Markant flere efterskoleelever dropper ud: 'Efterskole er ikke for alle'

Den mest udbredte årsag til frafaldet er mistrivsel, viser en rundspørge, DR har lavet.

Rekordmange unge startede i sommer på efterskole, men samtidig er antallet af unge, der dropper ud, steget. (Foto: © Jørgen Kirk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix)

Hjemve, angst og problemer med at indgå i fællesskabet.

Det er nogle af de hyppigste årsager til det stigende antal unge, der dropper ud af landets efterskoler. Det viser en rundspørge, som DR har lavet.

Og det kan forstander Hanne Gonzalez på Skovlund Efterskole i Sydvestjylland godt genkende.

I år er dobbelt så mange elever droppet ud af skolen i forhold til sidste år. Hun oplever blandt andet, at eleverne har forandret sig meget de seneste år.

- Der er mange flere sårbare unge, og der skal ikke så meget til at vælte dem. De elever, vi havde for 10-15 år siden, skulle der mere til at rykke ud af kurs, siger hun.

Dengang kunne flere elever ifølge Hanne Gonzalez deltage i fælles aktiviteter sammenlignet med i dag.

I sommer slog efterskolerne rekord. Over 32.000 elever kom ind.

Men samtidig har flere også valgt at droppe ud.

Sidste år tog i alt 14 procent af eleverne hjem før tid. For fem år siden var det 10 procent, viser tal fra Efterskoleforeningen.

Drømmen brast

I DR's rundspørge, hvor 103 har svaret, siger 75 procent af efterskolerne, at de oplever, at mistrivsel spiller en større rolle for frafaldet i dag end for fem år siden.

En af dem, der tog konsekvensen af dårlige trivsel og valgte at droppe ud af sin efterskole sidste år, er 15-årige Emma Lund.

(Foto: © (Grafik: Nathalie Nystad), (C) DR)

I sommeren 2022 begyndte hun på Højer Efterskole i Sønderjylland med en drøm om et fantastisk år på efterskole. Men efter tre måneder måtte hun indse, at drømmen brast.

- Efterskole er noget man skal brænde for, fordi det er noget, man rigtig gerne vil. Ellers ender man i en øv-situation. Det var svært at komme ud af sengen og svært at komme til tiden og holde hovedet oppe i timerne, fortæller hun.

Derfor valgte hun at droppe ud. Men beslutningen var ikke nem for Emma Lund.

- Jeg følte både en lille smule lettelse, fordi jeg tænkte, at det nok var det rigtige at gøre. Men det var også ærgerligt, siger hun og uddyber:

- Efterskole skulle ændre én så meget, og man skulle blive mere voksen, så det var rigtig ærgerligt at jeg ikke kunne gøre det.

Efter tre måneder måtte Emma Lund droppe ud fra sin efterskole. (Foto: © Malthe Vedding Poulsen, (C) DR)

Netop den nederlagsfølelse er alvorlig påpeger Ulla Højmark Jensen, der er docent på Professionshøjskolen Absalon og ekspert i efterskoler.

- Jeg synes bestemt, at der er grund til bekymring for de unge, der falder fra og har svært ved at komme videre. Og som siger: "Det her var noget, jeg satte mig for. Det kunne jeg ikke klare. Gad vide om jeg kan klare det næste, jeg går i gang med". Det er jo en meget kedelig erfaring at tage med sig, siger hun.

Høje forventninger til efterskolelivet

Ulla Højmark mener, det er vigtigt, at efterskolerne sætter ind, så snart de bliver opmærksomme på, hvis en elev ikke har det godt.

Og så er det også vigtigt, at samarbejdet med elevernes forældre fungerer. Ellers kan frafaldet fortsætte med at vokse.

- Jeg mener, at efterskolerne har en stor opgave i at finde ud af, hvad er det er for nogle unge, og hvad det er for en forældregruppe, vi har nu - og så indstille sig på det.

- Jeg tænker, at efterskolerne måske i højere grad også skal give plads til, at de unge ikke altid skal være sammen face to face, siger hun.

(Foto: © (Grafik: Nathalie Nystad), (C) DR)

På Skovlund Efterskole har de gang i flere tiltag, der skal forbedre trivslen blandt skolens unge, fortæller forstander Hanne Gonzalez.

- Det, vi har gjort i år, det er, at vi har har sat gang i nogle nye samarbejdsøvelser, som de laver en gang om ugen for at styrke fællesskabet, og så har vi lavet en undersøgelse, hvor vi spørger eleverne, hvordan det går.

Hanne Gonzalez mener, de unge nogle gange godt kan have urealistiske forventninger til, hvad en efterskole skal kunne.

- Der er mange, der mener, at det at komme på efterskole er som en lykkepille. Her får man venner for livet. og hvis det ikke sker med det samme, så er det ikke noget for mig, i stedet for at sige: "Hvad er det, jeg skal gøre for at komme ind i det her fællesskab", siger hun.

Er det jer, der ikke er fulgt med tiden, eller er det de unge, der ikke har det, der skal til for at komme på efterskole?

- Jeg tror, at nogen af dem har haft en idé om: "at kommer jeg bare på efterskole, så er alt andet slettet, og så starter jeg på ny", siger Hanne Gonzalez.

- Der er bare nogle ting, de har med i bagagen, som man ikke kan slette. Og efterskole er altså heller ikke for alle.