Det var slemt nok for 54-årige Merete at blive svindlet for 50.000 kroner, da en kvinde misbrugte hendes NemID.
Men for Merete har det værste været, at kviklånsbanken Bank Norwegian er blevet ved med at trække hende i retten, selvom svindleren har tilstået.
- Det er det, der er kommet mest bag på mig. At de kan blive ved med at gå efter mig på den måde, fortæller Merete, der ikke ønsker sit efternavn frem af frygt for ny svindel.
Politiets efterforskning bar frugt
Merete blev svindlet i januar 2018. Der blev blandt andet optaget et lån på 50.000 kroner hos Bank Norwegian. Hun kontaktede efterfølgende både sin egen bank, politiet og de kviklånsbanker, hvor der var optaget lån i hendes navn.
Og politiets efterforskning bar frugt.
Det viste sig, at blandt andet Bank Norwegian-lånet var blevet udbetalt til en fremmed bankkonto. Kontoen tilhørte en 37-årig kvinde, som senere tilstod over for politiet. Det var hende, der optog lånet i Meretes navn.
Sagens dokumenter viste, at kvinden er dømt for flere lignende forhold.
Alligevel har Bank Norwegian trukket Merete i retten tre gange, siden svindlen skete for snart fire år siden.
- Jeg kan stadig ikke forstå, at de ikke går efter hende, der har erkendt det. Det forstår jeg ikke. Og det har varet i fire år nu, siger Merete.
'Det er ikke acceptabelt'
Forbrugerrådet kalder det uacceptabelt, at Bank Norwegian er blevet ved med at trække Merete i retten for at få hende til at hæfte for lånet.
- Når der er en person, som har erkendt at have misbrugt en andens NemID, så er det selvfølgelig den person, der skal hæfte. Vi skal have indrettet systemet på en måde, så det er misbrugeren, der hæfter, og ikke offeret, siger Anette Høyrup, der er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk.
DR har fundet en række eksempler på sager, hvor kviklånsbanker trækker ofrene i retten, selvom retten lægger til grund, at det var en anden navngiven person, der havde optaget lånet i offerets navn.
Og det er en uholdbar situation, mener Forbrugerrådet.
- Derfor synes jeg også godt, at man kan kigge på reglerne, så man kan få bremset den her aggressive fremfærd fra visse typer banker. Det er simpelthen ikke acceptabelt, siger Anette Høyrup.
Frifundet af flere omgange
Retsdokumenterne viser, at banken har bygget sin sag på, at Merete på et tidspunkt har oplyst sit cpr-nummer til en mand, der fortalte, at han ringede fra NemID. Derfor har hun ifølge bankens advokat handlet groft uagtsomt.
Merete fortæller, at hun aldrig har givet andre adgang til hverken hendes NemID-kode eller nøglekort, som begge er nødvendige for at kunne begå NemID-svindel.
Flere tidligere domme i sagen har givet Merete medhold i, at hun ikke har handlet groft uagtsomt.
Først i en fogedsagsdom i landsretten, og derefter en civil erstatningssag i byretten, som Bank Norwegian derefter ankede til landsretten.
Men efter at DR er gået ind i sagen, har Bank Norwegian nu valgt at droppe sit knap fire år gamle krav mod Merete.
Bank Norwegian har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver til DR:
- Vi forstår, at det har været stressende for hende, og det beklager vi. Vi vil sørge for, at anken bliver trukket. Se Merete få besked om, at sagen mod hende er droppet.
Brancheforening: Ikke rimeligt
Direktøren i kviklånsbankernes brancheforening, Finans og Leasing, 'undrer sig' over, at Bank Norwegian har fortsat med at køre sagen i så lang tid.
- Men jeg har også noteret mig, at de har beklaget og trukket sagen, siger Christian Brandt.
Er det rimeligt over for den bankkunde, tænker du?
- Nej, det er det ikke. Og jeg undrer mig også over, hvordan sagen kan fortsætte i retssystemet, når landsretten en gang har afsagt dom, siger Christian Brandt, der er direktør for brancheforeningen.
Advokat: Banken er 'voldsomt aggressiv'
DR har tidligere afdækket en række sager, hvor ofre for NemID-svindel bliver truet med retssager af kviklånsbanker.
At Bank Norwegian går skridtet videre og hiver ofre i retten, selvom en anden person har erkendt svindlen, er ifølge Meretes advokat 'voldsomt aggressivt'.
- De vinder mange af de her sager, fordi hr. og fru Jensen ikke har råd til at få en advokat til at føre sagen, siger Claus Rehl fra Ret&Råd Advokater.
Han forklarer, at advokatregningen let kan løbe op i 50-100.000 kroner, når Bank Norwegian møder op i retten med flere hundrede siders retsdokumenter, som de præsenterer for modparten.
Sager om kviklån føres typisk som såkaldte 'småsager', hvor vinderen af sagen som udgangspunkt maksimalt får tilkendt 8.000 kroner i sagsomkostninger.
Så selvom offeret vinder sagen, kan advokatregningen let blive større end det lån, som sagen handler om, forklarer advokaten.
- De fleste opgiver på forhånd, siger advokat Claus Rehl.
Han har valgt at føre Meretes sag uden beregning, fordi han med egne ord 'fik ondt af Merete', der er førtidspensionist, og som derfor ikke ville have råd til at betale en advokat.
Forbrugerrådet Tænk: Politikerne bør se på det
Forbrugerrådet vil nu have politikerne på banen.
- Jeg synes, at man fra politisk side bør kigge på, hvordan man ordner de her sager. Fordi det viser sig igen og igen, at det ikke er acceptabelt den måde, det foregår på, siger Forbrugerrådet Tænks chefjurist Anette Høyrup.
Bank Norwegian skriver til DR, at de beklager den gene, de har påført Merete.
Banken vil ikke stille op til interview, men skriver, at den efter DR’s henvendelse har gennemgået sagen igen og erkender, at sagen aldrig skulle have været anket.
- Vi vil sørge for, at anken bliver trukket. Vi vil også kontakte kunden for at give hende en ordentlig forklaring og en beklagelse. Vi forstår, at det har været stressende for hende, og det beklager vi, skriver Bank Norwegian til DR.
DR har spurgt Bank Norwegian, om Meretes sag giver banken anledning til at kigge samtlige fogedsager igennem efter fejl.
Bank Norwegian svarer, at den ikke har andre sager, der ligner denne. Banken skriver også, at den er for at forbedre sig, men at den må opveje hensynet til at bekæmpe økonomisk kriminalitet op imod hensynet til den, som er eller kan være blevet udsat for økonomisk kriminalitet.
Banken skriver, at der i enkelte tilfælde er behov for retlige skridt, og at der ikke findes enkelte løsninger på den her slags komplicerede sager.
- Men vi tager et ansvar for at rette op på Meretes situation, hvor vi anerkender, at vi har lavet fejl, skriver Bank Norwegian.
Merete har mistet tilliden til retssystemet
Selvom sagen nu er droppet, sidder Merete tilbage med en følelse af, at hun har mistet tilliden til retssystemet i de fire år, hvor den har varet.
- Nu er jeg gået fri, fordi I gik ind i sagen, men der er sikkert mange andre, der bliver udsat for det samme som mig. Jeg kan slet ikke forstå, at det her kan lade sig gøre. At der ikke er noget, der beskytter en mod det her. Det fatter jeg ikke, siger Merete.
Merete ønsker ikke sit efternavn frem af frygt for ny svindel, men DR kender hendes fulde navn.