Hvad? Klokken 15.30 vil der være retsmøde i sagen, hvor en 32-årig mand sidder fængslet på baggrund af bortførselen af en 13-årig pige fra Kirkerup.
Anklagemyndigheden kræver, at fængslingsgrundlaget bliver udvidet. Den 32-årige er siden bortførslen af den 13-årige pige blevet sigtet for en række yderligere forhold.
Han er sigtet for frihedsberøvelse, voldtægt og drabet på Emilie Meng. Derudover er han sigtet for trusler med kniv, forsøg på frihedberøvelse og forsøg på voldtægt af en 15-årig pige, som blev overfaldet i november sidste år.
Han erkender delvist forholdet fra Kirkeup, mens han nægter sig skyldig i de to andre sager.