Et blomkål, der hænger med hovedet, eller en pakke havregryn, der har fået et slag, så det ikke kan sælges i butikken.
Mange fødevarer ender i supermarkedernes containere, selv om de stadig sagtens kan tilberedes til et godt måltid.
Men fremover vil et nyt samarbejde mellem Fødevarebanken, der henter og udleverer mad til socialt udsatte, og Sallings butikker sikre, at maden ikke bliver kasseret, men i stedet ender som mad på bordet på blandt andet herberger og varmestuer.
- Vi håber, vi på sigt kan give op mod 4.000 tons mad, som vi redder fra skraldespanden, og i stedet kan servere på et middagsbord for mennesker, der har behov for det, siger Henrik Vinther Olesen, der er direktør for kommunikation og bæredygtighed i Salling Group.
I øjeblikket bliver overskudsmad hentet fra cirka 250 af Salling Groups butikker rundt om i landet. Men med den nye ordning vil det fremover være samtlige 700 butikker.
- Vi sikrer, at der er en logistik, en struktur og en sikkerhed for fødevarens kvalitet, siger Henrik Vinther Olesen.
Madspild i system
Hidtil er det mindre lokale foreninger og frivillige, som har haft lokale aftaler med enkelte butikker og varmestuer.
Men med det nye samarbejde bliver det mere organiseret, så man kan nå flere sociale organisationer og på sigt også flere dagligvarebutikker end Salling Group. Det forklarer Administrerende direktør for Fødevarebanken, Lea Gry von Cotta-Schønberg,
- Fremover bliver det sådan, at vi i Fødevarebanken kommer til at koordinere aftaler mellem butikker og frivillige i hele landet, så afhentningen ikke beror på løse aftaler, som det gør i dag.
Det er Salling Group, som finansierer projektet, og det glæder direktøren, at tiden er moden til at de store kæder er interesserede i at systematisere indsamlingen af mad, så det ikke går til spilde.
- Med klimakrisen er både detailhandlen, ngo’er og foreninger i Danmark blevet vildt optaget af, hvordan vi kan samarbejde om at løfte madspildsudfordringen, siger hun.
Madspild på udsattes tallerkener
Salling Group og Fødevarebanken regner med, at initiativet kan redde omkring 2.700 ton mad og blive til 6,5 millioner måltider hvert år.
- Jeg vil gerne løse det problem, der hedder, at vi faktisk har rigtig meget overskudsmad i Danmark. Og vi har utrolig mange mennesker, som godt kunne bruge den mad. Og de to ender skulle vi have til at mødes.
Og netop hjælpen til de udsatte er der ifølge Lars Benjaminsen, seniorforsker hos VIVE – det nationale forsknings og analysecenter for velfærd, hårdt brug for. Her kan et måltid på et herberg eller en bærepose med madvarer gøre en stor forskel.
Særligt i en tid, hvor der har været store prisstigninger på madvarer, forklarer han.
- Selvom det her tiltag selvfølgelig ikke løser de bagvedliggende fattigdomsproblematikker, så kan det være med til at hjælpe familier til bedre at kunne få tingene til at hænge sammen og simpelthen kunne få mad på bordet, hvis pengene er sluppet op.
Professor: Godt for klimaet
Ud over hjælpen til udsatte borgere, så spares der også co2, når grønt og kød ender på tallerkenen frem for i skraldespanden.
Derfor vækker tiltaget også begejstring hos Henrik Wenzel, der er professor i grøn omstilling ved Syddansk Universitet.
- Det er et supergodt initiativ, og det er oplagt at sætte ind over for madspild. Fordi vi spilder unødigt meget mad, og der er en stor klimabelastning forbundet med madspild.
Salling Group forventer at den nye indsats vil spare 2.200 tons Co2 om året. Det kommer oven på den indsamling, som allerede sker i dag. Og selv om det ikke kommer til at rokke ved vores nationale co2-udslip, så er det ifølge Henrik Wenzel den helt rigtige vej at gå.
- Klimaindsatsen er de mange bække små. Hele samfundet skal gøre, hvad vi kan, og når det kommer til spild, er det et af de mest oplagte steder at sætte ind, siger Henrik Wenzel.