Mange indvandrerkvinder er sygemeldte

Over en tredjedel af indvandrerkvinderne på kontanthjælp i Odense er løbende sygemeldte, og det går ud over både danskundervisning, aktivering og jobtilbud.

Over en tredjedel af indvandrerkvinderne på kontanthjælp i Odense er løbende sygemeldte, og det går ud over både danskundervisning, aktivering og jobtilbud, skriver Berlingske Tidende.

Men en forsøgsordning har vist, at ud af 20 sygemeldte kvinder kunne de 17 efter en opklarende undersøgelse meldes raske.

En undersøgelse fra sidste år peger på, at op mod 30-40 procent af de ledige indvandrerkvinder er sygemeldte.

I Odense gennemgik en specialgruppe de 20 sygemeldte kvinders sagsmapper og situation. Det viste sig, at 17 af dem kunne meldes raske.