Letbane? Disse krav har DF allerede fået igennem

Dansk Folkeparti bliver ved med at øge dets krav for at gå med i en såkaldt togfond med regeringen.

Dansk Folkeparti vil have en letbane. Her et modebillede fra en letbane-skitse for Odense. (© Odense Kommune)

Mandag aften blev forhandlingerne mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti igen afbrudt og udskudt på ubestemt tid.

Dermed mislykkedes det endnu engang at lande den storstillede plan om at forbedre den kollektive trafik for 28,5 milliarder kroner, den såkaldte togfond.

Forhandlinger udskudt endnu engang

Denne gang kom en letbane på tværs. Et nyt krav fra Dansk Folkeparti, som ifølge flere kilder blev ringet ind til forhandlerne i den 11. time.

Forhandlingerne blev derfor udskudt endnu engang. Det gjorde de også lige før jul, hvor DF-forhandler Kim Christiansen udbad sig betænkningstid og igen lige efter nytår, hvor han faldt i hjemmet, slog sig og meldte afbud til forhandlingerne.

DF har fået flere krav gennemført

Det er dog allerede lykkedes Dansk Folkeparti nået at komme igennem flere krav:

- Partiet har nemlig allerede fået sikret en togforbindelse til Billund. Nu vil partiet så have undersøgt om det kan blive en letbane i stedet for en jernbane.

- 200 millioner kroner skal bruges til at forbedre parkeringsforholdene langs landets stationer.

- Internetforbindelsen i tog skal opgraderes.