Selvom flere end seks ud af ti kvinder i Grønland har været udsat for vold, så er det ikke noget man taler om, og ofte er det familiens største hemmelighed.
Derfor er kronprinsesse Mary rejst 3.000 km op til den nordligste del af kongeriget for at ændre på situationen.
- Vi skal bryde tavsheden, siger kronprinsesse Mary.
- Og når vi gør det, skal vi også stå klar til at hjælpe. Vi har et ansvar for at tage hånd om de kvinder, der er villige og modige nok til at sige fra og fjerne sig fra et voldeligt forhold.
Mary får kvinder til at stå frem
I Grønland findes der syv krisecenter, hvor kvinder kan søge tilflugt og blive hjulpet.
Som et led i indsatsen mod partnervold er Mary Fonden med i det fælles projekt 'Kattunneq', hvor medarbejdere på centrene bliver uddannet.
Mandag besøgte kronprinsessen et af krisecentrene i Nuuk for at se udviklingen siden hendes første besøg i 2009.
Her er centrets afdelingsleder, Stina Birthilsin Svard, ikke i tvivl om, at Marys indsats og besøg har en effekt.
- Hun er kongelig, og alle kender hende. Det betyder, at vi nu bliver hørt, set og taget alvorligt. Hun bruger sin status på at hjælpe.
- Kvinderne vil komme og bede om hjælp, fordi de ved, at vi arbejder med det lige nu, siger hun.
Én samlet kamp
Ifølge Stina Birthilsin Svard har Marys besøg også en anden gavnlig indvirkning.
- Havde hun ikke været her, havde vi ikke været lige så samlet om at kæmpe mod volden.
En fælles indsats er netop kodeordet for den helt store aktivitet under kronprinsessens besøg:
Mary Fondens konference i Nuuk 'Vold i hjemmet – et fælles ansvar', som blev åbnet tirsdag.
Her mødtes kronprinsen med den grønlandske minister for familie, ligestilling, sociale anliggender og justitsvæsen, Martha Lund Olsen, og 170 frivillige og fagfolk fra Grønland.
Målet er at gå sammen om at finde en løsning til at bremse volden.
- Vi har i Danmark en stærk og lang tradition i at hjælpe kvinder ud af voldelige forhold, og det, vi har lært, skal vi give videre, siger kronprinsessen
- Vold er en meget kompleks problemstilling. Det kræver en langsigtet indsats, hvor alle parter og samfundsinstitutioner er involveret.