Siden Langkaer Gymnasium kom i mediernes søgelys for godt en uge siden, har gymnasiets opdeling af eleverne skabt heftig debat i både Danmark og udlandet.
Det fik undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at bede rektor Yago Bundgaard om en redegørelse, der skal kaste lys over, om gymnasiet bryder loven ved at opdele klasserne ud fra etnicitet.
Da Yago Bundgaard i sidste uge forsvarede Langkaers opdelingspraksis, var det udelukkende ud fra en kulturel begrundelse. Således sagde han til DR Nyheder, at opdelingen af eleverne sker ud fra ”et kulturelt og ikke et fagligt argument”.
DR Nyheder har fået tilsendt redegørelsen, som rektor indleverede til ministeriet for en uge siden. I den lægger Yago Bundgaard nu også vægt på faglige argumenter for den etniske opdeling af 1.g-klasserne.
Nu også faglige fordele
- En af de faglige og pædagogiske fordele ved den klassedannelse, som er beskrevet ovenfor, er at bl.a. læsevejlederne kan målrette deres indsats, skriver rektor i redegørelsen.
Videre beskriver han, at læsevejlederne har en spidskompetence i de tosprogede elevers læse- og skriveproblematikker, som kan udnyttes fuldt ud i de klasser, hvor samtlige elever har en ”flerkulturel baggrund”.
Det er ikke et argument, der tidligere har været fremført fra gymnasiets side.
Tidligere lagde du vægt på det kulturelle, men med redegørelsen kommer også et fagligt argument. Er det ikke en delvist ny forklaring?
- Det ved jeg ikke, vi har jo det gennemgående kulturelle argument, som til syvende og sidst handler om, at diversitet er en kilde til læring og er vigtigt for at skabe en sammensat klasse med et godt læringsmiljø. Bagsiden af medaljen er selvfølgelig, at de udelukkende tosprogede klasser går glip af det, og derfor sætter vi her ind med de læringsressourcer, vi har til rådighed, f.eks. læsevejledning og andre supportaktiviteter.
Så der er ikke i sig selv tale om et fagligt argument, men nærmere en forklaring af, hvordan det faglige håndteres?
- Det er en redegørelse for at understrege, at vi ikke vender ryggen til, at vi danner rene tosprogede klasser. Men vores aktive valg er at danne balancerede klasser, fordi de er vigtige i forhold til trivsel, integration, altså alle de bløde argumenter – og det er vigtigt, for de er kilde til læring.
Hvordan kan det være, at det faglige nu bliver en del af forklaringen?
- Hvis du spørger, om der er en grad af efterrationalisering i det, så vil jeg faktisk sige nej. For en redegørelse skal jo netop give en balanceret forklaring, der kan indeholde flere perspektiver end dem, der kommer frem, når nyhedsmøllen ruller stærkt, siger Yago Bundgaard.
Undervisningsministeriet meddeler her til morgen, at en vurdering af redegørelsen fra Langkaer Gymnasium er lige på trapperne.
Læs hele redegørelsen her.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1275110649206123