En over 15 meter lang yacht, som de tyske efterforskere mistænker for at være central i sprængningerne på Nord Stream-rørledningerne, har i perioden op til sabotagen hele tre gange besøgt danske havne.
To gange har den lagt til på Christiansø og en gang i en unavngivet havn på Bornholm.
Det skriver de tyske medier Süddeutsche Zeitung, NDR og WDR i en fælles afdækning, som involverer flere europæiske medier og bygger på blandt andet efterretningskilder, øjenvidner og personer med kendskab til efterforskningen.
- Indtil nu har intet været offentliggjort om Bornholm eller stop nummer to på Christiansø. Det er uklart, hvad der er sket i de enkelte havne - om det har været nødvendigt med et uplanlagt stop på grund af dårligt vejr, eller om mandskab eller udstyr er kommet ombord, skriver Süddeutsche Zeitung.
Oplysningerne baserer sig på anonyme kilder, og det har ikke været muligt for DR at kontrollere kildernes informationer.
Spor til Ukraine
Ifølge mediernes research peger flere spor på, at sejlbåden har haft et ukrainsk mandskab ombord. Blandt andet fører spor fra betalinger, telefonnumre og pasfotos mod Ukraine.
Det har tidligere været fremme, at dansk politi har efterforsket ét besøg, hvor et bestemt skib besøgte Christiansø 16.- 18. september 2022 - cirka ti dage inden sabotagen.
Men de nye oplysninger fra de tyske mediers kilder peger på, at den mistænkte yacht også ved en tidligere lejlighed, 11.-12. september, lagde til på øen.
Derudover har yachten også besøgt en anden havn på Bornholm og Sandhamn i den svenske skærgård.
Flere teorier
De nye oplysninger kommer på årsdagen for eksplosionerne. Og de skaber fornyet fokus på en af teorierne om, hvem der stod bag sabotagen på rørledningerne, der fragtede gas fra Rusland til Europa.
Ifølge medierne advarede hollandske efterretningskilder nemlig allerede i juni 2022 CIA om, at en ukrainsk enhed planlagde at bruge en båd til at angribe Nord Stream-rørledningerne.
Tidligere har DR og en række nordiske medier i dokumentarserien 'Skyggekrigen' afdækket, at russiske flådeskibe med kapacitet til at udføre operationer under havet har udvist mistænkelige sejlmønstre over de steder, hvor rørledningerne er blevet saboteret.
Fra russisk side har man omvendt beskyldt USA for at stå bag angrebet. Ingen medier har været i stand til at fastslå, hvem der stod bag sabotageangrebene.
Havnene på Bornholm og Christiansø er interessante i efterforskningen, fordi de ligger tættest på de steder, hvor sprængningerne på Nord Stream 1 og 2-rørledningen fandt sted.
Et anonymt øjenvidne fortæller til de tyske medier, hvordan hans sejlbåd lå tæt på den mistænkte yacht, "Andromeda", i havnen på Christiansø. Han fortæller, at skibet var udstyret med flag, der angiver polsk og ukrainsk besætning, og at besætningen talte ukrainsk.
Det er ikke oplysninger, som DR har været i stand til at af- eller bekræfte.
Efterlyste fotos fra Christiansø
Dansk politi har tidligere efterlyst billeder fra gæster i havnen på Christiansø, men her et år efter de undersøiske sprængninger har politiet endnu ikke fortalt, hvor langt man er i efterforskningen.
Noget, der i dag har mødt kritik fra en række danske politikere, fordi både svenske og tyske myndigheder har været mere åbenmundede om, hvor deres efterforskning bevæger sig hen.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forstår interessen, men han afviser mere åbenhed, mens efterforskningen står på.
- I Danmark har vi vores egen efterforskning, og det er en efterforskning, der bliver varetaget af Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi, siger ministeren.
- Så længe den efterforskning er i gang, kommer hverken jeg eller vores myndigheder til at sige mere om, hvad det er, man finder frem til.
De tyske efterforskere har tidligere bekræftet, at man mistænker en lejet sejlbåd for at være brugt i forbindelse med sabotagen, efter at en ransagning ombord har afsløret spor af sprængstoffer.
Det er blandt andet sket i et brev til FN's Sikkerhedsråd, hvor Tyskland, Danmark og Sverige hver især har redegjort for deres del af efterforskningen. I samme brev røber de danske myndigheder stort set intet om den danske efterforskning.
Det vides derfor ikke, hvordan dansk politi ser på den tyske mistanke.
'Tomrum giver grobund for teorier'
Flere danske eksperter har tvivlet på teorien om, at en sejlbåd af denne type er blevet brugt til at placere de store mængder sprængstoffer, som eksplosionerne har krævet.
Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, finder det problematisk, at de danske myndigheder efter et år stadig ikke er kommet med mere nyt i sagen.
- Det efterlader et tomrum, hvor mange af de her teorier kan få lov til at trives, siger han.
På Bornholm har folk også deres egne teorier om, hvem der står bag sabotagen:
Københavns Politi oplyser, at man ikke ønsker at kommentere på en igangværende efterforskning.
Forstå sagen om sabotage på Nord Stream 1 og 2 med denne explainer: