LIVE: Udenlandsk ekspert skal vidne om bil, som forlod station kort efter Emilie Meng ankom

Den 33-årige tiltalte i Kirkerup-sagen nægter sig skyldig i drab på Emilie Meng.

Det er denne optagelse, som politiet fik sendt til England.

En lys bil forlader Korsør Station klokken 04:07 den 10. juli 2016. Det viser et overvågningskamera.

14 minutter forinden var den 17-årige Emilie Meng ankommet til stationen med sine venner. Det var sidste gang, hun blev set i live.

Ifølge anklagemyndigheden fik en 33-årig tiltalt mand teenagepigen ind i sin bil. Hun blev frihedsberøvet, voldtaget og dræbt, inden hendes lig blev smidt i en sø 60 kilometer fra stationen.

I dag skal en række eksperter afgive forklaring om netop bilen, som politiet mener, er en Huyndai i30. Heriblandt en britisk ekspert i overvågning.