En sexistisk kultur blandt vores medarbejdere? Nej.
Flere chefer i det danske medielandskab reagerer nu på det meget omtalte brev om upassende adfærd underskrevet af 701 kvinder.
De tager alle situationen alvorligt og vil forsøge at skabe nogle rammer, hvor kvinderne kan sige fra, men en decideret kulturændring ser de ikke noget behov for.
- Jeg har talt med en af initiativtagerne til brevet og spurgte til, om der er en sexistisk kultur på TV2. På baggrund af den samtale må jeg konkludere, at det er der ikke generelt. Vi har ikke en sexistisk kultur, hverken i nyhedsafdelingen eller i koncernen, siger nyhedsdirektør i TV2 Mikkel Hertz.
Budskabet fra de 701 kvinder er: "Det skete engang. Det sker stadig". Brevet skal opfattes som en støtteerklæring til tv-vært Sofie Linde, som for nylig brugte sin taletid som vært ved 'Zulu Comedy Galla' til at sætte fokus på sexisme og manglende ligestilling i mediebranchen.
Her fremhævede den nu 30-årige Sofie Linde et eksempel fra en julefrokost, da hun var 18 år og netop begyndt at arbejde på DR.
- Den her store tv-kanon kommer op til mig, tager fat i min arm og siger til mig: "Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere".
DR-chef: Pinligt
På TV2 erkender Mikkel Hertz, at der er rum for forbedring, og at det konkret handler om at skabe langt mere klare og trygge rammer, så reglerne faktisk kan håndhæves.
- Den enkelte skal til hver en tid kunne sige "hov, her går min grænse". Du kan ikke lave en kollektiv grænse, når du er ude i de ting, der kan diskuteres. Men alle skal kunne sige fra uden at frygte, at det får konsekvenser for jobbet, eller at man stemples som "hende den sure", siger Mikkel Hertz:
- Vi har en løbende dialog med tillidsrepræsentanterne, og før sommerferien aftalte vi at sætte fut i det her. Derfor er jeg glad for det her initiativ med brevet. Det er en vognstang i hovedet på mig og den øvrige ledelse, et signal om at vi skal gøre noget ved det, siger han.
I Danmarks Radio er nyhedsdirektør Sandy French "ikke i tvivl om, at problemet findes", og hun kalder det "pinligt", at det er sådan. Men understreger også, at der ligger en opgave i at skelne mellem adfærd.
- Det er de konkrete trusler og potentielle overgreb, og så er der upassende bemærkninger og en lidt lummer tilgang. Det skal man holde op med. Hvis det nogensinde har hørt til, så er det i hvert fald i en anden tid. Det hører ikke til længere, hverken i mediebranchen eller andre steder, siger Sandy French.
JP-medarbejdere fik mail
Hun konstaterer, at mange ansatte i Danmarks Radio er underskrivere af brevet og kan derfor heller ikke sige sig fra hverdagssexisme i sin egen organisation.
- Det er en adfærd, vi ikke accepterer. Hvis man oplever det eller overværer det, så kom og sig det til mig, til den nærmeste chef eller din tillidsrepræsentant. Eller få din gode kollega til at sige det. Så kan vi få gjort noget ved det. Det er svært at gøre noget, hvis vi ikke får det at vide. Men vi gider ikke have det, siger Sandy French.
Hun kommer selv med et eksempel på en fiktiv episode:
- Grænsen er svær at drage. Er det krænkende, hvis nogen siger: 'Sikke et pænt hår du har i dag'? Det vil det ikke være for mig, men siges det på en bestemt måde eller med en bestemt tone i et bestemt rum, hvor en mand og kvinde er alene, kan det opleves meget forskelligt. Der siger jeg, at når man oplever, at ens egen grænse er overtrådt, så skal man henvende sig, siger Sandy French.
På Jyllands-Posten fik alle medarbejdere tirsdags en e-mail fra chefredaktør Jacob Nybroe. Her bad han alle om at henvende sig med de mindste episoder.
- Vi har nultolerance over for de her elementer. Jeg tager det meget alvorligt. Det er det værste, der kan ske, hvis mennesker misbruger deres magt, uanset om det har seksuelle undertoner eller ej, siger han.
Chefredaktøren er overrasket over, at 701 kvinder i mediebranchen har skrevet under på brevet, og at flere af dem har oplevet seksuelt krænkende adfærd.
- Det er et stort tal, så det kommer bag på mig. Men det findes ikke på min arbejdsplads i den udstrækning, så vidt jeg ved. Jeg har kun været på Jyllands-Posten i fire år og dem, jeg spørger, siger, at det aldrig har været et stort fænomen her hos os, siger Jacob Nybroe.
Han erkender, at det er en svær opgave at få skabt de rammer, hvor det er helt i orden at henvende sig til en chef - også selvom det er en mindre episode.
- Det svære er jo der, hvor man overtræder hinandens grænse uden måske nødvendigvis at vide det. Så man skal have retten til i enhver sammenhæng at sige, at her går mine grænser - om det er i et møde, eller en én-til-én-samtale. Faktisk har man en pligt til at sige, at det her er forbi mine grænser, og så har andre en pligt til at respektere det, siger Jacob Nybroe.