Majbrit vejer 118 kilo: Jeg ønsker ikke det samme for mine børn

Lavtuddannede og arbejdsløse er oftere svært overvægtige end gennemsnittet.

Efter et liv med overvægt forsøger Majbrit Bjerke at finde overskuddet til at tabe sig. (© DR Nyheder)

- Der er mange, der dømmer mig og tænker: "Hun er bare doven". Men det er overskuddet, der mangler. Jeg får ikke altid gjort de ting, jeg vil.

Majbrit Bjerke er 34 år og bor i Store Heddinge på Stevns.

Siden december har hun tabt sig 14 kilo. Nu vejer hun 118 kilo.

Overvægten har fulgt hende hele livet, går hende på og tynger hende ned.

- Det er ikke sundt for mig i det lange løb. Jeg kommer til at få mange følgesygdomme, hvis jeg bliver ved med at være overvægtig. Den sorte sky med diabetes hænger over hovedet på mig. Jeg skal til at gøre noget, for jeg vil ikke have diabetes, siger hun.

Majbrit Bjerke ville ønske, at prisen på sunde madvarer blev sat ned. - Så ville jeg købe meget sundere. Hele tiden, siger hun. (© DR Nyheder)

Majbrit Bjerke bor sammen med sin kæreste Morten, og sammen har de en søn på tre år. Derudover har hun en datter, mens Morten har en datter og en søn fra tidligere forhold, hvor sønnen er på julemærkehjem.

Det var Majbrit Bjerke også selv, da hun var barn. Men opholdet på julemærkehjemmet var ikke nok til at bryde en livsbane med for mange kilo.

Hun håber, at livet vil indrette sig anderledes for hendes og Mortens børn.

- Jeg tænker rigtig meget på min familie og på mine børns fremtid med overvægt. Det ønsker jeg ikke for dem.

- Og jeg tænker på min egen fremtid. For den er jo ikke håbløs. Man skal tage ejerskab over sig selv.

Den sociale slagside

Knap 17 procent af danskerne er svært overvægtige, hvilket vil sige, at de har et BMI på over 30.

Blandt de arbejdsløse, førtidspensionisterne og de lavtuddannede er tallet endnu højere.

For de arbejdsløses vedkommende hører 23,2 procent til i gruppen af svært overvægtige.

Og 26,3 procent af dem, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, er svært overvægtige. Til sammenligning er kun 8,1 procent af dem, der har en lang videregående uddannelse, svært overvægtige.

Ser man på usunde kostmønstre og stillesiddende livsstil, så er det også markant mere udbredt blandt dem, der kun har gennemført grundskolen.

KONSEKVENSER AF ISÆR SVÆR OVERVÆGT

  • Type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere kræftformer, søvnapnø, reproduktionsproblemer, belastningslidelser i bevægeapparatet, psykosociale problemer og tidlig død.

  • Jo mere overvægtig, man er, jo større er risikoen for helbredsproblemer.

  • Udgifter til behandling og pleje af svært overvægtige koster samfundet 1,8 milliarder kroner om året. Dertil kommer omkostninger på 10,4 milliarder kroner om året ved tabt produktion.

Formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk forklarer, at svær overvægt er en kompliceret tilstand, som udløses af mange faktorer – herunder genetiske.

- Men det er også et spørgsmål om, hvorvidt man har mentalt overskud og økonomiske ressourcer til at sikre, at man får motioneret og spist sund mad i stedet for kun at købe hvidt toastbrød og burgere. De ressourcer har man simpelthen ikke så mange af, hvis man er uden for arbejdsmarkedet eller ikke har en ret høj uddannelse, siger han.

- Blive set og hørt igen

Det med at mangle ressourcer kan Majbrit Bjerke godt nikke genkendende til.

Hun har været på kontanthjælp de seneste ti år, og hun har ikke uddannet sig efter folkeskolen. Hun har adhd, lider af angst og har haft en depression.

Selv mener hun, at livet som kontanthjælpsmodtager trækker hende ned.

- Jeg gad så godt at komme ud på arbejdsmarkedet. Være en del af det og blive set og hørt igen, siger hun.

Majbrit Bjerkes kæreste er i arbejde, men alligevel er budgettet stramt hjemme i Store Heddinge, så når hun handler til aftensmad, ser hun mest på varernes pris, og på hvilke retter hun har overskud til at lave.

Når overskuddet mangler, er det de lette løsninger, der ryger i indkøbskurven. Masser af hurtige kulhydrater, sukker og usunde mellemmåltider.

- Mange gange kan vi bare gøre det rigtige i morgen. Men der er hele tiden i morgen, og det nytter ikke noget, siger hun.

Siden december har Majbrit Bjerke dog ladet sodavand og slik blive stående på butikshylderne og i stedet forsøgt at finde sunde alternativer.

- Det er svært, men hvis man hanker op i sig selv og tænker, "det skal jeg gøre nu", så er der personlige sejre. Især når man taber 14 kilo på det. Det giver et fysisk og psykisk overskud, fordi man kan se nogle resultater, siger hun.

Der har været tidspunkter, hvor Majbrit Bjerkes overskud var så begrænset, at hendes mål bare var at stå op og tage tøj på. (© DR Nyheder)

- Det er min egen opgave

Majbrit Bjerke har ikke rigtig fået taget hul på motionen endnu. Det synes hun ikke, hun har fundet overskuddet til. Men hun mener, at ansvaret for at få vægten bragt ned først og fremmest tilfalder hende selv.

- Det er min egen opgave at varetage mig selv. Men det kunne være rigtig fedt, at man havde noget at være fælles om. At have et fælles projekt om at lave mad, spise sammen eller gå sammen med andre, der er på kontanthjælp, førtidspension eller i ressourceforløb, siger hun.

Spørger man hende om, hvorfor hun ikke bare kan tage et ordentligt ryk på egen hånd og tabe de nødvendige kilo, lyder svaret:

- Det er ikke bare lige sådan at gøre, når man er i den her situation. For man skal bare lige have et overskud.

Alle tal i artiklen stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil.