For mange danskere står et barn allerøverst på ønskesedlen.
Det gjorde det også hos Mia Pi Søby fra Svendborg, da hun for syv år siden havde brug for en ægdonation for at kunne blive mor.
Hun fik ønsket opfyldt, og det har været altafgørende for familiens liv.
- Det har betydet alt, for det har jo betydet, at vores store drøm om en familie og børn kunne gå i opfyldelse.
Men for mange danskere ser den samme drøm ikke ud til i gå i opfyldelse lige foreløbigt.
Der er stor mangel på ægdonorer over hele landet, og det giver lange ventelister og dermed lang ventetid for kvinder og par, der har brug for donoræg for at kunne blive forældre.
Det fortæller Mette Tanvig, der er ledende overlæge ved fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital, hvor der lige nu er 30 patienter på venteliste til ægdonation. Det giver op mod et års ventetid.
- Vi har en stor efterspørgsel på ægdonation og derfor ventetid, fordi vi ikke har ægdonorer nok.
Stigende efterspørgsel
Den 1. december i år trådte ny lovgivning i kraft om, at barn nummer to også skal være på statens regning. Derfor ser ventelisterne kun ud til at blive endnu længere.
Og på Fertilitetsklinikken på OUH mærker de allerede en stigende efterspørgsel, fortæller Mette Tanvig.
- Det er helt fantastisk for alle de barnløse, som gerne vil have behandling, men det betyder også, at ventetiden stiger, hvis vi ikke skaffer flere ægdonorer. Det kan have store konsekvenser for patienterne, at de går og venter og håber på, at der er en ægdonor, der vil hjælpe dem med at opfylde deres drøm om et barn.
Mia Pi Søby husker også ventetiden som svær.
- Det var ikke særlig sjovt. Det var hårdt at gå og vente på at finde ud af, om ens drøm overhovedet kunne gå i opfyldelse.
'Følelsen af at donere blod gange tusind'
En af de kvinder, der allerede har valgt at donere æg på fertilitetsklinikken på OUH, er Josephine Helbo fra Odense.
Hun donerede første gang for syv år siden og har været igennem de seks donationer, hun må. For hende var motivationen klar, fordi hun selv har fået to børn fra en sæddonor.
- Jeg har altid tænkt, at børn, der kommer fra fertilitetsbehandling, virkelig er ønskebørn, og at det er nogle forældre, der virkelig er gået meget igennem og vil det her. Så at jeg har kunnet give en lille bitte smule af mig selv, for at nogle andre oplever den glæde, jeg selv har oplevet, gør mig virkelig glad.
Det har krævet meget af Josephine Helbo at være ægdonor, for det er et kompliceret og langvarigt forløb. Men den følelse, hun har fået indeni, har været det hele værd.
- Man får den fede følelse, som når man donerer blod, bare gange tusind. Og så glæder jeg mig hver dag over, at der er nogle familier, som eksisterer, fordi jeg har været en del af at hjælpe dem.
Manglende oplysning i samfundet
Hos Ægdonation Danmark, som er en frivillig forening, der kæmper for at fremme oplysning om ægdonation, nikker de genkendende til manglen på ægdonorer. Og det er særligt i det offentlige, at ventelisterne er lange.
- Det er et problem for de mennesker, som ikke har økonomi til at gå ud i det private og reducere ventetiden på at modtage æg, fortæller Anja Faber, der er daglig leder og medstifter af Ægdonation Danmark.
I det private er ventetiden lige nu kun tre til seks måneder.
Den lange ventetid i de offentlige behandlingstilbud slider hårdt på de par, der drømmer om at blive forældre, fortæller Anja Faber.
- Det er en eksistentiel krise, de gennemgår, med alt fra stressymptomer til depression. Og så fylder sorgen over, at den drøm, de så gerne vil have skal gå i opfyldelse, ikke ser ud til at gå i opfyldelse lige på stående fod.
Derfor håber Ægdonation Danmark, at der vil komme mere oplysning i samfundet og særligt til unge kvinder om, at det faktisk er en mulighed at donere sine æg - og på den måde at hjælpe andre.
- For at få flere donorer er der brug for mere fokus på, at det er et reelt problem. Det virker, når klinikkerne laver kampagner, så jeg ville ønske, at der nationalt var fokus på manglen, så unge kvinder, der har mulighed for at donere, også ved, at det er en mulighed, siger Anja Faber.
Det er Mette Tanvig fra fertilitetsklinikken på OUH enig i.
- Jeg tror ikke, at særlig mange ved, at det er en mulighed at donere sine æg. Der er simpelthen ikke nok viden om det, og derfor mangler vi donorer.
Forskel på æg- og sæddonation
Anja Faber fra Ægdonation Danmark påpeger også, at forskellen mellem at donere æg og at donere sæd kan være årsag til manglen på ægdonorer. For det er ikke bare sådan lige til at donere sine æg.
- Det er noget mere omfattende at donere æg end at donere sæd. Det kræver op mod en måned med stimulering og ægudtagning, som medfølger risiko for smerter undervejs. For eksempel skal man selv stikke sig med medicin.
Fra start af var Josephine Helbo heller ikke overbevist om, at hun skulle være ægdonor. Hun syntes, at processen lød voldsom.
- Da jeg første gang læste i pjecen om ægudtagning, hvor man får en kanyle gennem skedevæggen, så lukkede jeg den hurtigt igen. Men da jeg kom ind på klinikken, fik jeg en oplevelse af, at det faktisk ikke var så slemt, siger hun og fortsætter.
- Jeg tror, at vi som mennesker udfylder hulrummet af ting, vi ikke ved, hvad er, med vores fantasi og alle de værste ting, vi kan forestille os.
Flere donorer kan gøre en forskel
Udover de to børn, som Mia Pi Søby allerede har, er hun lige nu gravid med sit tredje barn, der kommer fra en ægdonor.
Derfor er hendes hus fuld af børnetegninger og legetøj, og hun håber, at flere som hende vil komme til at få sin familiedrøm opfyldt.
- Jeg kan godt forstå, at mange kvinder ikke vil donere sine æg, fordi det er mange ting, man skal udsætte sig selv for. Men måske mange kvinder også kan sætte sig ind i, hvordan det er, hvis man ikke kan få børn og har medfølelse med, hvordan det må være, og hvor meget det så betyder at få den hjælp.
- Det er så stort, og det betyder så meget, så jeg håber, at flere vil tilmelde sig som ægdonorer.