Fængselsbetjente stikker ikke hinanden.
Den lektie måtte Marianne Jørgensen lære på den hårde måde. Efter at hun stod frem og fortalte sandheden om en voldelig episode på H-I afdelingen på Anstalten ved Herstedvester, vendte kollegerne hende ryggen.
Folk skiftede afdeling, byttede vagter for at undgå hende, sagde ikke godmorgen og gik i en stor bue udenom hende.
- Jeg endte med at være på en bestemt afdeling, fordi man ikke kunne rumme mig. Også for min egen skyld - for jeg ikke skulle blive kørt ned psykisk, fortæller hun.
DR Nyheder tog hende med tilbage til Anstalten ved Herstedvester – hendes gamle arbejdsplads, som hun ikke har set i to år. Se hvordan det gik i videoen i toppen af artiklen.
"Du er en fucking luder"
Marianne Jørgensen startede som fast betjent på afdeling H-I, hvor der sad indsatte med svære psykiske eller adfærdsmæssige problemer, i april 2012.
Jobbet og samværet med kollegaerne blev dog meget ubehageligt, da hun 6. november samme år, så sin kollega være meget hårdhændet mod en kvindelig indsat, der ikke ville aflevere en lighter.
Efter at være blevet spyttet på tog kollegaen kvælertag på den indsatte og pressede hende op af væggen, inden hun blev tvunget ned på sengen. Her holdt Marianne Jørgensen hendes ben, mens en tredje kollega to sig af armene.
- Hun spyttede så igen på min kollega, så han lagde en pude over hovedet på hende, forklarer Marianne Jørgensen og fortsætter:
- Lige før, han lagde puden over hovedet på hende, sagde hun: "Du er en fucking luder". Han svarede: "Nej! Du er en fucking luder".
"Det svin tog kvælertag på mig"
I de efterfølgende timer snakkede betjentene ikke om, hvad der var sket. Først da afdelingslederen kom op for at snakke med den indsatte i en anden forbindelse, gik alvoren af situationen op for Marianne Jørgensen.
Her fortalte den indsatte afdelingslederen, hvad der var sket.
- Hun fortalte min afdelingsleder - imens hun pegede på min kollega - at, "det svin derovre tog kvælertag på mig", fortæller Marianne Jørgensen.
Ingen af betjentene - heller ikke Marianne Jørgensen selv - bekræftede dog episoden. Der skete derfor ikke noget.
Svigtet som betjent
De næste seks dage gik Marianne Jørgensen derhjemme og kunne mærke, at noget var galt. Noget føltes helt forkert i hendes mave.
- Jeg ville ikke være en betjent, som var vidne til, at der blev brugt magt på den måde overfor en indsat. Jeg følte lidt, at vi havde svigtet som system, at jeg havde svigtet som betjent.
Hun gik derfor til afdelingslederen og forklarede, at den indsatte havde talt sandt. Der var blevet taget kvælertag på hende.
Kolleger støttede kollegaen
Efter at være gået til chefen vendte alle kollegerne Marianne Jørgensen ryggen. Sympatien lå hos den betjent, der havde taget kvælertag på den indsatte.
Det fik Marianne Jørgensen et klart bevis på, da hun skulle vidne mod sin kollega i midten af marts 2013
Her blev retsmødet flyttet til en anden retssal, fordi der var mødt så mange mennesker op. 15-20 af dem, der sad i salen, var kolleger til Marianne Jørgensen og den kollega, der havde taget kvælertag.
- Der gik jeg faktisk i stå. Der var ikke nogen, der havde sagt til mig, at de ville komme, forklarer hun.
- Jeg blev rigtig nervøs og ked af det og følte mig svigtet, for de var jo også mine kolleger. Men de gjorde det rigtig tydeligt for mig, at de var der for at bakke ham op.
Selvværd på Tenerife
Kollegaen blev kendt skyldig i vold mod den indsatte og blev idømt 40 dages fængsel. Selvom Marianne Jørgensen fik rettens ord på sin side, ændrede det ikke på noget på arbejdspladsen.
En stor kontrast til det daglige liv på Herstedvester kom, da hun rejste på ferie til Tenerife med sin søn. Her lyttede folk og ville gerne tale med hende.
- Jeg følte lige pludselig, at jeg var et menneske med en værdi. Det var jeg meget overrasket over, forklarer hun.
Glæden var dog kortvarig og begrænsede sig til solskinsøen. Da hun vendte tilbage til jobbet, havde intet ændret sig. På førstedagen, mens hun sad bag sin computer, knækkede hun og begyndte bare at græde.
- Det var bare som at få en mur i hovedet, forklarer Marianne Jørgensen, der i slutningen af juni 2013 blev langtidssygemeldt med stress.
Kollegaer dømt for løgne
I marts 2014 vendte Marianne Jørgensen tilbage til arbejdet i kriminalforsorgen - dog i et andet fængsel.
Tre måneder forinden var kollegaens dom blevet stadfæstet i landsretten, og i spril stadfæstede landsretten en dom mod to af hendes andre gamle kolleger for at have løjet i retten.
I dag arbejder Marianne Jørgensen inden for fodlænke-området. Fordi hun oplevede at blive frosset ude har hun svært ved helt at stole på, at hendes kollegaer vil hende noget godt.
Hun føler sig overbevist om, at det vil få konsekvenser, at hun nu stiller sig åbent frem og fortæller sin historie. Alligevel har hun valgt at gøre det. Blandt andet fordi endnu en betjent - fra et andet fængsel - blev dømt for vold mod en indsat sidste år. Også her blev den betjent, der vidnede mobbet og frosset ude.
- Hvis det stadig kan ske, og der stadig er kolleger, der kan trykke mig i hånden og sige: Jeg turde ikke gøre det, er det så i orden over for de indsatte, at vi ignorerer det, og at ingen siger noget? Det kan jeg ikke bære, forklarer hun.
- Hvis der så sker de her ting, må man også tage konsekvensen af det. Sådan er det jo også for de indsatte. De bliver jo også dømt ud fra de handlinger, de gør. Så skal vi vel også.
Kender du også til vold mod indsatte eller fængselsbetjente, der dækker over hinanden? Så vil DR Nyheder gerne høre fra din historie. Du kan kontakte os på mail-adressen ldso@dr.dk.