Det er en sikker hånd, der fører trimmeren gennem de mørke nakkehår. Meshaal Alshammari har studset hårspidser mange gange før. Faktisk har han arbejdet som frisør i mere end ti år i sit hjemland Kuwait.
Men nu er han i Jylland; i gang med at klippe en af de andre beboere i Jelling Asylcenters egen lille frisørsalon. Her er han i praktik, mens han venter på afklaring på sin asylsag.
- Jeg føler, at det her er min arbejdsplads. Jeg har kunnet lide frisørfaget, siden jeg var barn, forklarer statsløse Meshaal Alshammari, der drømmer om at blive frisør i Danmark.
En drøm, han ikke står alene med. Faktisk siger én ud af ti af de asylansøgere, der er kommet til landet i det seneste år og har fortalt Røde Kors om deres jobønsker, at de gerne vil være frisør.
Det viser en opgørelse, som DR har lavet ud fra Røde Kors’ oplysninger fra såkaldte kompetenceafdækningssamtaler.
- Specielt i Mellemøsten er der mange frisører og barberer, så det er noget, man kender, og formodentlig også noget mange har lidt kompetencer med indenfor, forklarer Kasper Koch, der er chef for strategi og udvikling hos Røde Kors Asyl.
Andre populære job, som de nytilkomne asylansøgere nævner, er chauffør og mekaniker.
- Det er sådan nogle typiske mandeerhverv, og der er mange, der har en baggrund, hvor de har lavet mekanikerarbejde på biler eller motorcykler, siger Kasper Koch.
Faglærte job i høj kurs
Connie Mikkelsen, der er formand for Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere, mærker tydeligt interessen for faget. Det gælder også blandt de asylansøgere, der ender med at få opholdstilladelse.
- Mange af vores medlemmer bliver kontaktet af kommunen, som gerne ville have en flygtning ud i praktik, siger hun.
I Autobranchens Arbejdsgiverforening er administrerende direktør Marietta Bak Seemholt glad for, at asylansøgere interesserer sig for mekanikerfaget.
- I branchen synes vi, at det er positivt. Når vi kigger ind i fremtiden, så kommer vi til at mangle hænder på det her område, i særdeleshed uddannet arbejdskraft, siger hun.
Det er ikke kun på autoværkstederne, der i fremtiden kommer til at mangle faglærte hænder, forklarer Jan Rose Skaksen, integrationsforsker og forskningschef hos Rockwool Fonden.
- Alt tyder på, at der bliver brug for flere med erhversfaglig uddannelse. Og de fag, asylansøgernes især nævner, det er jo erhvervsfaglige uddannelser i Danmark. Så på den måde kan man sige, at det passer meget godt ind
Drøm med lange udsigter
Men selv hvis asylansøgerne får en opholdstilladelse, kan det have lange udsigter at opnå drømmejobbet. For selvom mange har erfaring med det job, de ønsker sig, er det noget færre, der har en formel uddannelse inden for faget.
Det giver nogle udfordringer, siger Jan Rose Skaksen. I Danmark har vi nemlig et arbejdsmarked, der lægger meget vægt på, at man har papirer på sine evner.
- Hvis de her mennesker for alvor skal komme ind på arbejdsmarkedet i de fag, de gerne vil, så skal de simpelthen på skolebænken. Og det kræver jo også, at man kan tale dansk, siger han.
Det gælder også i autobranchen, forklarer Marietta Bak Seemholt. For at få arbejde som mekaniker i Danmark kræver det som udgangspunkt op til fire et halvt års dansksproget uddannelse.
- Der ingen tvivl om, at enhver erfaring er guld værd i forhold til at komme ud i for eksempel praktik og få chancen. Men til rent faktisk at blive faguddannet mekaniker, hvortil jo også følger en anden løn, der er et stykke vej.
Frisørbranche frygter konkurrence
Mindre kompliceret er tilsyneladende drømmen om kam og saks - i hvert fald kræver det ikke et uddannelsesbevis at nedsætte sig som selvstændig frisør i Danmark
Derfor er der i branchen en frygt for udsigten til konkurrence fra billige saloner med frisører uden officiel uddannelse, siger Connie Mikkelsen fra Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere.
- Vi har haft en del flygtninge ude i virksomhederne for at lære sproget. Men vi oplever, at når nogle af dem har været i en salon i nogle måneder, så etablerer de egen virksomhed og bliver på den måde en indirekte konkurrence til den allerede eksisterende salon.
Kommuner har håndværkerdrømme
Rundt omkring i kommunerne er det da heller arbejdskraft inden for frisørfaget, der er mest bud efter.
Faktisk er der kun tre kommuner, der efterspørger flygtninge med frisør-baggrund. Det viser en aktindsigt, som DR har fået i Udlændingestyrelsens visiteringsskemaer, som bruges til at finde ud af, hvor flygtningene skal bo.
Flest kommuner efterspørger derimod rengøringspersonale og håndværkere inden for for eksempel tømrer- og murerfagene. Her er der ganske enkelt mere behov for flygtningenes arbejdskraft, siger Jan Skaksen fra Rockwool Fonden.
- Der er jo nok grænser for, hvor mange frisører, der er brug for i Danmark. Hvorimod vi ved, der bliver brugt rigtig mange inden for byggeri og rengøring, siger han.
Røde Kors: Man skal ikke tage drømmene fra folk
Hos Røde Kors anerkender Kasper Koch, at de kan blive endnu bedre til at lede asylansøgerne i retning af arbejdsmarkedets behov. Ofte beder Røde Kors-medarbejderne da også frisør-aspiranterne overveje en plan b eller c, siger han.
- Man skal ikke tage drømmene fra folk, men man kan godt tage en snak om, at en drøm kan være svær at opnå, og at det kan være en god idé at starte på en anden hylde.
Hvorfor er det overhovedet relevant at spørge dem, hvad for et job, de gerne vil have, når det nu ikke er sikkert, de kommer til at blive her?
- Uanset om man kommer til at blive i Danmark, eller om man kommer tilbage til sit hjemland, er det vigtigt, at vi får brugt asylfasen som en forberedelse til det, der ligger bagefter. Og bagefter skulle der jo meget gerne ligge et job og et aktivt arbejdsliv.