Den 11. marts blev coronanedlukningen en realitet, og med et stoppede livet og promillerne på landets barer, bodegaer og diskoteker.
Øllene forblev i kassen, shotsglassene samlede støv, og ingen drinks blev langet over disken i de sene timer.
Og når det er tilfældet, opstår der også markant færre sammenstød, der udarter sig til voldsepisoder. Det viser en undersøgelse, der beskæftiger sig med udviklingen af flere forskellige kriminalitetstyper i perioden fra nedlukningen til og med søndag den 19. april.
- Det er vores vurdering, at faldet primært skyldes nedlukningen af nattelivet, siger Jonas Mannov, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, der har været med til at lave undersøgelsen i samarbejde med Syddansk Universitet og Syd- og Sønderjyllands Politi.
På baggrund af tallene og erfaringer fra Norge, der viser, at antallet af voldsanmeldelser stiger med 16 procent for hver time åbningstiden udvides, opfordrer han til, at man ser nærmere på den måde, som det danske natteliv fungerer.
- Vi synes jo, det er værd at spørge, hvordan vi undgår at komme op på samme niveau (af voldsanmeldelser, red.) som før nedlukningen, i takt med at vi lukker op igen. På den måde undgår rigtig mange mennesker at blive udsat for vold, siger han.
- Det er i hvert fald noget, man kan diskutere i samarbejde med kommunale myndigheder, politi og restaurationsbranchen, om der er noget, vi skal gøre anderledes, siger Jonas Mannov.
Starte forfra med nattelivet
Han fremhæver også en bedre håndhævelse af det, som han kalder "ansvarlig udskænkning", hvor restauratører ikke bør servere for folk, der er til fare for dem selv eller andre, som et værktøj, der kan være med til at begrænse antallet af voldsepisoder i nattelivet.
Også Linda Minke Kjær, der er professor MSO på Syddansk Universitet og en af undersøgelsens forfattere, mener, at faldet i voldsanmeldelser er iøjnefaldende og værd at tage ved lære af.
- Man kan se på, hvordan vores natteliv skal se ud. Hvordan skal det være med bevillinger, og hvor lang tid der skal være udskænkning på de forskellige beværtninger og så videre. Simpelthen, om vi skal starte forfra, siger hun.
Det ser man dog ingen grund til i brancheforeningen Horesta, hvis medlemmer omfatter landets udskænkningssteder.
Ikke mindst fordi undersøgelsen mangler at tage højde for en række elementer, der formentlig har spillet ind på det markante fald i voldsanmeldelser, siger politisk direktør Kirsten Munch.
- Man skal huske på perioden, der er blevet kigget på. Vi har ingen sammenligning med den periode, hvor der blev åbnet op (for værtshuse den 18. maj, red.), så vi har kun tallene fra den periode, hvor vi blev bedt om at blive hjemme, og så er det i min optik klart, at vi har markant færre voldsanmeldelser, siger hun.
Hun peger også på, at politiet i perioden har været markant synligere i gadebilledet, og at det kan have haft en præventiv effekt.
DF siger nej
Og en stramning af åbningstiderne for barer og natklubber vil heller ikke have den ønskede effekt, så længe det stadig er muligt at få fingre i alkohol.
- Så kan det godt være, at alt i øjeblikket lukker klokken 24, men detailhandlen kan sælge alkohol døgnet rundt - også til 16-17 årige – så det, vi må lære, er, at der er natteliv, selvom de professionelle steder har lukket.
- Vi skal evaluere, og vi skal gøre det klogt, men at forestille sig, at vi kan stoppe folk i at mødes, tror jeg, er for hurtig en konklusion, siger Horestas politiske direktør, Kirsten Munch.
Heller ikke Dansk Folkeparti mener, at mere restriktive åbningstider er vejen frem.
Det understreger partiets fungerende retsordfører, Liselott Blixt.
- Det er meget indlysende, at når man beder folk blive indenfor og lukke, så sker der mindre vold. Men det er ikke holdbart i længden.
- Hvis vi fortsætter med at holde lukket, så vil der være smugkroer og andet, der popper op, som man slet ikke har styr på, siger hun.