Det er mørkt, når vi står op, og det er mørkt, når vi kommer hjem. Og netop de lange, mørke dage gør hvert år flere danskere både vintertrætte- og triste. Måske er du en af dem.
Men på Anholt, som er det sted i Danmark, hvor nattehimlen er mindst generet af lysforurening, har flere af øens beboere det helt anderledes.
I mørket er der nemlig både ro og fordybelse at hente, mener blandt andre Laurits Møbjerg, der er førtidspensionist og beboer på Anholt.
- Det er et afbræk fra hverdagen. Det er jo en måde at tage en osteklokke på bare lige for en kort periode. Og så bare lige mærke efter. Og slippe for alle de her indtryk og for at alting går så stærkt, siger han.
Hello darkness my old friend
Anholt er et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel.
- Man ser mælkevejen, den står bare og smiler til en med alt, hvad den har. Det ønsker jeg, at andre mennesker oplever. Og får lov til at få en omfavnelse af, at det her er bare den reneste form for natur, du kan få.
Og det skal så mange som muligt have mulighed for, mener Laurits Møbjerg. Han tager derfor øens gæster på såkaldte mørkevandringer. Både fordi det er smukt, men også fordi det tætomsluttende mørke med sig bringer en helt særlig slags ro.
- Jeg tænker, at hvis jeg kan finde ro herude, så er der jo også andre, der kan. Mørke er jo også med til at få tingene til at blive langsommere. Og det synes jeg er vigtigt.
Du kan i videoen her høre Laurits Møbjerg forklare, hvorfor han synes, det er så fantastisk at være til stede i mørket.
Mød mig i mørket
Og det er ikke helt dumt, det med at færdes i mørket, siger Mette Hvass, der er adjunkt i lysdesign på Aalborg Universitet.
- Der er brug for steder, hvor der ikke er så meget lys, som der ofte er i vores byer. Man kan arbejde med at lave mørke korridorer, hvor man så kan finde den ro, der er i mørket.
Hun har forsket i lys i byrummet, og hun forklarer, at der de senere år har været en tendens til at bruge mere og mere lys i uderummet. Men måske har det taget lidt overhånd.
Hun understreger, at det ikke er alle steder, man skal skrue ned for lyset.
- Vi skal jo også kunne se, så vi ikke falder, og mennesker har i forskellige aldre brug for forskellige lysstyrker.
Men for eksempel kunne man skrue ned for lys, der står unødigt tændt. For eksempel på byggepladser efter arbejdstid og på reklamer.
A sky full of stars
Flere af øens beboere værner ligesom Laurits Møbjerg om mørket. En af dem er Morten Abildstrøm, der er næstformand for Dark Sky Anholt.
Han arbejder på at skaffe Anholt et Dark Sky International certificering, som kan tildeles til steder, hvor der er mindst mulig lysforurening. Derfor var han også opmærksom, da Anholt skulle have nye gadelamper.
- Hvis vi skal beholde vores nattehimmel, og hvis vi skal certificeres som en Dark Sky Park, så skal vi ned med al vores lysforurening.
De nye gadelamper på Anholt lyser nedad i stedet for opad, og så lyser de med færre kelvin, som giver et gulligt lys i stedet for det kraftigere hvide lys, man ofte kender fra byerne.
Morten Abildstrøm håber, at en Dark Sky certificering vil kunne lokke turister til Anholt i vinterhalvåret, hvor der er gode chancer for at se en flot og lysende klar stjernehimmel.
- Folk, der kommer herover fra København og Aarhus, flipper jo helt ud, når de ser stjernehimlen. De siger, ’hvad er det der hvide, der er deroppe?’. Det er mælkevejen. Og det, synes jeg, er sjovt.
Morten Abildstrøm og resten af øboerne forventer, at de får svar på deres ansøgning om at blive en Dark Sky Park i løbet af næste år.