Den omstridte uddannelsesparathedsvurdering får dumpekarakter af en arbejdsgruppe, der blev nedsat af Folketingets folkeskoleforligskreds i 2021.
Arbejdsgruppen vil helt droppe parathedsvurderingen af folkeskoleelever, der skal videre på gymnasium eller erhvervsskole, fordi gruppen mener, at vurderingen øger børn og unges mistrivsel og har lille effekt ude på skolerne.
Og den opfordring er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med på:
- Jeg synes jo, unge skal vurderes på det, de kan, og ikke på dem, de er, lyder kalkulen fra ministeren.
Uddannelsesparathedsvurderingen har indtil nu været en vurdering af folkeskoleelevers faglige formåen - men også af deres personlige og sociale færdigheder.
Faglighed frem for personlighed
Ministeren vil nu gå til Folketingets partier for at få skrottet uddannelsesparathedsvurderingen helt.
- Når man skal ind på en ungdomsuddannelse, så skal det handle om, at man har de faglige forudsætninger. Altså er du dygtig nok til dansk og matematik og de andre fag, vi har i skolen. Det skal ikke handle om, om man er personligt eller socialt klar, siger Mattias Tesfaye.
Hvert år skal samtlige skoleelever, der vil ind på en ungdomssuddannelse have lavet en vurdering af deres faglige og personlige formåen.
6.896 elever, som søgte en ungdomsuddannelse i 2021, blev vurderet ikke-uddannelsesparate. Det svarer til 11 procent af samtlige ansøgere. Af dem blev 1.930 vurderet ikke uddannelsesparate på grund af manglende sociale og personlige færdigheder.
Henrik Nevers er formand for Danske Gymnasier, der har siddet med i arbejdsgruppen. Han repræsenterer de gymnasier, som skal tage imod en stor portion af de unge, der skal begynde på en ungdomsuddannelse.
For ham handler anbefalingen om afskaffelsen af vurderingen om de signaler, de unge får, når de bliver kaldt 'ikke-uddannelsesparate'.
- Vi synes, det er rigtigt at gå den vej. Først og fremmest fordi vi ikke bryder os om signalværdien i at sige til unge mennesker, at de slet ikke er uddannelsesparate til noget.
- Vi skal sige til de unge mennesker, at selvfølgelig er der en plads et eller andet sted i uddannelsessystemet til alle unge mennesker, siger han.
Fjerner bureaukrati
Mattias Tesfaye havde i sidste uge skolelærere og skoleledere forbi Christiansborg for at tale om arbejdsgruppens anbefaling. Her fik han at vide, at der kunne spares mange ressourcer på at droppe uddannelsesparathedsvurderingerne:
- Der går en del tid med at skulle udfylde alle papirerne. Tid, som kunne være blevet brugt bedre på at vejlede unge om, hvad der er af uddannelsesmuligheder, lyder det fra ministeren.
I stedet for at stemple unge som ikke-parate, så foreslår arbejdsgruppen, at man bruger nogle af de ressourcer, man sparer på bureaukrati, på at sikre, at eleverne får den faglige hjælp og bliver opmærksomme på egne evner og potentialer.
Også her stemmer ministeren i:
- På skolerne bør vi fokusere på at gøre unge så gode, som de overhovedet kan blive til det faglige og ikke fokusere så meget på, om de personligt er klar til at starte på en ungdomsuddannelse, fordi det bliver tit noget sniksnak, hvorimod de faglige krav er til at forholde sig til, siger Mattias Tesfaye.