Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bliver Danmarks næste statsminister.
Partierne bag de seneste ugers regeringsforhandlinger, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, fortalte sent i aftes, at man er nået til enighed.
Den socialdemokratiske mindretalsregering får dokumentet 'Retfærdig retning for Danmark' som en slags rettesnor for arbejdet i de kommende år.
"Retfærdig retning for Danmark"
Her er svar på de syv mest interessante spørgsmål, som blev stillet til den kommende statsminister Mette Frederiksen (S).
Betyder papiret på jeres politiske forståelse, at vi får en ny politisk blok, der vil lave alt sammen?
- Nej, ingen af os er tilhængere af blokpolitikken. Der er nogle ting, vi vil sætte i søen og som vi har forpligtet hinanden på, men jeg har gennem hele valgkampen sagt, at hvis jeg får muligheden for det, vil jeg stå i spidsen for en samarbejdsregering. Andre partier er velkomne til at tiltræde aftaler og vil også blive indbudt til politiske forhandlinger.
Har du med dette papir sikret dig flertal for en differentieret folkepension?
- Nej, det har jeg ikke. Det flertal skal jeg ud og finde i Folketinget. Vi vil inddrage arbejdsmarkedets parter og så vil jeg søge et flertal for at få indført en ret til tidlig folkepension og jeg kommer til at slås for det her hver eneste dag. Der er nogle mennesker, der er nedslidte, og derfor har brug for at trække sig tilbage.
Hvordan vil I finde pengene?
- Det er en bunden opgave. Når vi som et nyt politisk flertal både vil prioritere velfærd og har grønne ambitioner, så skal der findes penge. Det er vores vurdering, at vi har behov for at udvide det økonomiske råderum både for at kunne prioritere men også i det hele taget at sikre en stærkere dansk økonomi. Derfor bliver det et selvstændigt fokus for denne regering at få flere for at gå til passiv forsørgelse til beskæftigelse.
- Et andet spor handler om målrettede skattestigninger. Desuden synes vi, at der er behov for at bruge pengene anderledes i den offentlige sektor. Det er derfor, vi synes, der skal bruges færre penge på konsulenter og flere på den borgernære velfærd for eksempel.
Kan flygtninge nu undgå hjemsendelser, hvis man har et stabilt job i en årrække?
- Vi ser det først og fremmest som en erhvervsordning. Allerede i dag tiltrækker vi masser af udenlandsk arbejdskraft, fordi vi har problemer med mangel på arbejdskraft. Det har vi i dele af den private sektor, og vi får det også i den offentlige sektor i fremtiden. En herboende flygtning, der er i arbejde, får mulighed for at blive i Danmark, så længe vedkommende er i arbejde.
Er du enig med Morten Østergaard (R) i, at der skal findes ti milliarder kroner mere og det skal ske ved hjælp af reformer af arbejdsudbuddet?
- Det er på ingen måde et skævt tal. Ser vi på, hvad vi har af behov for at kunne udvikle velfærdssamfundet oven på det demografiske træk, så får vi behov for væsentligt flere milliarder end dem, der ligger i den almindelige fremskrivning af vores økonomi.
- Det er der tre veje til: Anderledes prioriteringer, målrettede skattestigninger, men ikke på arbejde, samt sikre, at flere kommer i beskæftigelse. Tænker man på reformer som noget med, at folks ydelser skal sættes ned, så er det ikke det, denne regering kommer til at arbejde efter.
Er det nok til at nå op på ti milliarder kroner?
- Du kan nå op på ti milliarder kroner, hvis du samtidig med, at du øger beskæftigelsen også foretager målrettede skattestigninger på eksempelvis arveområdet og er villig til at prioritere anderledes ved eksempelvis at nedbringe midlerne, vi bruger på konsulenter. Så ja.
Hvilke ‘målrettede skattestigninger’ skal vi forvente?
- Vi har ikke et fuldt katalog. Jeg er af den klare overbevisning, at vi ikke skal sætte skatten op på arbejde og det kommer vi ikke til at gøre. Men et eksempel jeg kan give, er på arveområdet. Og så venter der jo en finanslov rundt om hjørnet.