Fordelingen af asylansøgere, der krydser EU's ydre grænser, har i årevis været en glohed kartoffel i Bruxelles.
Nu forsøger Europa-Kommissionen så at komme igennem med et nyt kvotesystem for asylansøgere, som heller ikke ser ud til at blive let at sluge for EU's medlemslande.
Det siger den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R).
- Som jeg kan høre på mine kolleger, så bliver det svært at nå til enighed om det i EU generelt, siger ministeren til Ritzau.
Ministre diskuterer udspil tirsdag
Stenen i skoen kan for mange EU-lande blive, at langt de fleste af dem skal tage imod en større andel asylansøgere, hvis kvotesystemet bliver vedtaget.
Kun seks lande skal ifølge Europa-Kommissionen tage imod færre asylansøgere, end de gjorde i 2014.
Det vil formentlig også blive en del af baggrundstæppet ved det møde, der finder sted i Bruxelles tirsdag i næste uge. Her skal den danske udenrigsminister og hans kolleger fra de øvrige EU-lande diskutere udspillet.
Danmark vil imidlertid ikke blive en del af det nye system. Det skyldes det danske retsforbehold. Vi vil derfor heller ikke blive en del af den militæraktion, som Europa-Kommissionen vil søsætte mod menneskesmuglere i libysk farvand.
- Der er mange lande, der har politisk forbehold over for en stærkere koordinering på det her område. Og så har Danmark selvfølgelig også et særligt juridisk forbehold, der gør, at vi ikke vil kunne deltage i denne her form for samarbejde, siger Martin Lidegaard til Ritzau.
Ironisk at Danmark ikke er med
Tal fra Eurostat viser, at seks lande gav asyl til 81 procent af alle asylansøgere i EU sidste år. Det kan du læse mere om her.
Kommissionen foreslår, at der i kvotesystemet tages højde for hvert enkelt medlemslands befolkningstal, økonomi, arbejdsløshedstal og tidligere modtagelse af flygtninge.
På den baggrund ville dansk deltagelse i systemet betyde, at Danmark skulle modtage færre asylansøgere - hvis systemet altså bliver vedtaget.
Svinger selv taktstokken
Udenrigsminister Martin Lidegaard kalder det for "ironisk", at Danmark ikke kommer med i EU-samarbejdet. Men Danmark har med hans ord prioriteret "selv at svinge taktstokken" på området for udlændingepolitik.
Han mener, at det er nødvendigt at forsøge at overtale nogle af de lande, der i dag ikke tager imod ret mange asylansøgere, til at modtage flere.
- Vi må konstatere, at det jo altså er et meget følsomt tema i faktisk alle lande i Europa. Så det bliver svært at finde løsninger, som alle lande kan være i - og kan få deres hjemlige befolkninger med på, siger Martin Lidegaard.
Lovforslag inden juni
Europa-Kommissionen har varslet, at den kommer med sine første lovforslag på asylområdet allerede inden udgangen af maj måned.
Den samlede dagsorden på området skal desuden diskuteres på et EU-topmøde fra den 25. til 26. juni.
Kommissionens udspil kommer, efter flere end 1.800 mennesker anslås at have mistet livet i forsøget på at krydse Middelhavet alene i år.
3.600 bådflygtninge reddet på to døgn
Ifølge de italienske myndigheder er 3.600 migranter og flygtninge desuden blevet bjærget fra fartøjer på vej fra Afrika til Europa i løbet af de seneste to døgn.
Samtidig oplyser den administrerende direktør for EU's grænseagentur, Frontex, at det har været nødvendigt at øge indsatsen i Middelhavet ved Grækenland, efter et stigende antal fartøjer med flygtninge og migranter har forsøgt at nå frem fra Tyrkiet.
- Vi er bekymrede for situationen i Grækenland, og derfor har vi opgraderet vores vores aktion der og vores støtte til de græske myndigheder, siger direktøren, Fabrice Leggeri, til nyhedsbureauet AP.