undervisningen i gang, når der er en ledig computer i hjemmet.
En vildt svær balancegang
Men envejskommunikation er ikke længere nok for Mette Tosti.
Hver uge fra nu og frem til skoleåbningen vil klasselæreren se sine elever i øjnene - ikke på en computerskærm, men på behørig afstand uden for børnenes hjem.
Mette Tosti kender allerede proceduren, for hun kørte også rundt til eleverne under sidste forårs nedlukning, da hun var ansat på en anden skole i nabokommunen Varde.
I dag er første 'vinkerunde' på Spangsbjergskolen.
- Jeg glæder mig helt vildt ekstremt meget til at se mine børn. Jeg har jo ikke set dem siden før juleferien, så det er lang tid at have undværet dem, siger Mette Tosti, mens hun svinger sin hvide Skoda rundt i skoledistriktet.
I en stuelejlighed bor Alexandru fra 1.b.
Mette Tosti parkerer foran og ringer på dørtelefonen med et flag og et hjemmemalet skilt i hænderne. Alexandrus mor åbner vinduet ud mod gaden, og ned på Mette Tosti kigger en lille dreng med julelys i øjnene.
Men hvad står der på hendes skilt?
- 'Jeg... SAVNER DIG'! læser Alexandru med lidt hjælp.
Måske er det på grund af solskinnet, men Alexandru har i hvert fald fået sin ja-hat på i dag.
- Går det godt, skat? spørger Mette Tosti.
- Ja.
- Har du det godt?
- Ja.
- Dejligt! Får du læst nogle gode historier?
- JA!
Tilbage bag rattet er Mette Tosti ikke i tvivl om, at det fysiske møde mellem lærer og elev har manglet de seneste uger.
- For mig er det vigtigt, fordi jeg kan se mine børn. De kan se mig. Jeg kan få den her snak med dem. De kan se, at vi smiler til hinanden. Det er med til at danne relationer, at vi har noget at snakke om, når vi kommer tilbage på et tidspunkt, siger hun.
Video: Jeppe Bruun Christensen, © DR Nyheder
Hos Alexandrus klassekammerat Vedad tager Mette Tosti hornet i brug for at få den unge mand ud i indkørslen.
Det tager ham ikke længe at komme ud, da han finder ud af, hvem der dytter.
- Hvad får du tiden til at gå med, skat? spørger læreren fra bilen.
- Nogle gange går vi ud og leger. Og sidste gang, der var sne, kastede jeg sådan en stor snebold på min storebrors hoved, siger Vedad stolt til sin lærer.
Snekrige er relativt harmløse - men i bilen anerkender Mette Tosti, at kombinationen af hjemmearbejde for forældre og hjemmeskole for op til flere børn kan give andre kampe i de esbjergensiske køkkenalrum.
- Hvis de har flere skolebørn derhjemme, kan jeg levende forestille mig, at det her er en vildt svær balancegang at skulle få arbejde og skole og børnepasning til at gå op i en højere enhed, siger Mette Tosti.
Glimt - og en tåre - i øjet
Lærer/elev-samtaleemnerne varierer efter det enkelte barn på de forskellige hjemmebesøg.
Men én ting går igen på alle adresserne:
En værtsgave eller en værtindegave til værten eller værtinden. Også selv om Mette Tosti ikke kan komme indenfor og se børnenes 'seje' værelser.
Gaven er en frysepose fyldt med coronavenligt indpakket slik. Alle steder er formaningen den samme:
- Så skal du spørge mor eller far, hvornår du må tage hul på den. Om du skal vente til fredagssnolder. Og jeg har lige sprittet hænder, inden jeg tog den, så nu kaster jeg den.
Mette Tosti er ikke den eneste, der har lavet gaver til vinkerunden. Hos Ida fra 1.b er det faktisk lillesøster, der har været i gang med saks og farveblyanter.
Hun har lavet en papirelefant - 1.b's favoritdyr at få læst historier om - til sin storesøsters klasselærer.
Den gør indtryk.
- Jeg bliver helt rørt over at se dem, smiler Mette i førersædet et par minutter efter at være kørt fra de to piger.
Selv om gensynsglæden ikke er til at tage fejl af på turen rundt i skoledistriktet, holder Mette Tosti også et vågent øje med børnenes trivsel på vinkerunderne.
- Om der er glimt i øjet - det kan jeg godt se, selv om det er på afstand. Om de smiler. Om de virker glade og tilpasse. Og heldigvis har jeg nogle fantastiske forældre, som gør deres ypperste for, at det her skal komme til at fungere, siger Mette Tosti.
Godnat på Youtube
Klasselæreren er også en af de sidste, eleverne møder hver aften.
Klokken 18 alle ugens hverdage opdaterer Mette Tosti nemlig - med hjælp fra sine to døtre - klassens Youtube-kanal med en godnathistorie.
I dag er det Halfdan Rasmussens rim om "Lange Peter Madsen", der skal lulle eleverne i søvn.
Det hele foregår hjemme i privaten hos Mette Tosti. Nogle gange under spisebordet. Andre gange under dynen. Men oftest sker det flankeret af hunden Charlie og katten Ellie i lænestolen i stuen.
Mette Tosti glæder sig til igen at have fuldt hus i 1.b. Men hun håber også først, at eleverne kommer tilbage, når det er sikkert.
- Jeg vil meget hellere have, at mine børn er i skolen, men når det ikke kan være anderledes, så er det jo sådan, det er. Og så må vi finde det positive i det, siger 1.b's klasselærer.